Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Trætage

savskåret spån

Også kaldet kileskåret spån, savskåren spån

Savskåret spån er den ene af de tre spåntyper, der fremstilles i Danmark, ved siden af kløvet og høvlet spån. Spånen bliver skåret diagonalt på sav, så den bliver kileformet, tyk i den ene ende og tynd i den anden. Det er den type, de danske savværker sælger over disk, og i handelen hedder den som regel kileskåret spån.

Sådan bliver spånen til

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver den savskårne spån som kileskåret i længder på 45 til 50 cm, bredde 10 cm og en største tykkelse på 1,5 cm, fremstillet af lærk, tuja og eg. Fælles for de tre træsorter er ifølge hæftet, at kerneveddet naturligt indeholder svampehindrende harpiksstoffer. Nogle savskårne spån er skråt affasede på den nederste kant. Wico Timber, som handler med spån, beskriver sine kileskårne spån som diagonalt skåret på båndsav med ru overflade. Forskellen til den kløvede spån ligger i overfladen. Ved kløvning brydes færre af træets langsgående fibre end ved savning, og styrelsen skriver, at den kløvede flade derfor har færre åbninger, hvor vand kan trænge ind. Ved en kløvet spån er det kun undersiden, der er savet, mens den kløvede flade vender ud. Ved en savskåret spån er begge flader savet.

Målene og træsorterne holder ikke i praksis

Styrelsens mål er snævrere end det, der faktisk sælges. Wico Timber angiver kileskåret asp og lærk som 4/15 x 100 x 500 mm og robinie som 4/20 x 75, 100 og 125 x 500 mm, altså op til 2 cm i den tykke ende mod styrelsens 1,5 cm. Ny Fillerup Savværk opgiver 500 mm i længden, 75 til 150 mm i bredden og tykkelser fra 3 til 19 mm. Træsorterne er også flere. Hvor styrelsen nævner lærk, tuja og eg, sælger savværkerne også douglas, asp, robinie og cypres. Hæftet er desuden ikke enigt med sig selv. Teksten siger, at fyrretræ ikke er velegnet til spån i vores fugtige klima, men en billedtekst i samme hæfte viser et spåntag med savskårne spån i fyr på Vandmøllen Stampen ved Raadvad.

Uenighed om lag, hældning og undertag

Her går der en tydelig skillelinje mellem bevaringsfaget og handelen. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at et spåntag består af kileformede småbrædder oplagt i tre lag, at hver spån dækker to tredjedele ned over den foregående, og at man ikke bør vælge spån til tage med mindre hældning end 45 grader. Wico Timber skriver i sin montagevejledning, at tagflader med fald på mellem 30 og 50 grader skal tækkes i tre lag med rækkeafstand på højst 16 cm, altså med en lavere nedre grænse for hældningen. Ny Fillerup Savværk går videre og sælger tagspån monteret i to eller tre lag, hvor priserne er beregnet efter to lag og en trelagsløsning koster et tillæg. Det samme gælder underlaget. Styrelsen skriver, at der ikke lægges tagpap på bræddeunderlaget, fordi tagpappen ville blive perforeret af op til 200 søm pr. kvadratmeter, og at undertag kun kommer på tale i særlige tilfælde. Ny Fillerup anbefaler omvendt undertag som standard.

Det skal du være opmærksom på

  • Kileskåret og savskåret er ikke helt det samme ord. Slots- og Kulturstyrelsen bruger kileskåret om formen og skriver, at både savskårne og kløvede spån leveres kileskåret. Savværkerne bruger kileskåret som varegruppe over for kløvede spån, og der betyder ordet savskåret.
  • Der findes en anden og historisk savskåret spån. Hæftet beskriver en tagtype fra slutningen af 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet, hvor savskårne granspån uden kileform blev lagt på lægter og dækket af en bane tagpap. Den type kan ligge skjult under senere tagbeklædning.
  • Overfladebehandlingen er der ikke enighed om. Styrelsen skriver, at spånene under alle omstændigheder skal have en overfladebehandling, klassisk trætjære. Wico Timber skriver, at kileskåret robinie, asp og ceder er selvimprægnerende, og at trætjære ikke er påkrævet, mens kileskåret lærk kun bør tjæres, hvis spånene ikke er spejlskåret. Bolius angiver i samme artikel to forskellige spænd for, hvor længe et træspåntag holder, så levetiden er ikke et tal, man kan regne med.

Se også

Kilder