Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Trætage

kipplanke

Også kaldet kipbræt

På et spåntag er kipplanken den planke, der lægges hen over tagryggen og lukker mødet mellem de to spånflader. Den kan stå alene i træ eller inddækkes med metal. I nyere tagbeskrivelser bruges det samme ord om en anden planke, nemlig den i kippen, som undertaget føres op på og sømmes til. Ordet siger derfor ikke noget entydigt, før man ved, hvilket tag der er tale om.

Sådan lukkes tagryggen på et spåntag

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte 4.10 om beklædning med træspån beskriver rækkefølgen. Det øverste og sidste spånskifte udføres med afkortede spån, dels for ikke at bryde helheden i belægningsmønsteret, dels for at trelagstækningen bliver gennemført konsekvent på hele tagfladen. Først derefter kommer selve afdækningen. Hæftet skriver, at tagryggen kan dækkes med kipplanker af 1"x6" og 1"x7" planker, og at kipplankerne eventuelt kan inddækkes med zink. Målene er tommemål, og hæftet nævner to bredder uden at forklare forskellen.

Hæftet nævner desuden en ældre metode, en lodretstående kipplanke med indfældede kipbrædder på hver side. Det er værd at bemærke, fordi kipbræt ofte bruges som synonym for kipplanke. I styrelsens beskrivelse er de to ting ikke det samme, men to dele af samme løsning, hvor brættet er sidestykket og planken den stående kerne.

Kippen behandles anderledes end graten. Samme hæfte skriver, at grater inddækkes uden brug af metalplader, fordi tætheden sikres ved, at spånen fra den ene flade lægges ind over nabospånen på den anden og skæres af i flugt med dens overside. Der er altså ingen gratplanke som modstykke til kipplanken.

Undertagsbranchen bruger ordet om noget helt andet

DAFA kalder i montagevejledningen til AirVent System planken i kippen for kipplanke og holderen for kipplankebeslag. Vejledningen forklarer, at der mellem spærene monteres en planke til at bære undertaget i kippen, og at undertaget ombukkes og fastgøres til planken med et overlæg på mindst 200 mm. Kiplægten, som tagstenene og rygningen hører til, er hos DAFA en anden del. KliiMA bruger ordet på samme måde i sine kipdetaljer og henviser i øvrigt til tagproducentens vejledning for kipplanken selv.

Teglsiden bruger et andet ord om det samme sted. Tegl 36 skriver topplanke og toplægte og taler om topplankebeslag og om den fri spalte i kippen. Oplægningsvejledningerne fra V. Meyer og Randers Tegl gør det samme, og Phønix Tag Materialers monteringsvejledning for undertag skriver, at undertaget føres op på topplanken og fastgøres stramt til den, og at ventilationen sker gennem spalten i topplanken. Skriver rådgiveren kipplanke og tagstensleverandøren topplanke, taler de om samme sted i taget, men ikke nødvendigvis om samme stykke træ.

Kipplanken er ikke den eneste måde at slutte af på

Starup Øko-Træs monteringsanvisning for tag- og facadespån bruger slet ikke ordet. Den skriver i stedet, at rygningen kan udføres i 5" spån, når spånene er skåret sammen i kip, eller i plademateriale som kobber eller zink. En kipplanke er altså en af flere afslutninger, ikke standarden, og ordet hører først og fremmest hjemme i bevaringssammenhæng.

Det skal du være opmærksom på

  • Metallerne må ikke blandes tilfældigt. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte 4.3 skriver, at kobber sammen med andre metaller kan betyde, at zink- eller jernplader gennemtæres. Kipplanken sidder øverst, så alt vand fra dens inddækning løber ned over resten af taget.
  • Hæfte 4.10 fraråder blyinddækninger sammen med egespån, fordi udvaskning af syre fra træet tærer blyet. Samtidig peger hæftet på zink som det almindelige inddækningsmateriale, og hæfte 4.3 skriver, at zink er mindre modstandsdygtig over for syrepartikler og alkalier end bly. Hvordan zink står over for garvesyren fra eg, tager kilderne ikke direkte stilling til.
  • Spånene lægges ifølge hæfte 4.10 med 3 til 5 mm afstand for at sikre udluftning. Hæftet beskriver ikke, hvordan luften kommer ud ved kippen, når tagryggen dækkes af en planke. Har taget undertag, skal ventilationen ifølge hæftet etableres med afstandslister og lægter.

Se også

  • spåntag. Taget, som kipplanken hører til.
  • trelagsdækning. Oplægningen, der skal føres helt op til kippen.
  • topplanke. Teglbranchens ord for planken i kippen.
  • kip. Selve linjen, planken dækker.
  • zinkinddækning. Den inddækning, hæftet nævner som mulighed på kipplanken.
  • grat. Hjørnet, der ifølge samme hæfte klares uden planke og uden metal.

Kilder