Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger

frontinddækning

Også kaldet kvistfrontinddækning

Frontinddækning er den inddækning, der sidder foran på en kvist, under kvistvinduets underkarm, og som fører vandet fra kvistfronten ud på tagfladen nedenfor. Den er formet efter tagmaterialet, så den kan lægge sig ned i tagstenenes bølger, og den holdes fast oppe i eller under karmen, ikke i vinduets fals. Sammen med siderenderne langs flunkerne og skotrenden over kvisten udgør den kvistens tætning mod hovedtaget.

Hvem bruger ordet

Ordet frontinddækning kommer fra producenterne af færdigkviste. Alfakviste bruger det om den løsdel, der leveres med kvisten, og Quattros kvisthæfte, som Bygma udgiver, bruger det i montagerækkefølgen, hvor frontinddækning og hjørnekapsler sættes på til sidst. Bevaringssiden bruger et andet sprog. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om inddækning af tegltage skriver hverken front eller frontinddækning, men kalder det inddækning foran kvist og beskriver, at der ved underkarmen foran på kvisten inddækkes med blyvinger, som fastholdes til underkarmen med et påsømmet fodblik, altså en zinkkant, der kan være fræset ind i bundkarmen. BYG-ERFA nøjes i bladet om zinkbeklædte kviste med at tale om sammenbygningen med hovedtagfladen. Det er den samme detalje under tre navne.

Materiale og form

Foran en kvist på et tegltag skal pladen kunne følge stenens profil. Alfakviste leverer derfor frontinddækningen plisseret, altså bølget, i nr. 11 zink, som firmaet angiver til 0,6 mm, fordi det tyndere gods er lettere at forme efter tagets bølger. Til skifertag leverer samme producent en plan front i nr. 12 zink, angivet til 0,7 mm, fordi skiferen ikke har bølger. Traditionelt blev detaljen udført i bly, der kan bankes i form med en træhammer. Quattros hæfte skriver kort, at bly i dag kun er tilladt på fredede ejendomme, hvilket er en forenkling af blybekendtgørelsens undtagelser, og at man ellers kan bruge blød zink, der ligner bly og opfører sig næsten som bly.

Kravene til placering og fastgørelse

Slots- og Kulturstyrelsen stiller to konkrete krav, som handler direkte om frontinddækningen. Kvisten skal trækkes så langt frem på tagfladen, at inddækningen kan fastgøres under vinduet i en fals, og inddækningen må ikke føres op i vinduesfalsen. Det første betyder, at en kvist, der sidder for langt tilbage, ikke kan inddækkes ordentligt foran. BYG-ERFA peger på det samme sted som skadested og skriver om præfabrikerede kviste, at det alene er tilslutningen i tagfladen, der giver problemer, og at inddækningshøjden med løskanter eller tagpap skal være mindst 150 mm. Begrundelsen står i samme blad. Vindtryk kan presse regnvandet opad og ind over for lave inddækninger.

Det skal du være opmærksom på

  • Tagstenene foran kvisten skal tilpasses, ikke omvendt. Quattros montageafsnit beskriver at teglene skæres skråt med lidt fald, at stenen flades ud, og at nakken fjernes og stenen bores og skrues fast, hvis der ikke er plads. Sidder stenene urørt, kommer inddækningen til at ligge forkert.
  • Plisseret zink strækker sig ujævnt, når den bankes ned i teglene. Ved brede kviste bliver forkanten derfor sjældent ret af sig selv, og den skal streges op efter retskede og klippes til.
  • BYG-ERFA anbefaler mindst årligt eftersyn af zinkbeklædte kviste, fordi loddede samlinger revner med tiden.

Se også

  • kvistfront. Selve forsiden med vindue, luge eller lem, som inddækningen slutter til.
  • blyvinge. Den traditionelle udførelse af netop denne detalje i blyplade.
  • fodblik. Zinkkanten, der efter Slots- og Kulturstyrelsens hæfte holder blyvingen fast i underkarmen.
  • siderende. Renden ned langs flunken, som frontinddækningen møder i hjørnet.
  • skotrende. Renden over kvisten, der leder vandet fra tagfladen ovenfor uden om kvisten.
  • færdigkvist. Den præfabrikerede kvist, hvor frontinddækningen følger med som løsdel.

Kilder