Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger

opbuk

Også kaldet opbukket kant

Et opbuk er den kant, blikkenslageren bukker opad på en plade. Kanten står som en lille barriere langs pladens side og forhindrer, at vand, fygesne eller mørtel bevæger sig ind under tagdækningen. Ordet bruges både om zink, bly og kobber i inddækninger og skotrender og om formpressede stålplader, der bukkes op mod en vindskede.

Opbukket i skotrenden

Den klassiske brug står i Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om inddækning af tegltage. I skotrenden sømmes først en smigskåret vandkantliste i siderne, renden fores med tagpap, undertaget fastgøres til vandkanten, og derpå lægges zink, bly eller kobber oven på vandkanten. Metalpladen forsynes med et opbuk, der skal sikre, at understrygningsmørtlen tætner mellem skotrende og tagsten og ikke forsvinder ind under taget. Aabenraa Kommunes vejledning om skotrender, tagrender og nedløb bruger den samme formulering næsten ord for ord.

Opbukket arbejder her sammen med understrygningen, altså den ældre måde at tætne et tegltag på. På et nyere tag med undertag er undertaget den sekundære vandvej, men opbukket standser stadig det vand og den fygesne, der presses opad i renden.

Opbuk på stålplader og ved vindskede

På formpressede stålplader bruges ordet om selve bukningen af pladens kant. BMI's monteringsvejledning til AeroDek beskriver, at målene sættes af på pladen med et tillæg til opbuk, og at opbukket skal være 35 mm, hvis der bukkes i bølgetop, og 50 mm, hvis der bukkes i bølgebund. Målene gælder pladens nederste kant, og i øverste kant lægges 20 mm til på grund af pladens profil. Samme vejledning skriver, at pladens øverste opbuk altid skal skæres af ved kip af hensyn til ventilation og tætning med fugebånd. Tallene gælder det pågældende produkt.

Opbuk, opkant og opbukning

Ordene glider ind over hinanden, og hvem der siger hvad afhænger af faget. Bygningsbevaringshæfterne og Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde bruger opbuk og opbukning. I priskuranten er buk desuden en afregningsenhed, så en kant prissættes med ét buk og et tillæg pr. ekstra buk, og «afslutning med opbuk» er en selvstændig post. Tagpapbranchen bruger et andet ord om noget beslægtet. Phønix Tag Materialers anvisning om tagdetaljer taler om opkant og om inddækningshøjde målt fra oversiden af tagpapdækningen og bruger slet ikke ordet opbuk. Det gør den ældre blikkenslagerlitteratur heller ikke. Byggebogens blad om zinktag fra 1949 skriver, at pladerne opkantes mindst 10 cm langs alle sider ved skorstene og ovenlys.

Opbukning er handlingen, opbukket er resultatet, og de to ord bruges om det samme arbejde. Ordet opbukning bliver også brugt om den opbyggede karm under et ovenlys på et fladt tag, men den betydning kan ikke dokumenteres i kilderne, og den er behandlet i opslaget om opbukning.

Det skal du være opmærksom på

  • Et opbuk er ikke det samme som en inddækningshøjde på et fladt tag. På tagpap er det højden fra tagfladen op til inddækningens afslutning, der er reguleret i anvisningen, og en opbukket plade alene løser ikke det krav.
  • Aabenraas vejledning skriver, at zinkkanten ikke må føres for højt op ad muren. Det tekniske ønske om en høj kant og det arkitektoniske ønske om en diskret kant trækker i hver sin retning, og kilden løser ikke konflikten for dig.
  • Mål på opbuk står i den enkelte producents monteringsvejledning og varierer med profil og detalje. Tag ikke tal fra en vejledning og brug dem på et andet fabrikat.

Se også

  • vandkantliste. Listen i skotrendens sider, som opbukket lægges op ad.
  • skotrende. Det sted, hvor opbukket oftest optræder på et tegltag.
  • opkant. Tagpapbranchens ord for den opadgående kant ved tagets afslutning.
  • inddaekningshoejde. Det mål, der reguleres på fladt tag, i stedet for opbukkets højde.
  • understrygning. Mørtlen, som opbukket i skotrenden skal holde på plads.
  • opbukning. Selve arbejdet med at bukke kanten op, og ordets øvrige betydninger.

Kilder