Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

blådæmpning

Også kaldet blådæmpet tagsten

Blådæmpning er en brændingsmetode, hvor en færdigbrændt rød tegltagsten brændes en gang til i en ovn uden ilttilførsel. Jernforbindelserne i leret skifter udseende, og den røde sten bliver blåsort. Overfladen er mat og diffusionsåben, fordi der hverken er engobe eller glasur på den. Farven er altså resultatet af en brænding og ikke af et lag, der er lagt uden på stenen.

Sådan bliver den røde sten blåsort

Almindelige tagsten brændes ved omkring 1.000 grader, oplyser Tegl 36 fra Wienerberger. Farven kommer fra leret selv, og rødt tegl skyldes jernoxid i lermassen, som Den Store Danske beskriver det. Ved blådæmpning kommer stenen gennem ovnen en ekstra gang, og denne gang lukkes ilten ude. Uden ilt skifter lermaterialet farve, og de røde sten bliver blåsorte.

Kilderne beskriver ovnen ens, men ikke ilten. Tegl 36 og Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for tegltage skriver begge, at anden brænding sker i en klokkeovn uden ilttilføring. Randers Tegl skriver på sin vejledningsside, at stenene brændes en ekstra gang «stort set uden ilttilførsel», og på produktsiden for RT 810 Højslev står der «meget lav ilttilførsel». Forskellen er lille, men den fortæller, at der er tale om en styret, iltfattig atmosfære og ikke nødvendigvis en ovn helt uden ilt.

Resultatet er en helmat overflade. BMI Danmark angiver glanstal 1 for sin blådæmpede overflade og placerer den i farven NCS S7502-B, mens engoberede mørke overflader som antracit og sortbrun ligger i intervallet 2 til 10 hos samme producent.

Blådæmpet er ikke det samme som mørk

En mørk tagsten kan være blådæmpet, engoberet eller glaseret, og de tre ting opfører sig ikke ens. Ved engobering påføres den ubrændte sten en begitning af fint ler, vand og farvende oxider, forklarer Slots- og Kulturstyrelsen. Glasur af kvarts og pigment giver derimod en diffusionstæt og blank overflade, skriver Tegl 36. Blådæmpning tilfører ingenting. Der er ikke noget lag, der kan slides igennem, fordi farven er skabt i selve leret.

Ordet dækker kun tegl. En mørk betontagsten får sin farve af pigment i betonen og som regel af en overfladebehandling oven i købet, og den er derfor ikke blådæmpet, selv om butikken kalder farven antracit eller blåsort. Ordet blådæmpet bruges ens af producenterne og af Slots- og Kulturstyrelsen, mens byggemarkedernes farvenavne er markedsføring og ikke fagsprog.

Hvor dybt sidder farven

Her er kilderne ikke enige. Randers Tegl skriver, at blådæmpningen «ikke kun ligger i overfladen, men gennemfarver tagstenen», og flere forhandlere sælger stenene under betegnelsen gennemfarvet. Tegl 36 og Slots- og Kulturstyrelsen nøjes med at skrive, at lermaterialet ændrer farve, og at de røde sten bliver sorte. De siger ikke, hvor langt ind i stenen farveskiftet går. Det har betydning, når sten skæres til ved skotrender og grater, for et snit i en sten viser, hvad der faktisk sidder inde i den.

Blådæmpning ændrer ikke de krav, stenen skal opfylde. Tegltagsten skal CE-mærkes efter DS/EN 1304, og frostfasthed og vandgennemtrængelighed bestemmes efter DS/EN 539-2 og DS/EN 539-1, uanset om stenen er rød eller blådæmpet. Ingen af de kilder, der er hentet her, dokumenterer, at den ekstra brænding giver et længere holdbart tag.

Det skal du være opmærksom på

  • Den ekstra brænding markedsføres ofte som et kvalitetstræk, men den er først og fremmest en farvebehandling. Randers Tegl og Højslev Teglværk deklarerer røde, gule, brune, engoberede og blådæmpede tagsten i én samlet miljøvaredeklaration hos EPD Danmark, altså uden at skille den ekstra brænding ud for sig.
  • Mørtelrester fra rygning og forskelling ses tydeligt på en blåsort tagflade. Tegl 36 tillader afsyring med saltsyre blandet højst 1 del 30 procents saltsyre til 20 dele vand, kun én gang, og kun efter tagstensproducentens anvisning. Syren må ikke ramme zinktagrender og skotrender.
  • Skal du supplere et ældre blådæmpet tag, så husk at tagsten patinerer forskelligt. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at håndstrøgne og håndbearbejdede sten patinerer hurtigere end maskinfremstillede, og at tagsten brændt i nutidens gasovne får en mere ensartet overflade end de kulbrændte.

Se også

  • gennemfarvet. Det ord, producenterne bruger om blådæmpet tegl, og som kilderne ikke er helt enige om.
  • engobering. Den mørke overflade, der ligner blådæmpning, men er et lag lagt uden på skærven.
  • glasur. Modsætningen, fordi den lukker overfladen og gør den blank.
  • kulbrændt tagsten. Den ældre brændingsmåde, der giver mere variation i overfladen end gasovnen.
  • almindelig tagsten. Den røde udgangssten, som blådæmpningen laves på.
  • glansværdi. Tallet, der beskriver hvor meget overfladen spejler lys, og som lokalplaner kan stille krav til.

Kilder