Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Trætage

rustfrit stålsøm til spån

Også kaldet rustfri stålsøm, syrefast søm til spån

Rustfrit stålsøm til spån er søm af rustfrit stål, som holder tagspån fast til bræddeunderlaget eller lægterne. Det er den befæstelse, Slots- og Kulturstyrelsen peger på til spån af eg, fordi garvesyren i egetræ tærer jern og også angriber galvaniseringen. Sømmet slås, så hovedet dækkes af næste spånskifte og ikke kan ses i den færdige flade.

Garvesyren i eg er det, sømmet skal kunne tåle

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om beklædning med træspån skelner mellem træarterne. Til lærk og tuja kalder hæftet varmtgalvaniserede søm acceptable, men samme søm frarådes til egetræ, hvis garvesyre beskrives som ret aggressiv over for jern, selv om jernet er galvaniseret. Kobbersøm er ifølge hæftet heller ingen løsning i eg. De kan trække ud, når træet bliver fugtigt, og træet omkring sømmet kan forvitre, en virkning hæftet kalder naglesyge med henvisning til træskibe. Konklusionen i hæftet er, at egespån kun bør sømmes med rustfri stålsøm, fordi de er syrefaste og modstandsdygtige over for fugt og kemiske påvirkninger. Træ.dk beskriver den samme kemi fra den anden side og skriver, at egetræ er surt og korroderer jern med sort misfarvning til følge, og at processen også kan gå den modsatte vej, så det er metallet, der misfarves.

Rustfri og syrefast er to ord i handelen, ikke ét

Hæftet skriver rustfri stålsøm og begrunder valget med, at sømmene er syrefaste. I befæstelseshandelen er de to ord to forskellige kvaliteter. A2 sælges som rustfri, mens A4 sælges som syrefast rustfri, og det er A4, leverandørerne peger på til hårde og sure træsorter. Simpson Strong-Tie markedsfører sit rustfrie kamsøm i A4 til trykimprægneret træ og til ædle træsorter som eg, lærk og cedertræ, altså også til lærk, hvor bevaringshæftet accepterer galvaniseret stål. Styrelsen skelner mellem løvtræ og nåletræ. Befæstelsesleverandøren skelner ikke på samme måde, og den, der læser begge kilder, får to forskellige svar for lærkespån.

Hvad spånleverandørerne foreskriver

Producenternes monteringsvejledninger er mere konkrete end hæftet og bruger ikke altid søm. Starup Wood skriver, at løvtræsspån af eg eller akacie befæstes med syrefaste klammer af typen S-16/A4 på 50 mm, mens nåletræsspån af pommersk fyr eller lærk monteres med rustfri eller varmgalvaniserede ringsøm på 50 mm. SkovTrup anbefaler to rustfri ringsøm på 50 mm i spån bredere end 75 mm og ét søm i smallere spån. Frøslev foreskriver for spån af western red cedar ringede rustfri stålsøm med fladt hoved på højst 32 mm, når underlaget er 18 mm krydsfiner, placeret to og to 25 mm fra sidekanten og 35 mm oppe under den overliggende spån, så sømningen bliver skjult. Ringen eller kammen på skaftet, som leverandørerne nævner, står ikke i bevaringshæftet.

Sådan sidder sømmet i spånen

Sømhovederne skal dækkes af det næste spånskifte. Bevaringshæftet foreskriver to søm i hver savskåret spån og kun ét i høvlet spån, som lægges med sideværts overlæg, og sømmene slås kun lige akkurat i, så de holder spånen støt uden at knuse overfladen omkring sømhovedet. Spånene sømmes direkte på brædderne uden tagpap imellem, fordi pappen ville blive perforeret af op til 200 søm pr. kvadratmeter. Skal der alligevel være undertag, opbygges der lister og lægter oven på pappen. Frøslev skriver desuden, at sømmet ikke må dykkes.

Det skal du være opmærksom på

  • Bevaringshæftet advarer om, at rustfri søm ikke bør anbringes direkte i forbindelse med almindeligt stål, altså jern, fordi der kan opstå korrosion. Rustfrit søm i gamle jernbeslag eller gennem et jernholdigt indskud løser altså ikke problemet.
  • Blyinddækninger frarådes af samme hæfte ved spån af egetræ, fordi syren fra træet vaskes ud og tærer blyet. Det rigtige søm redder ikke en forkert inddækning, og hæftet peger i stedet på zink eller halvhård kobberplade.
  • Bolius' artikel om træspån gengiver både de to søm pr. spån og rådet om at forbore ved kobbersøm, men nævner ikke garvesyren og heller ikke, at eg kræver rustfrit stål. Den, der kun har læst den, kan tro, at ethvert tagsøm duer.

Se også

  • egespån. Det materiale, der overhovedet gør sømmets metal til et spørgsmål.
  • kobbersøm. Alternativet, som bevaringshæftet fraråder i eg på grund af naglesyge.
  • kamsøm. Kammene på skaftet, som spånleverandørerne foreskriver, men hæftet ikke nævner.
  • varmforzinkning. Beskyttelsen, der ifølge hæftet rækker til lærk og tuja, men ikke til eg.
  • kontaktkorrosion. Det, der sker, hvis det rustfrie søm rører almindeligt jern.
  • spåntag. Konstruktionen, sømmet indgår i.

Kilder