Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer Tagskader

forvitring

Forvitring er den langsomme nedbrydning af et materiales overflade under påvirkning af vejret. På taget bruges ordet om naturskifer, tegl, mørtel og cementbaserede plader, hvor overfladen bliver melet, porøs eller smuldrende. En forvitret overflade betyder ikke i sig selv, at taget er utæt. Den fortæller, hvor langt materialet er nået i sin nedbrydning.

Ordet kommer fra geologien

Den Store Danske definerer forvitring som nedbrydning af fast fjeld eller sedimenter på eller nær terrænoverfladen, forårsaget af de ydre geologiske kræfter. Der skelnes mellem fysisk forvitring, hvor materialet sønderdeles mekanisk af frostsprængning, temperaturudsving eller rødder, og kemisk forvitring, hvor mineralerne opløses af surt vand, oxideres eller omdannes. De to processer foregår samtidig, og en revne fra den fysiske forvitring bliver straks en angrebsflade for den kemiske. På et tag ligger materialet tyndt, porøst og frit i vejret, og nedbrydningen følger de samme to spor, blot hurtigere.

Melet overflade er skiferens facit

I bevaringssammenhæng er forvitring det ord, der bruges om skifer. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i hæftet om skifertage, at undersiden på en brugt skifersten skal være uden væsentlig forvitring, og at forvitring viser sig som en melet eller støvet overflade. Kriteriet står sammen med de øvrige krav til genbrugssten, nemlig god klang, ingen afskårne hjørner og ikke flere sømhuller end de to oprindelige. Læg mærke til, at det er undersiden, der afgør sagen, og den kan man ikke se fra jorden. Center for Bygningsbevaring skriver tilsvarende, at tagfladen kontrolleres for skifersten, som er forvitrede, knækkede, hænger eller er på vej til at glide ned.

Hvad der sker inde i en cementbaseret plade

På fibercement har forvitringen et målbart forløb. En tyndslibsanalyse fra Teknologisk Institut fra 2023 beskriver to processer i pladens cementpasta. Karbonatisering, hvor cementpastaen reagerer med luftens kuldioxid og ændrer sig kemisk, og udludning, hvor langvarig fugt afkalker den yderste cementpasta, så den bliver svag og porøs. I den mest nedbrudte plade vurderede instituttet fugtindtrængning kombineret med frost og tø som den primære årsag til, at pladen var gennemrevnet.

Bolius bruger derimod slet ikke ordet forvitring om bølgeplader af fibercement. Her hedder det, at pladernes overflade kan se lidt nedbrudt og grim ud, uden at taget er utæt, at gamle plader bliver stive og sprøde, og at begyndende revnedannelser i pladernes top og bund er tegnet på, at de er ved at være nedslidte. Bolius oplyser, at fabrikanterne giver op til 20 års garanti, og en garanti er ikke det samme som en forventet levetid.

Mørtel, murværk og skorstenspibe

Om tegl og mørtel bruges forvitring som fællesbetegnelse for smuldrende overflader. BYG-ERFA har et erfaringsblad om forvitring af murværk fremkaldt af krystalliserende salte, hvor salte opløst i vand udkrystalliserer lige under overfladen under udtørringen, og krystaltrykket river laget af. Murerhåndbogen fra Murerfagets Oplysningsråd bemærker to ting, der kan tages med op på taget. Imprægnering kan ikke forstærke murværk, så forvitring undgås, og basiske rensemidler kan danne salte og dermed nye forvitringer. På taget ses det som forvitrede fuger i skorstenspiben og som understrygningsmørtel, der smuldrer.

Det skal du være opmærksom på

  • En forvitret overflade er ikke en utæthed. Beslutningen om udskiftning træffes på revner, sprødhed og klang, ikke på farven. Bolius skriver direkte, at der ikke er noget entydigt tegn på, at et bølgepladetag er udskiftningsmodent.
  • Kilderne er uenige om, hvorvidt afrensning og maling bremser forvitringen. Bolius henviser til BYG-ERFA og skriver, at der ikke er noget, der tyder på det. Tagmalerbranchen henviser til rapporten fra Teknologisk Institut, men den er rekvireret af Dansk Byggeri Tagmalerforening, bygger på to plader fra én adresse, og instituttet skriver selv i rapporten, at resultaterne kun må gengives i deres helhed, og at instituttets navn ikke må bruges i markedsføring uden skriftlig tilladelse. Uenigheden er ikke afgjort.
  • Oprindeligt umalede fibercementplader bør efter Bolius ikke males, fordi en ny malingsoverflade kan skabe spændinger, der giver revner. Er pladerne asbestholdige, må de hverken slibes eller højtryksspules.

Se også

  • afskalning. Skadesbilledet, hvor overfladen falder af i flager i stedet for at smuldre.
  • frostsprængning. Den mekaniske del af forvitringen, som ofte gør resten af arbejdet.
  • kalkspringere. Urenhederne i skiferpladen, der fremskynder nedbrydningen.
  • porøse tagplader. Resultatet af forvitring i ældre fibercement.
  • genbrugsskifer. Her er graden af forvitring på undersiden det afgørende kriterium.
  • tagrensning. Behandlingen, der markedsføres som svar på en forvitret tagflade.

Kilder