Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer Inddækninger

skjult inddækning

Også kaldet skjult dækning

En skjult inddækning er en inddækning, hvor metallet ligger inde under tagdækningen i stedet for oven på den. Ved skorstene, kviste, brandkamme og mure lægges korte vinkelbukkede zinkstykker ind mellem skifrene, efterhånden som taget dækkes, så kun en smal kant er synlig oppe ad murværket. Modsætningen er den synlige inddækning, hvor en sammenhængende plade lægges ud over tagfladen, efter at taget er lagt.

Sådan er den bygget op

På et skifertag udføres tilslutninger til andre bygningsdele med korte zinkindskud, som tækkes sammen med taget. Hvert indskud sømmes til lægten og dækkes af den næste række skifer, så vandet altid ledes ud oven på det underliggende lag. Byggebogsbladet om naturskifertag fra 1948 opgiver zinkindskud på cirka 12 gange 33 cm med en opbukket vinkelkant på cirka 2,5 cm, og cirka 15 gange 33 cm, hvor indskuddet dækkes af en løskant, så overlægget bliver 4 til 5 cm. Selve tætningen mod murværket sker med en løskant, der sidder i en udkradset eller udfræset fuge og lægger sig ned over indskuddenes opbukkede kant. Ved skrå sammenskæringer trappes løskanten op ad muren. Ved murkroner spækkes inddækningen til med mørtel. Historisk blev både zink og bly brugt til indskuddene, men Miljøstyrelsen oplyser, at produkter til inddækning på bygninger er forbudt, hvis de indeholder metallisk bly. Fredede og bevaringsværdige bygninger samt kirkebygninger af kulturhistorisk betydning er undtaget ved reparation samt om- og tilbygning.

Ordet skjult betyder altså skjult i tagfladen, ikke usynlig. Løskanten på muren kan stadig ses, og det er den, der er beregnet til at kunne skiftes uden at tagdækningen skal pilles fra hinanden.

Hvem bruger ordet, og hvorfor

Ordet hører hjemme i bevaringssproget. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om naturskifer skriver, at inddækninger ikke skal være synlige på taget, og at inddækninger fortsat bør laves skjulte ved reparation. Kommunale istandsættelsesvejledninger bruger samme formulering, for eksempel Aabenraa Kommune, der skriver, at inddækninger helst skal være skjulte, og at tagvinduer helst skal lægges med skjult dækning, så brede bly- og zinkinddækninger undgås. Her er argumentet både teknisk og æstetisk.

Producenterne bruger ordet snævrere. Cembrit kalder en rygning uden synlig zink på tagfladen for en rygning med skjult zinkinddækning, og beskriver tilslutning mod mur med zinkindskud og zinkløskanter i udfræset murrille. Byggemarkeder og tagfirmaer bruger derimod stort set kun ordet inddækning, og de løsninger, der markedsføres til husejere, er typisk selvklæbende bånd eller færdige profiler, der ligger oven på tagdækningen. Bolius, der skriver til husejere, forklarer inddækninger som overgangen mellem to bygningsdele i zink eller aluminium og skelner slet ikke mellem skjult og synlig udførelse.

Hvor kilderne ikke er enige

Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at synlige inddækninger af zink eller bly oven på et naturskifertag er umulige at holde tætte på langt sigt. Det står som en fagvurdering, ikke som en henvisning til en undersøgelse, og hæftet oplyser ikke, hvad dommen bygger på. Samtidig sælges og monteres synlige inddækninger i stort omfang, også på skifertage, uden at leverandørerne anerkender problemet. BYG-ERFA går en tredje vej og stiller i erfaringsbladet om zinkbeklædte kviste krav til selve højden, nemlig at inddækningshøjden med løskanter eller tagpap skal være mindst 150 mm, uden at tage stilling til skjult contra synlig udførelse.

Det skal du være opmærksom på

  • En skjult inddækning kan ikke efterses udefra. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler derfor, at et skifertag også vurderes indefra, og at man ser efter vandindtrængning langs kviste, gennemgående brandmure og skorstene, hvor de gamle zinkindskud tærer.
  • Reparation er dyrere, end den ser ud. Kan nye zinkindskud ikke skubbes op oven på de gamle, skal skifrene omkring inddækningen demonteres først. Det er grunden til, at mange reparationer i praksis ender som en synlig lap.
  • Ved genoplægning af gammel skifer skal der etableres undertag, og det hæver tagfladen 2,5 til 5 cm afhængigt af typen. Netop ved indmuring i skorstene og brandkamme kan det gøre den gamle skjulte detalje umulig at gentage uændret.

Se også

  • zinkindskud. Det korte vinkelbukkede zinkstykke, som den skjulte inddækning er bygget op af.
  • indskud. Den generelle betegnelse for pladen, der sættes op i takt med tagdækningen.
  • loeskant. Metalkanten i murfugen, som holder inddækningen op mod muren.
  • trappeformet-loeskant. Løskanten, der følger tagfladens hældning i trin op ad murværket.
  • taekket-rygning. Rygningen udført efter samme princip, med zinken lagt ind under skiferen.
  • selvklaebende-inddaekning. Den moderne modsætning, som lægges oven på tagdækningen.

Kilder