Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Trætage

naglesyge

Naglesyge er en tilstand, hvor træet lige omkring et søm eller en nagle bliver nedbrudt af fugt og af de stoffer, der dannes, når metal tærer i vådt træ. Resultatet er, at fastgørelsen slipper, fordi der ikke er sundt træ tilbage at holde fast i. Ordet er lånt fra træskibsbygning og bruges i dansk byggeri næsten kun om spåntage.

Et låneord fra skibene

Ordet står ikke i almindelige danske ordbøger, og det er sjældent i byggelitteraturen. Den ene danske byggekilde, der bruger det, er Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om beklædning med træspån. Hæftet skriver, at fugt kan få træet omkring kobbersømmene til at forvitre, og at denne effekt kendes fra træskibe som naglesyge, så søm og nagler ikke kan sidde fast i det forvitrede træ. I engelsksproget bådlitteratur hedder det samme fænomen nail sickness eller iron sickness.

Man skal derfor regne med, at ordet betyder noget forskelligt afhængigt af, hvem der siger det. En skibstømrer taler typisk om jernbefæstelser i eg. Slots- og Kulturstyrelsen bruger det i hæftet om kobbersøm i egespån. Hører du ordet af en håndværker på et tag, er det værd at spørge, hvilket metal han taler om, før arbejdet aftales.

To forskellige kemier bag det samme ord

Der ligger ikke én, men to mekanismer bag. Jern og stål i vådt træ tærer i den smalle spalte omkring skaftet, og der opstår sure forhold. I eg og andre garvesyreholdige træsorter reagerer jernionerne desuden med træets garvesyre og danner mørke jerntannater. Træ.dk formulerer det kort, at egetræ er surt og korroderer jern med sort misfarvning til følge. Det danske ord for den syre er garvesyre, mens tannin er den internationale betegnelse.

Kobber opfører sig anderledes. Det amerikanske Forest Products Laboratory beskriver i rapporten om nedbrydning af træ ved metallets korrosionsprodukter, at kobber og kobberlegeringer i spalten giver basiske forhold, og at det med tiden nedbryder det tilstødende træ. Rapporten peger netop på det som forklaringen på svækket træ omkring befæstelser i træfartøjer. Der er altså tale om syre i det ene tilfælde og base i det andet, og det er grunden til, at kobber ikke er nogen sikker vej udenom.

Hvad hæftet råder til, og hvor det ikke hænger sammen

Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at varmtgalvaniserede søm er acceptable til lærk og tuja, men ikke bør bruges til egetræ på grund af garvesyren, og at egespån derfor kun bør sømmes med rustfrit stålsøm. Samtidig advarer hæftet mod kobbersøm og nævner længere fremme uden forbehold, at man ved brug af kobbersøm bør forbore, fordi de kraftige søm kan flække træet. De to steder står ureflekteret ved siden af hinanden i samme hæfte, og hæftet siger ikke, om kobber er frarådet eller blot en løsning, der kræver omtanke.

Det praktiske kendetegn er, at sømmene kan trækkes ud med lille modstand, ofte med noget træ hængende på skaftet, mens træet omkring er mørkfarvet. Forest Products Laboratory beskriver også, at skaftet under overfladen kan være tæret helt væk, mens hovedet stadig sidder synligt i fladen. Et tag kan derfor se helt fastsømmet ud og alligevel være løst.

Det skal du være opmærksom på

  • Et løst søm er ikke nødvendigvis et dårligt søm. Er årsagen naglesyge, hjælper det ikke at slå et nyt søm i det samme hul, for det er træet, ikke sømmet, der er væk.
  • Rustfrit stål løser garvesyreproblemet, men Slots- og Kulturstyrelsen tilføjer, at rustfri søm ikke bør anbringes direkte i forbindelse med almindeligt stål, da der kan opstå korrosion i mødet mellem de to metaller.
  • Ordet er ikke fagligt fastlagt i dansk byggeri. Bruges det i en tilstandsrapport eller et tilbud, bør det følges af en beskrivelse af, hvilket metal og hvilken træsort der er tale om.

Se også

  • egespån. Den træsort, hvor garvesyren gør fastgørelsen mest kritisk.
  • rustfrit stålsøm til spån. Det søm, Slots- og Kulturstyrelsen anviser til eg.
  • kobbersøm. Det metal, hæftet både advarer imod og giver monteringsråd om.
  • galvanisk tæring. Tæring mellem to forskellige metaller, som er en anden skadetype end naglesyge.
  • spåntag. Tagtypen, hvor ordet bruges i dansk byggelitteratur.
  • varmforzinkning. Overfladebehandlingen, der ifølge hæftet ikke slår til i eg.

Kilder