Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

bøjningsstyrke

Også kaldet bøjningstrækstyrke, bøjebæreevne, brudlast

Bøjningsstyrke er et mål for, hvor stor en last en tagsten kan tage på tværs, før den knækker. For tegltagsten prøves egenskaben efter EN 538, hvor stenen belastes i en maskine indtil brud, og resultatet indgår i den CE-mærkning, tegltagsten skal have efter DS/EN 1304. Ordet bruges også om træ, murværk og skifer, men det måles og oplyses forskelligt fra materiale til materiale.

Tre navne for den samme prøvning

Branchen er ikke enig om ordet. Danske Tegl skriver på mur-tag.dk bøjningsstyrke. BMI Danmark skriver bøjebæreevne i produktdatabladene for Dantegl Gammel Dansk og Hollander V. Wienerberger og Komproment skriver bøjningstrækstyrke. Alle fire henviser til den samme standard, EN 538 fra 1994, der på engelsk hedder Clay roofing tiles for discontinuous laying. Flexural strength test. Standarden er en betalingsstandard, så en husejer kan ikke selv slå prøvningen efter.

Enheden skifter med materialet, og det er værd at holde adskilt. På tagsten er resultatet en last i newton, altså den kraft der skal til for at knække stenen. På naturskifer opgives det som en spænding i megapascal. På konstruktionstræ ligger det gemt i styrkeklassen C14 til C30. På murværk arbejder man med de to karakteristiske bøjningsstyrker fxk1 om liggefuger og fxk2 om studsfuger, som Danske Tegl kalder den styrkeparameter, der er relevant, når vindlasten skal optages.

Hvad CE-mærket faktisk fortæller

Mur-tag.dk skriver, at bøjningsstyrke er blandt de egenskaber, der skal deklareres for CE-mærkede tegltagsten. I selve papiret er den oplysning tyndere, end det lyder. Wienerbergers ydeevnedeklaration 001-001W1100 for falstagsten efter EN 1304 angiver under mekanisk modstand blot Overholder, og holdbarheden angives som niveau 3 med 150 frostcykler. Databladene gør det samme. Wienerberger og Komproment skriver Iht. EN 538 uden nogen værdi, og BMI skriver EN 538 uden nogen værdi. To tegltagsten kan altså ikke sammenlignes på bøjningsstyrke ud fra den dokumentation, der følger med varen. Man får at vide, at kravet er opfyldt, ikke hvor stor margin der er.

Naturskiferen er den modsatte yderlighed. Her viser CE-mærket konkrete tal. E. Nielsen gengiver for skifertypen Domiz 58,44 MPa på tværs og 76,90 MPa på langs, og for Del Carmen 65,8 og 70 MPa, og skriver, at stærke skifre ligger over 70 MPa, at bøjningstrækstyrken bruges til at beregne skiferens mindste tykkelse, og at DS/EN 12326 kræver ny prøvning hvert andet år.

Betontagsten hører ikke under EN 538. De fremstilles efter DS/EN 490, og prøvningsmetoderne til den standard ligger i EN 491 om betontagsten og tilbehør.

Hvor stenene knækker i praksis

På et færdigt tag er det sjældent vind og sne, der overvinder bøjningsstyrken, men punktlast fra fødder, stiger og skruer. V. Meyer skriver, at tagsten, der skrues fast, skal forbores, så stenen ikke knækker og stadig kan arbejde, og at der under et stigetrin skal monteres en liste på mindst 550 mm langs taglægtens bagkant, centreret over den sten, trinnet står på, så trykket fordeles. Samme vejledning gør opmærksom på, at listen ikke må have kontakt med og trykke på tagstenens bagside.

Det skal du være opmærksom på

  • Bøjningsstyrke er ikke det samme som trædefasthed. En sten, der består EN 538, er ikke godkendt til at blive gået på, og adgang til taget skal løses med tagtrin og stiger, ikke med tillid til stenens styrke.
  • Prøvningen sker på en ny sten fra fabrikken. Den siger intet om en sten, der har ligget i mange år, er frostskadet eller har fået revner ved skæring og skruemontage.
  • Producentens garanti dækker sjældent styrken. Wienerbergers brochure oplyser 30 års garanti på frostfasthed for eksempelvis Madura, mens bøjningstrækstyrken kun står som en henvisning til EN 538. En garantiperiode er i øvrigt ikke det samme som en forventet levetid.

Se også

  • DS/EN 1304. Produktstandarden for tegltagsten, som bøjningsprøvningen indgår i.
  • CE-mærkning. Mærket, hvor bøjningsstyrken oplyses, ofte kun som opfyldt krav.
  • betontagsten. Prøves ikke efter EN 538, men efter metoderne til DS/EN 490.
  • naturskifer. Her deklareres bøjningstrækstyrken som et tal i megapascal.
  • styrkeklasse. Træets udgave af samme egenskab, gemt i tallet i C24.
  • tagtrin. Det, der skal bære vægten, i stedet for tagstenen selv.

Kilder