Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

omlægning

Også kaldet omtækning, tagomlægning

En omlægning er, at tagbelægningen tages ned, at tagværk, lægter og eventuelt undertag sættes i stand, og at belægningen derefter lægges op igen. Ordet bruges både om skifertage og om tegltage, og det dækker både den omlægning, hvor de gamle sten genbruges, og den, hvor der lægges nye sten op på det samme tagværk. Den bærende tagkonstruktion bliver stående. Det er forskellen på en omlægning og et helt nyt tag.

Hvad der sker på taget

Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for tagomlægning af tegltage beskriver rækkefølgen. Stenene tages ned og sorteres, og nakkede, flækkede, utætte, afskallede og krakelerede sten kasseres. Er understrygningen udført med cementholdig mørtel eller med skum, kan mørtlen ofte ikke renses af, og stenen må også kasseres. Derefter udbedres råd og svamp i tagværket, tagfladen måles op, og der lægtes, så der kun lægges hele sten op. Til sidst oplægges stenene, der bindes, inddækkes, og rygning og grater lægges i mørtel.

Center for Bygningsbevaring anslår i sin anvisning om genbrug af gamle teglsten, at 50 til 80 procent af stenene typisk kan bruges igen ved en tagomlægning afhængigt af tagets alder og af, hvor omhyggeligt nedtagningen sker. Samme anvisning skriver direkte, at mange murerfirmaer hellere lægger nye sten overalt. Der er altså en reel interessekonflikt indbygget i ordet, og et tilbud, der hedder omlægning, siger i sig selv ikke noget om, hvor mange af dine egne sten der kommer op igen.

Omlægning, udskiftning og nyt tag

Sprogbrugen deler sig. Slots- og Kulturstyrelsen bruger tagomlægning som betegnelse for hele byggesagen, også når der lægges nye sten op, og styrelsens hæfte om undertage skelner mellem tagomlægning og tagudskiftning. Tagfirmaer og byggemarkeder sælger derimod som regel et nyt tag, og Bolius skriver udskiftning af tagbelægning. Synonymet omtækning hører til stråtagene og bruges af tækkefolk, men det optræder hverken i styrelsens informationsblad om stråtage eller i de faglige retningslinjer for tækning.

Reglerne har deres egen tredeling. Vejledningen til bygningsreglementets kapitel 11 skelner mellem reparationer, ombygning og udskiftning, og den kalder det ombygning, når en tagbeklædning skiftes. Så skal rentable efterisoleringer gennemføres efter BR18 §§ 274 og 275. Udskiftning er derimod, når hele bygningsdelen skiftes, og så gælder U-værdikravene i § 279 uanset rentabilitet. Vejledningen tager ikke stilling til det tilfælde, hvor den samme belægning lægges op igen, og grænsen til ren vedligeholdelse er derfor uskarp. Fredede og udpegede bevaringsværdige bygninger er efter § 278 undtaget fra energikravene, hvis kravene strider mod bygningens værdier, og på fredede bygninger skal Slots- og Kulturstyrelsen give tilladelse til omlægningen, før arbejdet går i gang.

Intervallet siger mere om sømmene end om stenene

Skiferhæftet fra Slots- og Kulturstyrelsen omtaler et normalt omlægningsinterval, men gør det i en billedtekst til ét bestemt tag på Holmen i København, og samme billedtekst noterer, at en stor del af de gamle skifersten kunne genbruges på det nye tag. Hæftets egen prisdiskussion opererer et andet sted med en holdbarhed, der ikke stemmer med intervallet. Det, der slides op, er altså sjældent stenene. Det er søm, lægter, understrygning, inddækninger og undertag, og det er dem, der afgør, hvornår taget skal om.

Det skal du være opmærksom på

  • Undertaget bestemmer ofte tidspunktet for næste omlægning. Slots- og Kulturstyrelsen advarer om, at den almindelige produktgaranti på undertage er på fem år, hvilket er kort i forhold til, hvor længe tagbelægningen skal ligge, og styrelsen kalder det uheldigt at måtte omlægge et velfungerende, patineret tag på grund af et dårligt undertag. En garantiperiode er ikke det samme som en forventet levetid.
  • Ret ikke tagfladen op. Styrelsen stiller som betingelse i fredningssager, at tagfladerne ikke må rettes op, så de også fremover har husets egne skævheder, og at et eventuelt svaj ved tagfoden bevares. Store lunker kan dog oprettes efter aftale.
  • Anvisninger skrevet til nybyggeri kan ikke bruges direkte. Styrelsen bemærker netop det om murerfagets generelle vejledning for tegltage, fordi den fortrinsvis handler om nyt byggeri og ikke om tagomlægning på eksisterende bebyggelse.

Se også

Kilder