Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Trætage

egespån

Også kaldet egetræsspån

Egespån er tagspån af eg, altså kileformede småbrædder, der lægges med indbyrdes overlæg i flere lag på lægter eller på et fast underlag. Eg var det mest anvendte spånmateriale i Danmark frem til midten af 1800-tallet, og derfor er spåntagene på kirker og stubmøller i de fleste tilfælde af eg. Det praktiske særkende ved materialet er garvesyren, som afgør hvilke søm og inddækninger taget kan tåle.

Kløvet og savet er ikke det samme vare

Slots- og Kulturstyrelsen skelner skarpt mellem spejlkløvede og savskårne egespån. Ved spejlkløvning kløves emnet radiært i forhold til marven, så årringene kommer til at ligge på tværs af spånen. Hæftet fremhæver to fordele ved det. Kløvningen bryder færre af træets langsgående fibre end savningen, så overfladen får færre åbninger, hvor vandet kan trænge ind, og den ujævne overflade holder lagene en smule fra hinanden, så spånene kan ventilere og tørre. Styrelsen kalder begge dele konstruktiv træbeskyttelse. Savværkerne ser anderledes på det. Bondeskovgaard skriver, at spejlskåret eg får samme stabilitet, holdbarhed og styrke som den håndkløvede, fordi fiberhældningen følger spånens længderetning, og at egespån skæres i aldersklasse 80 til 120 år. Ordvalget deler sig tilsvarende. Bevaringsfaget siger spejlkløvet, handelen siger spejlskåret, og de to ord dækker ikke samme fremstilling. Slots- og Kulturstyrelsen skriver desuden, at egespån bør fremstilles af kævler i kvalitetsklasse B, men hæftet oplyser ikke, hvilken standard klassen står i.

Garvesyren bestemmer alt metal på taget

Egens garvesyre er aggressiv over for jern, også når det er galvaniseret, og derfor frarådes varmtgalvaniserede søm til eg, mens de accepteres til lærk og tuja. Egespån bør kun sømmes med rustfrit stålsøm. Kobbersøm er heller ikke en løsning, for fugt trækker syre ud af træet, så veddet omkring sømmet forvitrer og sømmet mister sit hold. Fænomenet hedder naglesyge og kendes fra træskibe. Blyinddækninger kan ikke anbefales sammen med egespån, fordi udvaskningen af syre tærer blyet. Starup Øko-Træ foreskriver syrefaste klammer af typen S-16/A4 til løvtræsspån af eg og akacie, mens Thorslunde Træ i sin vejledning fra maj 2026 skriver, at rygning og grater ved egespån skal udføres i rustfrit stål eller kobber. Kobber er altså ude som søm og inde som plade, og det er ikke en modsigelse, men det bliver ofte læst som en.

Brandgodkendelsen gælder den savede spån

Den brandmæssige dokumentation sker i praksis gennem en MK-godkendelse. MK 6.42/1705 er udstedt 13. marts 2026 og gælder til 1. april 2029. Den omfatter savede tagspån, og for eg står der densitet omkring 690 kg pr. kubikmeter, længde 500 mm, bredde 75 til 125 mm og kileformet tykkelse fra 16 til 4 mm eller 20 til 4 mm, sømmet med rustfrit stålsøm på mindst 38 x 58 mm lægter eller på 18 mm tagkrydsfiner. Den spejlkløvede egespån på en gammel kirke er ikke omfattet af den slags godkendelse. Uden dokumenteret BROOF(t2) falder taget i vejledningens kategori anden tagdækning, og for sekundær bebyggelse betyder det 10,0 meter til naboskel, vej- og stimidte, hvor BROOF(t2) ingen afstandskrav har. Leverandørerne er uenige om vejen dertil. Thorslunde Træ kræver undertag af mindst 18 mm krydsfiner ved tolagstækning med eg, mens Starup Øko-Træ skriver, at deres godkendelse holder ved lægteafstand 22 cm uden krav om krydsfiner. To leverandører, to godkendelser, to svar.

Det skal du være opmærksom på

  • Egespån kan let flække, især i stærk sol, og både Slots- og Kulturstyrelsen og savværkerne nævner det. Sortér flækkede spån og spån med døde knaster fra før oplægningen, og gem de bedste til skotrender, grater og rygning.
  • Levetiden er der ingen enighed om. Styrelsens billedtekst under de bornholmske rundkirker angiver en holdbarhed, der er mange gange længere end den, Bolius og savværkerne opgiver for et nyt egespåntag, og Bolius' egen artikel angiver to forskellige spænd. Hæftets brødtekst siger noget andet igen, nemlig at holdbarheden afhænger af spåntype, oplægning og efterfølgende vedligeholdelse. Ingen af tallene stammer fra en offentliggjort undersøgelse af danske egespåntage.
  • Producenterne skriver stadig klasse T tagdækning i deres vejledninger. Det er en historisk betegnelse, og BR18 skriver BROOF(t2). Godkendelsesdokumentet bruger begge dele, med klasse T i kantet parentes.

Se også

  • spåntag. Selve tagtypen, som egespånen indgår i.
  • spejlkløvet spån. Den radiære kløvning, som eg traditionelt fremstilles med.
  • savskåret spån. Den savede udgave, som brandgodkendelsen omfatter.
  • lærkespån. Træsorten, der mange steder har afløst eg.
  • naglesyge. Forvitringen omkring kobbersøm, som eg er særligt udsat for.
  • trætjære. Den klassiske overfladebehandling af spåntage.

Kilder