Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

lem til understrygning

Også kaldet understrygningslem

En lem til understrygning er en aftagelig lem i skråvæggen eller skunkvæggen i en indrettet tagetage. Den giver adgang til undersiden af tagfladen, så mørtlen mellem tagstenene kan ses efter og lappes indefra. Lemmen findes på tage uden undertag, hvor tætheden hviler på understrygningen alene. Uden den kan mørtlen ikke vedligeholdes, og reparationen må i stedet ske udefra.

Hvorfor lemmen overhovedet findes

Et tegltag er ikke tæt i sig selv. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at tætningen kan ske ved understrygning, forskelling eller undertag, og at understrygning er mørtel påført indefra, der tætner taget der, hvor det er tilgængeligt fra bagsiden. Netop tilgængeligheden er problemet, så snart tagetagen bliver indrettet. Center for Bygningsbevaring formulerer det ligeud, at der ikke kan understryges de steder, hvor udnyttelse af tagrum lukker undersiden af taget med skråvægge.

Lemmen er svaret på det. I den traditionelle tagetage med fordelingsgang og kamre i gavlene blev skråvæggene udført som bræddevægge eller pudsede vægge, og Slots- og Kulturstyrelsen beskriver i sine faglige retningslinjer om tagrum, at undersiden af tagfladen kunne inspiceres gennem lemme. Mørtlen bliver løs og falder af med tiden på grund af tagets bevægelser, og Center for Bygningsbevaring anfører et vedligeholdelsesinterval på tre til fem år. Skal det kunne lade sig gøre, skal man kunne komme derind.

Hvem kalder den hvad

Ordbrugen er ikke ensartet. Slots- og Kulturstyrelsen bruger udtrykket lemme til understrygning i retningslinjerne om tegltage, mens den samme styrelse i retningslinjerne om efterisolering kalder dem inspektionslemme og aftagelige eller demonterbare inspektionslemme. Bolius og de fleste håndværkere siger skunklem eller bare låger i skunkvæggen, og der er betydningen bredere. Hos Bolius handler lemmen mest om at komme til isolering og rørføring og om at kunne skubbe kasser ud i skunken. Adgangen til at understryge nævnes ikke som formålet. Det er værd at holde fast i, at de to ord dækker samme fysiske åbning, men ikke samme opgave.

Når lemmen lukkes til

Egernsund Wienerberger skriver i Tegl 36, at understrygning af hensyn til vedligeholdelsen kun bør anvendes, når tagfladens underside i det færdige byggeri er frit tilgængelig. Bliver skråvæggen isoleret og lukket, forsvinder den forudsætning. Så er der to veje tilbage. Enten forskelling eller overstrygning udefra, hvilket kræver stillads og giver mørtel på tagets yderside, eller et undertag, som løfter tagfladen.

På fredede bygninger er lemmen ikke bare praktisk. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at der kan knytte sig bærende fredningsværdier til et uudnyttet tagrum med synlig understrygning eller til en traditionelt indrettet tagetage med lemme til understrygning. Lemmen kan altså i sig selv være en del af det, der er fredet.

Det skal du være opmærksom på

  • Der findes ingen norm for lemmens mål, antal eller placering. Ingen af de kilder, der omtaler den, stiller krav, så det er tømrerens og murerens vurdering af, om man rent faktisk kan komme til at arbejde derinde.
  • Isoleres lemmen, skal isoleringen ifølge Slots- og Kulturstyrelsen sidde på den side, der vender ud mod det understrøgne tag, og lemmen skal kunne demonteres. Sætningen i styrelsens efterisoleringsretningslinje er dog fejlbehæftet, for den lyder «så undertaget kan inspireres og vedligeholdes», selvom afsnittet udtrykkeligt handler om tage uden undertag. Meningen er understrygningen, og der skal stå inspiceres. Brug afsnittet med det forbehold.
  • Styrelsen advarer i samme dokument mod at tilføje dampspærre i bygninger, der ikke er født med en, fordi den sjældent kan sluttes tæt til murværk og bjælker. Det gælder også ved lemmen, som er et af de steder, tætningen brydes.

Se også

  • understrygning. Selve mørtelarbejdet, lemmen giver adgang til.
  • overstrygning. Reparationen udefra, når undersiden ikke længere kan nås.
  • forskelling. Mørtel påført udefra der, hvor taget aldrig har kunnet nås indefra.
  • skunkvæg. Væggen, lemmen typisk sidder i.
  • skråvæg. Den skrå flade, der lukker af for undersiden af taget i en indrettet tagetage.
  • uudnyttet tagrum. Tagrummet, hvor understrygningen står synlig og lemmen er unødvendig.

Kilder