Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Trætage

1 på 2

Også kaldet plankeklædning, en på to, 1 på 2 beklædning

1 på 2 betyder, at brædder eller planker lægges i to lag. Det nederste lag ligger med mellemrum, og det øverste lag dækker mellemrummene, så ingen samling står åben. Princippet kendes i dag først og fremmest fra facader, hegn og gavle, men det har også været brugt som tagdækning med kraftige, tjærede planker. Tallene 1 og 2 er ikke et bræddemål, men antallet af brædder, det øverste bræt ligger på.

To sætninger om taget og en hel branche om facaden

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte «Beklædning med træspån» nævner princippet i sin indledning, hvor der står, at tage af træ for eksempel kan bestå af planker oplagt efter princippet 1 på 2 eller med brædder oplagt på klink som ved træskibsbygning. Hæftet vender tilbage til det i et afsnit om Grønland, hvor der står, at man før 1900 lagde kraftige planker på klink eller 1 på 2 på tagene og tjærede dem, og at de gamle tage mange steder stadig ligger inde under de senere spåntage. Det er stort set hele den danske faglitteraturs behandling af 1 på 2 som tagdækning.

Til gengæld er princippet grundigt beskrevet som facadebeklædning. Center for Bygningsbevarings anvisning om træbeklædninger regner lodrette ru eller høvlede brædder en på to som en af fem beklædningstyper i perioden 1860 til 1940 og nævner blandt andet den tidligere telegrafstation på Holmen, hvor klinklagte brædder er kombineret med lodrette 1 på 2 brædder under vinduerne. Bemærk, at samme anvisning skriver både «en på to» og «1 på 2» om det samme.

Målene, der cirkulerer, er facademål

De tal, man støder på, stammer fra facadevejledninger og handler om brand og fugt i en ydervæg, ikke om en tagflade. Superwoods montagevejledning fra 2024 beskriver ventileret lodret 1 på 2 beklædning med afstandslister på 25 gange 50 mm opsat lodret med anbefalet 600 mm mellem lister, derefter krydsforskalling med anbefalet 600 mm mellem brædder. For brædder op til 125 mm bredde monteres der med mindst 25 mm overlæg, så det brandtekniske minimumskrav på 22 mm overholdes ved normalt svind og kvældning, og bredere brædder monteres med forholdsmæssigt større overlæg. Vejledningen henviser til Træinformations TRÆ 55 Træfacader, og det gør Frøslev Træs vejledning fra 2023 også, med den tilføjelse at man skal bruge udgaven fra 2021 eller nyere. Træinformation har siden afløst TRÆ 55 fra 2008 med TRÆ 81 Træfacader fra 2026, så en del producentvejledninger henviser i dag til en bog, der er taget af hylden.

Selve håndelaget er det samme uanset flade. Gør Det Selv beskriver, at det inderste lag sømmes midt i brættet, og at sømmet i det yderste lag sættes skråt, så det lige akkurat ikke går igennem brættet nedenunder, men stadig holder det. Det er ikke sjusk, men en betingelse for, at brædderne kan svinde og kvælde uden at flække. Samme kilde fraråder afstandsklodser, fordi bræddebredderne varierer, og anbefaler i stedet at måle sig frem til en ensartet opdeling.

Tre fag, tre betydninger

Bygningsbevaringen bruger ordet om en tagdækning af planker. Byggemarkeder og træproducenter bruger «1 på 2 beklædning» om facade, gavl og hegn og nævner sjældent tage. I tagpapfaget betyder plankedækning noget helt tredje, nemlig en specialdækning i Phønix Tag Materialers specifikationer, hvor planken skal være 5 gange 45 mm gange 150 mm og tagpappen lægges oven på. Synonymet plankeklædning skal derfor bruges med omtanke, hvis man taler med en tagpapmand. Endelig findes der danske byggesider, der har misforstået navnet og beskriver 1 på 2 som et bræt på 1 gange 2 tommer, blandt andet byggecentre.dk. Det er forkert. Navnet beskriver lægningen.

Det skal du være opmærksom på

  • Et plankedækket tag er ikke uden videre BROOF(t2). Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 om brand angiver tagdækning klasse BROOF(t2) i tabellen over udvendige overflader, og for sekundær bebyggelse som carporte og udhuse er konsekvensen konkret. BROOF(t2) udløser ingen afstandskrav, mens anden tagdækning skal holdes 10,0 m fra skel, vej- og stimidte. Ubehandlede eller tjærede planker er ikke klassificeret, medmindre nogen har prøvet netop den opbygning.
  • Overlæggets 25 mm er et facadetal. De 25 mm er valgt, så det brandtekniske minimumskrav på 22 mm til en klasse 2 beklædning på en ydervæg stadig er opfyldt efter svind. Der findes ingen tilsvarende dansk anvisning for 1 på 2 på en tagflade, og tætheden på et nyt tag skal derfor komme fra undertaget, ikke fra plankerne.
  • Sømmet må ikke gå gennem begge lag. Går sømmet igennem, låses de to brædder til hinanden, og træets bevægelse ender som revner i stedet for som en glidning i overlægget.

Se også

  • brædder på klink. Den anden trædækning, SLKS nævner i samme sætning, hvor brædderne overlapper som på et træskib.
  • spåntag. Den tredje mulighed, og den eneste af de tre der er beskrevet i detaljer i dansk faglitteratur.
  • plankedækning. Tagpapfagets ord, der ligner, men betyder noget andet.
  • trætjære. Den klassiske overfladebehandling af tjærede planke- og spåntage.
  • kipplanke. Planken over rygningen, som et trætag skal afsluttes med.
  • broof (t2). Brandklassen, der afgør, om taget kan ligge tæt på skel.

Kilder