Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Trætage

høvlet spån

Også kaldet stickspån, takstickor, knivskåret spån, hyvlat spån

Høvlet spån er den tyndeste af de tre danske spåntyper. Den bliver høvlet af afkortede blokke af fyr eller gran på en maskine og er kun nogle få millimeter tyk hele vejen, hvor savskåret og kløvet spån er kileformet og langt tykkere. Spånen lægges i tre lag som andre spåntage, men med sideværts overlæg og kun ét søm pr. spån. På dansk ses den mest på møller og andre restaureringsopgaver, og på svensk hedder den stickspån eller takstickor.

Sådan bliver spånen til

Slots- og Kulturstyrelsen opdeler dansk spånproduktion i savskårne, kløvede og høvlede spån. De høvlede fremstilles ifølge hæftet i længder på cirka 45 cm, bredder på 8 til 20 cm og tykkelse 3 til 4 mm på særlige maskiner, som høvler spånene af afkortede fyrre- eller granblokke. Spåntypen var tidligere almindelig i Nordskandinavien og var i mange egne den dominerende tagdækning. Den produceres stadig i Sverige, og styrelsen skriver, at der i Danmark er en produktion i gang med en ældre, svensk spånhøvlemaskine, og at de danske spån blandt andet bruges ved restaurering af møller. Ordet er ikke fast. Slots- og Kulturstyrelsen skriver høvlet spån, Den Store Danske kalder den tredje type knivskåret, og svenske bygningsbevaringshæfter skriver hyvlat stickspån. De danske savværker, der sælger tagspån over disk, bruger som regel ingen af delene, for deres vare er savskåret.

Lægningen adskiller sig fra de tykke spån

Grundprincippet er det samme som ved andre spåntage. Spånene lægges i vandrette skifter fra tagfoden efter et retholt, så kun en tredjedel af det foregående skifte er synligt, og sømhovederne dækkes af næste skifte. Men tre ting er anderledes for den høvlede spån. Den lægges yderligere med sideværts overlæg, den sømmes med kun ét søm i hver spån, og det første skifte ved tagfoden lægges med undersiden opad for at bære næste skifte. Sømningen retter selve spånen ned mod underlaget, så den ligger plan og fast, hvor en tyk savskåret spån ligger, som den er skåret. Ved oplægningen skal fiberretningen pege nedad og væk fra taget, og den opadbuede flade er spånens retside og skal vende udad. Det svenske hæfte fra länsstyrelserne siger det samme og tilføjer, at vandet samler sig i lommerne mellem fibrene, hvis spånen vendes forkert.

Kilderne er uenige om træ og behandling

Her bider det danske hæfte sig selv i halen. I afsnittet om træsorter skriver Slots- og Kulturstyrelsen, at de øvrige nordiske lande hovedsageligt har brugt spån af fyrretræ, og at den træsort ikke er velegnet til spån i vores mere fugtige klima. Få sider senere beskrives den høvlede spån netop som høvlet af fyr eller gran. Der er heller ingen fælles linje om overfladebehandling. Styrelsen skriver, at spånene under alle omstændigheder skal have en overfladebehandling, og at den klassiske er trætjære. Länsstyrelsernes hæfte skriver, at stickspåntagene oftest blev efterladt helt ubehandlede, og at det var meget usædvanligt at stryge taget med trætjære. Hålla Hus i Västerbotten beskriver, hvordan spånene efter høvling og tørring kan dyppes i 70 graders trætjære i et kvarter, men tilføjer, at tjære var dyrt, og at det derfor formentlig var sjældent. Om holdbarhed er de svenske kilder enige om rangordenen. Høvlestålet skærer træets fibre over, og de afskårne fiberender suger vand, så den høvlede spån holder dårligere end den kløvede. Tal på levetid oplyses forskelligt fra kilde til kilde og bør ikke bruges som løfte.

Det skal du være opmærksom på

  • Tallet 3 mm betyder ikke det samme hos producent og styrelse. Ny Fillerup Savværk angiver 3 mm og 19 mm for sine tagspån, men det er den kileformede savskårne spån, tynd i spidsen og tyk i den anden ende. Den høvlede spån er 3 til 4 mm hele vejen.
  • Ét søm er et bevidst valg, ikke sjusk. Slots- og Kulturstyrelsen skriver to søm i hver spån i det generelle afsnit og kun ét i afsnittet om høvlede spån. Hålla Hus forklarer hvorfor. Sømmer man i begge kanter, hindrer man spånens bevægelse ved skift i luftfugtigheden.
  • Varen er svær at skaffe herhjemme. De danske savværker sælger savskårne og kløvede spån i eg, lærk, douglas og tuja, og høvlet spån i fyr eller gran optræder ikke på prislisterne. Regn med bestilling i god tid eller import.

Se også

  • savskåret spån. Den kileformede spåntype, som de danske savværker sælger.
  • spejlkløvet spån. Den kløvede modsætning, hvor fibrene ikke skæres over.
  • træspån. Overbegrebet for de småbrædder, taget lægges af.
  • trelagsdækning. Oplægningen med to tredjedeles overlæg, som også gælder her.
  • møllehat. Den krumme flade, hvor de tynde og korte spån især bruges.
  • trætjære. Behandlingen, som danske og svenske kilder er uenige om.
  • kerneved. Den del af træet, der afgør spånens holdbarhed.

Kilder