Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

stormklamme

Også kaldet stormklap, DE-flex stormklamme

En stormklamme er en lille klamme af kobber, der sidder mellem to fibercementskiferplader og bukkes ned over den underliggende plades nederste spids, efter at pladen ovenpå er sømmet fast. Pladen bæres foroven af to skifersøm, mens stormklammen holder spidsen forneden. Ordet hører til Cembrits og Swisspearls egne montagesystemer, hvor klammen i dag sælges under produktnavnet DE-flex stormklamme.

Sådan sidder klammen, og hvordan den monteres

Skiferpladerne lægges med 3 mm mellemrum til naboen i netop den kant, hvor stormklammen skal sidde, og fabrikken forborer eller lokker et hul til klammen ud over de to huller til skifersøm. Den overliggende plade lægges hen over stormklammen og sømmes fast i hver side, og først derefter bukkes klammens spids nedad, så den griber om spidsen på pladen under. Cembrits og Swisspearls monteringsvejledninger beskriver rækkefølgen ens: sømning før nedbukning. Ved 40x40 diagonalskifer, hvor de to nederste rækker skæres ud af samme sten, genbruges det oprindelige stormklammehul til den nederste af de to.

Materiale og mål, hvor producenterne ikke stemmer overens

Klammen er kobber hos begge producenter, men målene i deres egne tilbehørslister passer ikke sammen. Swisspearls datablad angiver formatet til Ø19x1 mm, mens Cembrits materialeliste tre forskellige steder angiver Ø19x19 mm for den tilsvarende DE-flex stormklamme. Forbrugstabellerne stemmer bedre overens: begge producenter regner med 13 til 14 klammer pr. m2 til 30x60- og Westerland-skifer og 10 stk. pr. m2 til 40x40 diagonal. Grossisten Blikshop sælger en Ø19-klamme i både kobber og rustfrit stål A2 og markedsfører den til både eternit- og naturskifer.

Ikke et ord fra naturskiferens vejledninger

Ordet stormklamme hører hjemme i fibercementbranchens sprog. Hverken Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om skifertage, Byggebogens blad om naturskifertag fra 1948 eller V. Meyers oplægningsvejledning for naturskifer bruger ordet. Her fastgøres pladen enten kun med to skifersøm, eller, i V. Meyers system med alulægter, med to kroge pr. sten. At en grossist alligevel sælger stormklammen til naturskifer, og at blikkenslagernes egen landspriskurant har en generel post for hul til klamme i dæksten i skiferafsnittet, viser at klammen i praksis bruges bredere, end producenternes egne vejledninger beskriver den.

Hverdagsordet er et andet

På byggepladsen og i gør-det-selv-vejledninger kaldes klammen ofte en stormklap. Begrundelsen, der gives for den, er en anden end producenternes. Hvor Cembrit og Swisspearl beskriver klammen som fastholdelse af pladen, forklarer en tagdækker-instruktion fra Gør Det Selv, at klammen bøjes ned, så pladen ikke kan klapre i blæsevejr. De to forklaringer, fastholdelse mod vindsug og forebyggelse af klapren, beskriver formentlig samme funktion set fra hver sin side af faget.

Det skal du være opmærksom på

  • Kobberklammen bør ikke komme i berøring med et andet metal. Se kontaktkorrosion for, hvorfor tæring kan opstå, hvis en kobberklamme ligger mod et galvaniseret eller uædelt metal.
  • Rækkefølgen er ikke ligegyldig. Klammen bukkes ned, efter den overliggende plade er sømmet, ikke før, ellers holder den ikke pladen fast, mens der arbejdes videre på rækken.
  • Ligger der 60x60 diagonalskifer på et ældre tag, sad stormklammen der ikke. Den plade blev i stedet fastgjort med monteringsbeslag, en løsning der ikke længere findes i producenternes danske sortiment. Se fibercementskifer.

Se også

  • klamme. Fællesordet for fastholdelser på tage, hvoraf stormklammen er skifertagets udgave.
  • fibercementskifer. Materialet, stormklammen sidder på.
  • skifersøm. Sømmet, der holder pladen foroven, mens klammen holder forneden.
  • diagonaldaekning. Montageformen, hvor 40x40-pladen får 10 stormklammer pr. m2.
  • skiferkit. Tætningen, hvor stormklammen stadig sidder, selv om lægteafstanden ændres.
  • kontaktkorrosion. Risikoen, hvis kobberklammen kommer i berøring med et andet metal.

Kilder