Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Trætage

amerikansk spån

Også kaldet red cedar shingles, cedar shingles, ceder shingles, tagshingles

Amerikansk spån er den danske betegnelse for importeret tagspån af western red cedar, som forhandlerne herhjemme sælger under navnet cedar shingles eller ceder shingles. Træet er ikke ceder, men tujaarten Thuja plicata. Spånen er bredere og tyndere end de danske spån af eg og lærk, og den lægges som dem i forskudte lag på lægter eller fast underlag.

Et navn på et træ, der ikke er ceder

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om beklædning med træspån kalder dem de såkaldte amerikanske spån og skriver rent ud, at spånene egentlig ikke er af cedertræ, men er tildannet af en tujaart. Styrelsen staver arten Tuja plicata, mens den botaniske og almindelige danske form er Thuja plicata. Træ.dk skriver, at træet hedder kæmpethuja, når det er vokset i Danmark, og western red cedar, når det kommer fra Nordamerika, og at navnet ceder er misvisende. Samme kilde sætter det danskvoksede kerneved i varighedsklasse 3 og det nordamerikanske i klasse 2, mens Södra angiver klasse 2 efter DS/EN 350-2 for sin importerede western red cedar. Ordet deler sig efter faggruppe. Bevaringsfaget siger amerikansk spån eller tuja, savværkerne skriver dansk thuja, Bolius skriver thuja, og forhandlerne af den importerede vare skriver ceder shingles og tagshingles.

Målene passer ikke mellem kilderne

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver amerikansk spån som noget, der fås i varierende længder og i bredder op til 35 til 40 cm med en tykkelse på 10 mm. Den vare, der faktisk sælges i Danmark, ser anderledes ud. ETA-Danmarks godkendelse MK 6.42/1705 til Thorslunde Træ skriver, at ceder leveres i længde 405 mm, i bredder fra 75 til 300 mm og i kileformet tykkelse 10 til 4 mm. Forhandlerens egen produktside modsiger sig selv, for datablokken siger 40,5 cm og 10 til 4 mm, mens brødteksten på samme side siger 45 cm og 10 til 3 mm. De nordamerikanske standardlængder er 16, 18 og 24 tommer med hver sin deklarerede tykkelse ved den brede ende, og sorteringen har fire klasser med farvemærkat, hvor nummer 1 Blue Label er helt knastfri, kernetræ og stående årringe, og nummer 4 Green Label kun må bruges som underlag. Den klasse oplyses sjældent på de danske produktsider.

Brandkravet hænger på et bestemt underlag

De præaccepterede løsninger for enfamiliehuse kræver, at tagdækningen udføres mindst som BROOF(t2). Et spåntag lever ikke af sig selv op til det, og dokumentationen sker i praksis gennem en MK-godkendelse. MK 6.42/1705 er udstedt 13. marts 2026 og gælder til 1. april 2029, og for ceder står der, at spånene skal sømmes med rustfri stålsøm til en uisoleret konstruktion af mindst 38 x 58 mm lægter samt undertag af mindst 18 mm tagkrydsfiner med densitet 517 kg/m3. Leverandørens egen montagevejledning fra maj 2026 nævner i sit brandafsnit kun eg, akacie og lærk ved trelagstækning og behandler cederspånen i en selvstændig sætning om krydsfineren. Godkendelsen skal derfor læses sammen med vejledningen, og krydsfineren er en betingelse for brandklassen, ikke et tilvalg. Det trækker den modsatte vej af Slots- og Kulturstyrelsens råd om at sømme spån direkte på brædder uden tagpap, netop fordi op til 200 søm pr. kvadratmeter perforerer pappet.

Hældning, lægteafstand og søm

Dansk praksis er, at spån ikke bør bruges på tage med mindre hældning end 45 grader, fordi vandet ellers løber for langsomt af. Den nordamerikanske anvisning arbejder med maksimale synlige mål allerede fra taghældningen 4:12, altså omkring 18 grader, så den samme spån lægges langt fladere i sit hjemland end her. Leverandørens vejledning angiver lægteafstand 22 cm ved tolagstækning og 16 cm ved trelagstækning, mens produktsiden for ceder skriver 20 cm og 14 cm. Spånene lægges med 3 til 4 mm afstand efter vejledningen og 3 til 5 mm efter styrelsen og Bolius. Vejledningen anbefaler to A4 rustfri ringsøm på 2,1 x 50 mm pr. spån og regner med cirka 90 søm pr. kvadratmeter ved to lag og cirka 126 ved tre lag.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er uenige om sømmet. Slots- og Kulturstyrelsen accepterer varmtgalvaniserede søm til lærk og tuja, mens Træ.dk skriver, at træet er surt og kun må sømmes med rustfrit, Södra kræver syrefast A4, og den nordamerikanske specifikation kræver rustfrit type 316 inden for 15 miles fra saltvand. I Danmark ligger næsten alt byggeri inden for den afstand.
  • Slots- og Kulturstyrelsen fraråder reelt varen på gamle huse. Hæftet skriver, at spåntypen kan være vanskelig at skaffe på det danske marked, og at der ikke er tradition for at anvende den på bevaringsværdige bygninger herhjemme. Til restaurering skal der fremstilles spån magen til dem, der fjernes.
  • Ordet shingles betyder to forskellige ting i dansk byggeri. Cedar shingles er træspån, mens shingles alene som regel betyder faconskårne stykker tagpap. Bed om træart og mål, ikke om shingles.

Se også

Kilder