Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer Fibercement og eternit Værktøj og udførelse

hjørneafskæring

Også kaldet AFS, afstudsede hjørner, hjørneklip

En hjørneafskæring er et skråt snit i hjørnet af en tagplade. Den bruges på fibercementplader, både bølgeplader og skiferplader, hvor pladerne lægges med overlæg både på langs og på tværs. I det punkt, hvor fire plader mødes, ville pladerne ellers ligge i flere lag oven på hinanden og løfte tagfladen, og derfor skæres to af hjørnerne af. Snittet kommer enten fra fabrikken eller bliver lavet på taget.

Snittet har fast mål, mellemrummet har ikke

Swisspearls montagevejledning for bølgeplader beskriver hjørneafskæringen som en udmåling og ikke som et skøn. Bredden af afskæringen svarer til sideoverlægget, som er et fast mål bestemt af bølgeprofilen, og længden svarer til det vandrette overlæg, som varierer med taghældningen og er mindst 110 mm. Selve snittet skal altså følge de to overlæg, men de afskårne hjørner må ikke støde sammen. Vejledningen skriver, at der tilstræbes en afstand på 10 til 15 mm mellem hjørneafskæringerne, dels for at give plads til bevægelse i pladerne, dels for at der kan ligge tætningsmateriale i hjørnesamlingen. Ved hjørnesamlingerne efterlades et stykke PVC-skumstrimmel, som foldes til en sløjfe og lægges ned mellem samlingerne.

Selve tildannelsen anbefaler Swisspearl at lave med håndværktøj. Pladen ridses et par gange med ridsekniv, hvorefter hjørnet brækkes af med en knibtang. Hurtiggående værktøj som vinkelsliber må gerne bruges, men vejledningen kræver personlige værnemidler, herunder støvmaske og høreværn, og understreger, at bore- og skærestøv skal fjernes straks, fordi det ellers brænder fast på pladerne. Den nemmeste vej til ens snit er at bruge den første afskårne plade som skabelon for resten.

Fabrikken skærer to hjørner, taget skærer det tredje

Bølgeplader leveres i to udgaver. HJ/HU-plader er hjørne- og hulplader, hvor snittet er lavet fra fabrikken, og de fremstilles til bestemte lægteafstande, 460 og 1070 mm hos Swisspearl. FK-plader er fuldkantede og har intet snit. Vejledningen bruger de to typer forskellige steder på det samme tag. Midt på tagfladen kan HJ/HU bruges, mens der langs tagfoden og langs vindskeden i venstre side skal bruges FK-plader, netop for at undgå en synlig hjørneafskæring i tagets kant. Til gengæld skal tagdækkeren så selv skære ét hjørne, øverste venstre langs tagfoden og nederste højre langs vindskeden. Fordelen ved den fuldkantede plade er, at den kan lægges fra en vilkårlig side, alt efter hvilke hjørner man vælger at skære.

Skiferpladerne i fibercement følger samme logik. Cembrits vejledning for Eternit-skifer oplyser, at 30 x 60 skiferen fås med hjørneafskæringer eller fuldkantet, at 40 x 40 og 60 x 60 diagonalskiferen leveres med hjørneafskæringer, og at Westerland-skiferen kun fås fuldkantet. Samme vejledning kalder i materiallisten den samme plade afstudsede hjørner. Forkortelsen AFS dækker begge ord.

Skotrenden har sin egen version. Hvor overlægget mellem to bølgeplader løber ud i skotrenden og tildannes i smig, tildannes ifølge Swisspearl et lille klip på 45 grader, 40 x 40 mm, i den underste plade, og der monteres tætningsbånd langs det skrå snit.

På naturskifer er et afskåret hjørne noget helt andet

Her går kilderne fra hinanden. BYG-ERFA definerer hjørneafskæring bredt som afskæring af vingetagsten, natursten og bølgeplader, for at de kan passe sammen i hjørnerne. Men på naturskifer optræder ordet ikke som en løsning, det optræder som en afvigelse. V. Meyer skriver i sin oplægningsvejledning under forhold ved leverancen, at hjørneafskæring kan forekomme, i samme afsnit som at nominel størrelse er plus minus 5 mm, og at der må påregnes en frasortering på op til 5 procent. Prodatek skriver i sin montagevejledning for skiferfacader, at hjørneafskæringer på enderne af skiferne kan forekomme, og at den skifer så skal monteres, så skæringerne vender opad under den overliggende skifer. Slots- og Kulturstyrelsen går et skridt længere i hæftet om skifertage. Køber man brugte skifersten, skal de være uden afskårne hjørner. Det, der på en fibercementplade er en varenummervariant, diskvalificerer altså en gammel naturskifersten til genbrug.

BYG-ERFA's henvisning til vingetagsten er ikke en fejl. Tegl 36 bruger samme ord om tegltage og kalder topsten for tagsten uden hjørneafskæringer. De anbefales i øverste række på hver tagflade ved taghældninger over 50 til 60 grader, hvor den frie spalte i kippen er svær at dække med almindelige rygningssten.

Det skal du være opmærksom på

  • Fabriksskårne hjørner binder dig til en lægteafstand. HJ/HU-plader er skåret til bestemte afstande, og passer taget ikke til dem, hjælper det ikke at vende pladen. Fuldkantede plader og et snit på stedet er den mere fleksible løsning, men også den, der kræver skabelon og omtanke.
  • Gamle fibercementplader kan indeholde asbest, og så er snittet ikke bare et snit. Bekendtgørelsen om asbest i arbejdsmiljøet kræver arbejdsmetoder og tekniske hjælpemidler, der begrænser støvudviklingen mest muligt. Skæring og slibning på taget er præcis den slags arbejde, reglen handler om.
  • Et snit, der lige akkurat følger overlæggene, er for stort. Mellemrummet på 10 til 15 mm mellem de afskårne hjørner er ikke slør, det er plads til tætning og bevægelse, og skæres hjørnerne, så de mødes, forsvinder begge dele.

Se også

  • fuldkantet plade. Pladen uden snit, som bruges langs vindskede og tagfod.
  • sideoverlæg. Det faste mål, der bestemmer afskæringens bredde.
  • vandret overlæg. Det variable mål, der bestemmer afskæringens længde.
  • bølgeplade. Pladetypen, hvor hjørneafskæringen er en fast del af oplægningen.
  • skotrende. Stedet med sit eget klip på 45 grader og tætningsbånd.
  • genbrugsskifer. Brugte sten, hvor et afskåret hjørne er en fravalgsgrund.

Kilder