Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

gratzink

Også kaldet rygningszink

Gratzink er den kasseformede zinkafdækning, der lægges hen over graten på et tag, altså over det udadgående hjørne, hvor to tagflader mødes. Zinken er bukket i den vinkel, de to flader danner, og den ligger over et underlag af brædder. Samme profil kaldes rygningszink, når det sidder på rygningen. Løsningen kendes især fra skifertage.

Underlaget og selve afdækningen

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om skifertage beskriver arbejdet enkelt. Man sømmer et 1"x5" bræt på hver side af graten eller rygningen, og hvor bræddernes kanter mødes, skæres de på gering, så de slutter tæt. Over brædderne lægges rygnings- eller gratzinken med cirka 4 til 5 cm overlæg mellem stykkerne. Selve afdækningen er kasseformet og bukket efter tagfladernes vinkel, så den låser sig ned over bræddet og dækker de tilhuggede skifersten i hjørnet.

Byggebogens blad om naturskifertag fra 1948 beskriver samme opbygning med to sammenstrøgne 1"x5" brædder leveret af tømreren, zink tilskåret 33x100 cm og samlinger i længderetningen med 4 cm overlæg. Bladet er tydeligt på ét punkt. Samlingen loddes ikke, fordi zinken skal kunne bevæge sig.

Sømmet, skruet eller haftet

Her er kilderne ikke enige, og uenigheden er værd at kende, før man bestiller arbejdet. Skifertage-hæftet nævner blindfalse og omhagning som måder at fastholde zinken på, men skriver, at den mest almindelige metode herhjemme er at sømme eller skrue zinken fast. Hæftet erkender, at netop den metode ikke umiddelbart tilgodeser zinkens bevægelser ved temperaturskift, og tilføjer, at det har vist sig at fungere i praksis.

Metaltage-hæftet i samme serie, udgivet af samme styrelse og opdateret i samme måned, maj 2012, formulerer det stik modsat. På grund af udvidelsen må zinkplader aldrig loddes sammen eller sømmes direkte til underlaget. Byggebogen fra 1948 placerer sig midt imellem og angiver zinkhafter for hver cirka 30 cm som det normale, med sømning med højst 15 cm afstand som alternativ. Er man i tvivl, er hafteløsningen den, der bevarer bevægeligheden.

Zinkkassen contra indskud under stenene

Gratzinken er en dansk vane mere end en naturlov. Skifertage-hæftet skriver rent ud, at afdækning med zink på grater og rygninger ikke er særligt elegant, men er den mest anvendte løsning herhjemme, og at man i blandt andet Frankrig og Storbritannien i stedet lægger vinkelbukkede indskud ind under stenene, så tagets udadgående kanter får en skarp og præcis afslutning. På et fredet eller bevaringsværdigt hus er valget derfor også et arkitektonisk valg, ikke kun et teknisk.

Ord og varer

Blikkenslagere og bevaringslitteraturen siger gratzink og rygningszink. Profilleverandørerne sælger det samme sted under hyldenavnet rygning til skifertag, og der ligger både zink og lakeret aluminium på hylden. Aluprofil.dk oplyser for eksempel en forpatineret zinkrygning i 0,7 mm, leveret i 1 meters længder, konisk og udklinket 25 mm for samling og med blindfals. Vinklen skal bestilles og angives mellem 90 og 160 grader, beregnet som 180 minus summen af de to tagfladers hældning.

Det skal du være opmærksom på

  • To hæfter fra samme udgiver modsiger hinanden om sømning direkte i underlaget. Bed håndværkeren fortælle, hvordan zinken holdes fast, og hvordan den kan bevæge sig, i stedet for at gå ud fra, at der kun findes én rigtig måde.
  • Løber der regnvand fra kobberdele ned over zinken, tærer kobberionerne zinken op. Metaltage-hæftet advarer direkte mod kobber over zink, mens den omvendte rækkefølge er uproblematisk.
  • Gratzinken er tit det første, der giver utætheder på et ellers sundt skifertag. Er man alligevel på taget, bør rygning, grater, skotrender og inddækninger ses efter for utætte lodninger, og tagværket under en utæthed bør tjekkes for råd og svamp.

Se også

  • grat. Det udadgående hjørne, som gratzinken dækker.
  • rygning. Samme profil og samme opbygning, blot vandret i tagets top.
  • zinkindskud. Den alternative løsning, hvor zinken lægges ind under stenene i stedet for oven på.
  • zinkhafte. Det beslag, der holder zinken uden at spærre for dens bevægelse.
  • blindfals. Den skjulte samling, hæfterne nævner som fastholdelse af gratzinken.
  • gering. Snittet, der får de to gratbrædder til at slutte tæt i hjørnet.
  • skifertag. Tagtypen, hvor gratzink er mest udbredt.

Kilder