Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Inddækninger Fugt og ventilation

aftrækshætte

Også kaldet aftrækshat, taghætte med aftræksrør

En aftrækshætte er den hætte, der sidder for enden af et rør, som er ført op gennem taget. Røret kommer fra en emhætte, et ventilationsanlæg, en aftrækskanal eller en faldstamme, og hætten skal både lukke den brugte luft ud og holde regn og sne ude af røret. Den ligner en ventilationshætte til tagrummet, men de to har intet med hinanden at gøre, og de skal udføres forskelligt.

Myndighederne siger afkast, branchen siger aftrækshætte

Ordet aftrækshætte findes ikke i Bygningsreglementet. BR18 skriver afkast og aftrækskanal, og kravene handler om, hvad røret skal ende med at gøre, ikke om hvad hætten hedder. § 424 kræver, at udvendigt placerede luftindtag og afkast placeres og udformes under hensyn til udeluftens renhed og temperaturforhold, så luften bortkastes uden gene for omgivelserne, og at aftrækskanaler fra naturlig ventilation skal føres over tag med en sådan højde og udformning, at funktionen er tilfredsstillende. § 443, stk. 3, kræver, at køkkener i boliger har emhætte med afkast til det fri, og reglementets vejledning om ventilation tilføjer, at emhætter med recirkulation normalt ikke opfylder kravet. Vejledningen henviser til DS 447 for den nærmere placering og nævner blandt de forhold, der skal tages i betragtning, beskyttelse mod regn og sne, herunder snedybder på tage.

Producenterne bruger derimod ordet direkte. JUAL sælger aftrækshætter i en egen produktgruppe, og V. Meyers oplægningsvejledning for tegltag kalder plasthætterne til køkken, bad, vaskerum og tørretumbler for aftrækshætter. Phønix Tag Materialer bruger begge ord i samme afsnit, hvor kapiteloverskriften hedder gennemføring af taghætte, mens tegningen på siden er mærket aftrækshætte.

Kondensisoleringen er hele pointen

Luften fra et bad eller et køkken er varm og fugtig, og hætten står i det fri. BYG-ERFA skriver i erfaringsbladet om kondens, fugt og lugtgener, at fugtskjolder på loftet omkring gennemføringer ofte antages at komme fra utætte inddækninger, men at generne lige så ofte kan henføres til kondens i selve aftrækskanalen eller i aftrækshætten over tagfladen. Bladet oplyser, at dugpunktstemperaturen i indeluften i det meste af vinterhalvåret ligger på 2 til 9 grader, og at den ved badning og madlavning kortvarigt stiger til 15 til 17 grader, altså over den indvendige overfladetemperatur på en dårligt isoleret kanal eller hætte.

Derfor er kravet i PTM-anvisningen om tagdetaljer, at alle gennemføringer altid bør kondensisoleres og føres så højt op i taghætten som muligt, og at der ved taghætter med aftræksrør skal kondensisoleres mellem indstiksrør og hætte helt op til toppen. Samme anvisning peger på, at der også skal inddækkes i dampspærreniveau, så der ikke kan trænge rumluft op omkring røret og give kondens indefra.

Hældningen bestemmer hætten

En aftrækshætte er formet efter den tagflade, den skal sidde i. JUAL fører hætter til fladt tag, en model med fast smig på 6 grader til tagpaptage med lille hældning og en todelt model, der kan justeres mellem 11 og 55 grader. Alle har en flange, som tagpappen svejses eller klæbes til, og firmaet sælger en beskyttelseskappe, der sættes over hætten under svejsningen, så toppen ikke tager skade af varmen. På tegl og betontagsten sidder hætten i stedet i en dækplade, der følger stenens profil, og på ældre tage kan afslutningen være en tudsten. Skal alle hætter på et tag se ens ud, viser PTM-anvisningen løsningen med et indstiksrør fra faldstammen op i en almindelig taghætte.

Det skal du være opmærksom på

  • Isoleringen er ofte et tilvalg. JUALs datablade for aftrækshætte 6 grader og 11 til 55 grader oplyser, at hætten kan leveres med 15 mm kondensisolering af mineraluld, og at den isolerede udgave har sit eget varenummer med endelsen ISO. V. Meyers hætte til tegltag leveres derimod med integreret isoleringsrør, der slutter helt oppe i hætten. Står der ikke noget om isolering i tilbuddet, er der sandsynligvis ikke bestilt nogen.
  • Et fugtskjold ved gennemføringen er ikke bevis for en utæt inddækning. BYG-ERFA beskriver netop, at skaden lige så vel kan være kondens indefra, og en omfugning af inddækningen løser i så fald ingenting.
  • Placeringen af en faldstammeudluftning binder tagets fremtidige brug. Dansk Standards svar på ofte stillede spørgsmål til DS 432 oplyser, at der ikke kan etableres opholdsområde, for eksempel en tagterrasse, nærmere end 3 meter fra en faldstammeudluftning, og at højden skal være mindst 2 meter over et opholdsområde på taget. Purus, der selv sælger vakuumventiler, citerer normen for, at ventiler kun tillades, hvor bygningsmyndighedens krav om nødvendig udluftning af hovedkloaksystemet er opfyldt, og at de derfor ikke kan erstatte udluftningen over tag.

Se også

  • aftrækskanal. Selve kanalen, som hætten afslutter.
  • faldstammeudluftning. Den af de tre opgaver, hvor afløbsnormen også har et ord at skulle have sagt.
  • ventilationshætte. Hætten til tagrummets egen ventilation, som let forveksles med denne.
  • taghætte. Overbegrebet, som både dækker aftræk og tagventilation.
  • taggennemføring. Hullet i tagdækningen, som hætten skal inddækkes i.
  • tudsten. Den teglafslutning, aftrækket ofte har på ældre tage.

Kilder