Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

henmuring

Også kaldet vådt i vådt

Henmuring er at lægge en sten ned i frisk mørtel og trykke den på plads, så mørtlen presses ud i siderne og fylder fugen helt. På tage bruges ordet om de sten, der ikke ligger på lægter og ikke kan bindes fast, altså stenene over gavlmuren, på murkronen, på brandkammen og i rygninger og grater lagt i mørtel. Mørtlen er både lim og tætning, og stenen sidder kun så længe mørtlen er intakt.

Hvor stenene henmures og hvorfor

Ordet kommer fra murerfaget og er ældre end tagfaget. I den gamle fagordbog fra Instituttet for Husbygning forklares forbandt som «det system, hvorefter mursten henmures», altså helt almindelig opmuring. På tegltage er ordet snævret ind til de steder, hvor tagdækningen slipper lægtekonstruktionen. Slots- og Kulturstyrelsens materiale om tegltage beskriver det uden at bruge ordet. Sten på brandkamme, på tagrygning og på grater ligger ikke på lægter, men fastholdes alene ved oplægning i mørtel, og oplægningen afsluttes med forskelling.

Fremgangsmåden på en murkrone er beskrevet ens hos Kalk- og Teglværksforeningens mur-tag.dk og i Tegl 36. Tagstenene lægges ud med undersiden opad og spules rene, og inden de når at tørre, svummes undersiden med en mørtel af cement og groft sand i forholdet 1:3. Svummelaget skal hærde uden udtørring i mindst et døgn, så stenene tidligst lægges op dagen efter. Selve henmuringen sker efter snore, der markerer det højeste punkt på vingen i for- og bagsiden af muren, og stenen trykkes på plads, så mørtel presses ud ved begge ender. Mørtelfugerne skæres først bort et stykke tid efter oplægningen, og skal der efterfyldes, bruges samme mørtel samme dag. Tegl 36 angiver kalkcementmørtel KC 35/65/650 eller hydraulisk kalkmørtel KKh 20/80/475 til rygninger, grater og forskelling.

Vådt i vådt betyder ikke det samme to steder i samme vejledning

Synonymet «vådt i vådt» skal læses med omtanke. Tegl 36 bruger udtrykket om et alternativ til svumningen, hvor rygningsstenens bagside påføres frostbestandig fliseklæb med tandspartel og straks henmures i den friske mørtel. Samme vejledning bruger også udtrykket om de svummede tagsten ved gavlafslutningen, som nedlægges i mørtel og henmures vådt i vådt. Hovedmetoden med et svummelag, der skal hærde et døgn først, er altså ikke vådt i vådt, selv om resultatet kaldes henmuring. Om fliseklæbvarianten skriver vejledningen selv, at der er en formodning om langsommere fordampning gennem stenen, så kalkdelen i mørtlen kan være måneder om at hærde, med risiko for frostskader. Klæben må heller ikke nå at danne hinde, før stenen sættes.

Fastholdelse og ventilation

Henmurede sten kan sjældent bindes på normal vis. Tegl 36 nævner nakkeklemme og krampe som nødløsninger i begrænset omfang, blandt andet i yderste række over henmurede tagsten, mens den almindelige regel er, at alle sten i yderste række ved gavle bindes. Fordi mørtlen lukker tagfladen, stiller vejledningen krav om mindst 25 mm fri ventilationsspalte mellem undertag og mørtel ved rygninger og grater lagt i mørtel, og ved lodrette gavlafslutninger med fastmurede sten skal der monteres ventilationsstudser i undertaget med tudtagsten over.

Det skal du være opmærksom på

  • En henmuret sten hænger i mørtlen alene. Slots- og Kulturstyrelsens materiale advarer om, at der er risiko for, at stenene styrter ned, hvis mørtlen på rygninger, grater og brandkamme ikke er intakt. Det er derfor de steder, man kigger først ved et eftersyn udefra.
  • Kilderne trækker i hver sin retning. Tegl 36 kræver mørtelfrie rygninger og grater på tage med falstagsten og tillader kun mørtel undtagelsesvis ved renovering af bevaringsværdige tage, mens Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at der på fredede bygninger kræves rygningssten og gratsten lagt i mørtel. Begge dele er rigtige inden for hver sit område, men de kan ikke opfyldes samtidig.
  • Vejret bestemmer. Arbejdet bør ikke udføres i regnvejr, i frostvejr eller i direkte sol, og både mur-tag.dk og Tegl 36 anbefaler at afdække med våde sække eller måtter, hvis der er risiko for hurtig udtørring.

Se også

  • forskelling. Mørtlen påført udefra, som normalt afslutter en henmuring.
  • understrygning. Tætningen indefra, som ikke kan udføres netop de steder, hvor der henmures.
  • svummemørtel. Cementmørtlen på stenens underside, der skal hærde, før stenen lægges op.
  • mørtelrygning. Rygningen lagt i mørtel, hvor henmuringen er selve oplægningsmetoden.
  • krampe. Bøjlen, der bruges som supplement i yderste række over henmurede sten.
  • brandkam. Den murede kam over tagfladen, hvor stenene også holdes af mørtel alene.

Kilder