Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

medaljonkvist

Også kaldet medaljon kvist

En medaljonkvist er en kvist, hvor fronten eller kvistvinduet er formet som en cirkel eller en oval. Navnet henviser til medaljonen, det runde eller ovale smykke, og siger altså noget om formen, ikke om konstruktionen bag. Kvisten regnes blandt de gamle specialiteter og bygges i dag som specialarbejde efter mål.

Ordet lever kun ét sted

Medaljonkvist er ikke et alment fagord. Det står i Quattros og Bygmas håndbog Kvistens ABCDEFG, hvor formen på side 4 vises som fotografi under overskriften «Gamle specialiteter» med billedteksten «Medaljon kvist», og igen på side 107 med billedteksten «Medaljonkvist med kobber og gesimsliste». Bogens eget stikordsregister har halvbuekvist og halvcirkelkvist, men ikke medaljonkvist, og på producentens nuværende produktside optræder ordet heller ikke. Der hedder de runde former halvcirkelkviste, og en rund front beskrives som «en fladtagskvist med en cirkel på midten».

Myndighederne bruger ikke ordet. Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for kviste og altankviste gennemgår de traditionelle kvisttyper og nævner taskekvist, pultkvist, kastelskvist, tagskægskvist, heltagskvist, gavlkvist, frontkvist, schweizerkvist og blikkenslagerkvist. Medaljonkvisten er ikke på listen. Skal du søge om en, hjælper handelsnavnet dig ikke. Formen skal beskrives og tegnes.

Rund front eller rundt vindue

De to fotografier i håndbogen viser ikke det samme. Billedet på side 4 er en lille kvist på et teglhængt tag, hvor selve fronten er nogenlunde firkantet med en buet overkant, og hvor et stort ovalt vindue med sprosser fylder næsten hele feltet. Billedet på side 107 viser derimod en front, der i sig selv er cirkelrund, opbygget i kobber med gesimsliste omkring.

Det er den vigtigste oplysning om ordet. Den ene kilde, der overhovedet bruger det, bruger det om to forskellige geometrier. Forskellen er ikke kosmetisk. I det første tilfælde har kvisten flunker og et lille tag som enhver anden kvist, og medaljonen sidder i fronten. I det andet er hele kvistkroppen krum, og der er hverken flunke eller tagflade i almindelig forstand. Bed derfor altid om en tegning eller et foto, før der prissættes.

Beklædning og dagslys

Krumme flader kan ikke lægges med tegl. Håndbogen viser da også de buede kvisttage indklædt med zink, kobber eller tagpap, mens de retlinede typer kan bære teglsten, og kobberkvisten på side 107 er udført som blikkenslagerarbejde efter mål med gesimsliste rundt.

Dagslyset er den anden praktiske begrænsning. Et rundt eller ovalt hul har forholdsvis meget karm og ramme og forholdsvis lidt glas. Bygningsreglementet regner på glasarealet, som skal svare til mindst 10 procent af det relevante gulvareal og korrigeres for skyggende omgivelser, mens kvisthåndbogen skriver, at dagslyset er tilstrækkeligt, når vinduesarealet målt som karmlysning udgør mindst 10 procent. De to opgørelser er ikke ens, og på netop en medaljonkvist er forskellen stor.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet fastlægger ikke formen. Kilden bruger det både om en kvist med ovalt vindue i en firkantet front og om en helt cirkelrund kobberfront. Få geometrien på tegning, inden der bestilles.
  • På en fredet bygning vurderer Slots- og Kulturstyrelsen kvisttypen, materialiteten og farvesætningen konkret, og styrelsen er som udgangspunkt tilbageholdende med nye kviste i tagflader, hvor der ikke oprindeligt har været kviste.
  • Regn dagslyset efter bygningsreglementets metode, ikke efter håndbogens. Karmlysning og glasareal er to forskellige tal, og forskellen vokser, jo mere buet rammen er.

Se også

  • kvist. Hovedopslaget om udbygningen med selvstændigt tag og vindue i fronten.
  • kvistfront. Det felt, medaljonen sidder i.
  • buet-kvist. Kvist med buet tag, som medaljonkvisten ofte forveksles med.
  • halvbuekvist. Producentens eget navn for den halvrunde form, der stadig er i produktion.
  • kvistgesims. Den profilerede afslutning, håndbogens medaljonkvist er udført med.
  • oejenbrynskvist. Den afrundede kvist i stråtag, hvor buen kommer af tækningen og ikke af en ramme.

Kilder