Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

kulbrændt tagsten

En kulbrændt tagsten er en tegltagsten, der er brændt i en ovn fyret med kul. Fordi varmen og flammerne fordeler sig ujævnt i ovnen, bliver farven forskellig fra sten til sten og ofte også hen over den enkelte sten. De fleste tagsten brændes i dag i gasovne, hvor overfladen bliver mere ensartet, og kulbrændte sten fås derfor kun gennem specialleverandører. Ordet beskriver brændslet, ikke stenens form.

Hvad kullet gør ved overfladen

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver forskellen kort i sine faglige retningslinjer for tegltage. I dag brændes de fleste tagsten i gasovne, hvorved overfladen bliver mere ensartet, mens kulbrændte tagsten stadig fås og har en mere varieret overflade. Det er hele styrelsens tekniske begrundelse for begrebet, og den handler om udseende.

Variationen skyldes, at en kulfyret ovn ikke opvarmer alle sten ens. Sten tæt på ildstedet får mere flamme og mere røg end sten, der ligger længere væk, og resultatet er nuancer og skjolder frem for én farve. Det er samme mekanisme, der giver ældre tegltage deres urolige flade, og det er grunden til, at sten fra en kulbrændt produktion falder bedre i med et gammelt tag end en helt ensartet nutidig sten.

Det er værd at holde begreberne fra hinanden. Om en sten er håndstrøgen eller maskinfremstillet handler om formgivningen. Om den er kulbrændt, engoberet, glaseret eller blådæmpet handler om brænding og overflade. Styrelsen bruger da også formuleringen håndstrøgne og eller kulbrændte vingetagsten, altså to egenskaber, der kan optræde hver for sig. Leverandøren Tegulaz udbyder sine kulbrændte vingetagsten i både en rød og en blådæmpet udgave, og det viser, at kulbrænding godt kan kombineres med en efterfølgende reducerende brænding.

Hvornår kulbrændte sten er et krav

På fredede bygninger stiller Slots- og Kulturstyrelsen kun krav om håndstrøgne og eller kulbrændte vingetagsten i ganske særlige tilfælde, for eksempel på middelalderbygninger fra før 1536 eller på renæssancebygninger med høj signifikans. Ved høj og middel signifikans stilles der krav om håndbearbejdede vingetagsten, og maskinfremstillede vingetagsten godkendes, hvor de er bygningens oprindelige tagbeklædning, hvor signifikansen er lavere, eller hvor tagfladen er mindre synlig. Kulbrændt er altså sjældent et myndighedskrav, men ofte et valg, ejer og arkitekt træffer for udtrykkets skyld. På bevaringsværdige bygninger er det kommunen og ikke styrelsen, der afgør sagen.

Hvad ordet ikke siger noget om

Kulbrændt er ikke en klassifikation, og der findes ingen fastlagt grænse for, hvor stor en del af varmen der skal komme fra kul, før en sten må kaldes kulbrændt. Handelen bruger ordet som en beskrivelse af udtrykket. Tegulaz skriver, at stenene bliver produceret som for hundrede år siden og brændt med kul uden brug af kemi og farvestoffer, og at teglen ikke er nøjagtig, hvilket giver det rustikke farvespil. Moderne producenter fremhæver i stedet lerblanding og brændingstemperatur. Randers Tegl oplyser om Højslev-serien, at stenene bygger på en lerblanding med skiferler og brændes i kassetter ved 1050 grader, som værket kalder en højere temperatur end mange andre tagsten på markedet.

Der er ikke dokumentation for, at brændslet i sig selv gør en tagsten mere holdbar. Ingen af de kilder, der bruger ordet kulbrændt om tagsten, knytter det til styrke eller frostbestandighed. De egenskaber skal deklareres for enhver tegltagsten uanset ovntype.

Det skal du være opmærksom på

  • Kulbrændt betyder ikke automatisk, at stenen kan understryges. Tegulaz skelner selv mellem modeller, der er egnet til understrygning med hydraulisk kalkmørtel, og en flammet model, der ikke er egnet. Spørg til det, før du bestiller til et tag uden undertag.
  • Farvespillet er selve pointen, men det betyder også, at to leveringer ikke nødvendigvis ligner hinanden. Køb reservesten med det samme frem for at regne med en eftersending, der matcher.
  • Er bygningen fredet, må taget ikke lægges om uden tilladelse. Vent med at bestille sten, til afgørelsen foreligger, for styrelsen kan stille krav til en anden stentype end den, du havde regnet med.

Se også

Kilder