Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

kvistfront

Også kaldet front, frontparti

Kvistfronten er kvistens forside, altså den lodrette flade, der vender ud mod tagfladen og bærer vinduet. Sammen med de to flunker i siderne og kvisttaget udgør fronten hele kvisten. Fronten er sjældent ret meget andet end vindue, for under vinduet sidder inddækningen mod tagfladen, og over vinduet sidder et lavt felt og en gesims eller et sugfjæld op mod kvisttaget.

Vindue, felt over vinduet og karm

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver kvisten som en front med et vindue, eller en luge eller lem, to sidevægge og et tag. Feltet over vinduet kan være udført som en buet eller trekantet fronton, som styrelsen også kalder en frontispice. Kvistleverandøren Quattro bruger et andet ord om det samme felt og kalder det et spejl. I firmaets hæfte optræder finérspejl, bræddespejl, zinkspejl og aluspejl som varianter, og fronten kan efter samme hæfte beklædes med enten zink eller hvid aluminium. Foroven afsluttes fronten med en gesims eller et sugfjæld, og netop dér ventileres kvisttaget gennem en spalte mellem tagfod og gesims.

Karmen er det, der afgør, hvor spinkel fronten ser ud. Traditionelt sad vinduets rammer i en udfræset fals direkte i kvistens egen rammekonstruktion, det som kaldes en tømmerkarm. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at nye standardkviste i stedet er udformet, så vinduesrammen sidder i sin egen karm, der igen sidder fast i kvistens rammekonstruktion. Vinduet får dermed en dobbelt indramning og et mindre lysindfald. Aabenraa Kommune stiller samme krav som styrelsen i sin istandsættelsesvejledning, men bruger et andet ord og skriver, at kvistens front bør være en stolpekarm i fuldtømmer og udtrykkeligt ikke i limtræ. Samme vejledning kalder i øvrigt flunkerne for lunker.

Fronten er den vandrette sammenskæring

Miljøstyrelsen satte i sin gennemgang af alternativer til blyinddækning ord på, hvad der teknisk adskiller fronten fra flunken. Inddækningen langs kvistens side er en skrå sammenskæring med tagfladen, mens inddækningen på kvistens forside er en vandret sammenskæring. Det er den vandrette, der er svær, fordi vand ikke løber af sig selv, og fordi vindtryk kan presse regnvand opad. BYG-ERFA skriver netop, at sammenbygningen af kvist og hovedtagflade er afgørende, da vindtryk kan presse regnvandet op og ind over for lave inddækninger.

Slots- og Kulturstyrelsen løser det med et vilkår om, at kvisten skal trækkes så langt frem på tagfladen, at inddækningen kan fastgøres under vinduet i en fals, og at inddækningen ikke må føres op i vinduesfalsen. Materialet er efter styrelsens standardtekst enten bly, zink eller kobber. Her står to offentlige kilder med hver sit ærinde. Miljøstyrelsens publikation handler om at finde erstatninger for bly på netop denne detalje, mens styrelsens vilkårstekst til fredede bygninger stadig lader bly være et af tre valg. Hos leverandørerne løses den samme detalje med plisseret zink, der bankes ned i tagstenene, og montagevejledningen fra Quattro beskriver, at undertaget skal føres op under frontzinken og klæbes fast med butylbånd.

Frontens mål er ikke frit valg

Kvistens højde over tagfladen kaldes rodhøjden, og den skal passe til tagbeklædningen. Quattro leverer tre højder, 70 mm til skifer og tagpap, 120 mm til vingetegl, betontagsten og bølgeeternit og 140 mm til særligt høje tagsten, og begrunder det med, at tagbeklædningen skal kunne ligge under kvistens udhæng. På fredede bygninger styres bredden ovenfra. Slots- og Kulturstyrelsen stiller vilkår om, at kvistens samlede bredde højst må svare til vinduerne i de øvrige etager, og at kvistvinduet kun skal være to tredjedele så højt som facadevinduet. Indvendigt spiser hjørnestolperne af fronten, og Quattro beskriver, at zinkflunken kan trækkes 45 mm tilbage, så hjørnestolpen fremstår som 123 mm inklusive fugen ved frontvinduet.

Det skal du være opmærksom på

  • Et hæfte er ikke det samme som et reglement. Quattros hæfte er fra 2016 og gengiver BR15 med et krav på 0,30 W/m²K for ydervægge, flunke og fronter. I dag gælder BR18, hvor bilag 2, tabel 3, ved ombygninger kræver 0,18 W/m²K for ydervægge og 0,12 W/m²K for loft- og tagkonstruktioner inklusive skråvægge.
  • En frontkvist er ikke en kvistfront. Frontkvist er en kvisttype, nemlig en gavlkvist placeret centralt på bygningen, mens kvistfronten er en del af enhver kvist. Fronton og frontispice er heller ikke fronten, men kun det buede eller trekantede felt over vinduet.
  • Kvistvinduet er ofte tagværelsets eneste vindue og dermed også rummets redningsåbning. Det binder frontens mål, og små kviste kan komme til at mangle fri åbning. Quattro beskriver en løs midterpost, der følger med rammen ud, som løsning på det.

Se også

  • kvist. Hele udbygningen, som fronten er forsiden af.
  • flunke. Sidevæggen, hvor sammenskæringen med taget er skrå og ikke vandret.
  • frontinddækning. Inddækningen under kvistvinduets underkarm.
  • fronton. Det buede eller trekantede felt over vinduet, som branchen kalder et spejl.
  • tømmerkarm. Den falsede rammekonstruktion, der gør fronten spinkel.
  • kvistvindue. Vinduet, der fylder næsten hele fronten.
  • frontkvist. Kvisttypen, der ofte forveksles med ordet kvistfront.

Kilder