Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

pultkvist

Også kaldet pultkvist med ensidig hældning

En pultkvist er en kvist med ét ensidigt tag, der hælder samme vej som husets tagflade. Til forskel fra taskekvisten går den ikke op til rygningen, men begynder længere nede på tagfladen, så der bliver tag tilbage ovenfor kvisten. Formen er lav og enkel, og den bruges både på ældre huse og som fabriksfremstillet kvist.

Ordet betyder ikke det samme hos alle

Slots- og Kulturstyrelsen holder de to ord adskilt i de faglige retningslinjer for kviste og altankviste. Styrelsen skriver, at taskekvisten er placeret ved bygningens tagryg, så husets rygning også udgør kvistens rygning, og at en pultkvist «tilsvarende taskekvisten, men starter længere nede på tagfladen». BYG-ERFAs ordbog definerer den på samme måde som en taskekvist med et tag, der ikke går helt op til tagryggen, med henvisning til Bevaringsguide for bedre byggeskik-huse. Aabenraa Kommunes vejledning til istandsættelse bruger begge ord side om side i sine billedtekster.

Byggemarkedet og kvistfabrikkerne bruger ordene løsere. Alfakviste skriver ligeud, at kært barn har mange navne, og at taskekvisten også kaldes en pultkvist, altså som rene synonymer. Quattro Tagkviste bruger slet ikke ordet pultkvist, men skriver om taskekvisten, at hældningen kan begynde ved rygningen eller længere nede. Bolius ligger midt imellem og har taskekviste og pultkviste som én af fire hovedtyper, men tilføjer, at kvisten kaldes en pultkvist, hvis den starter længere nede end rygningen. Når du får et tilbud, siger ordet altså ikke i sig selv, hvor kvisten møder tagfladen. Det skal fremgå af tegningen.

Tagfladen ovenfor sender vand ned på kvisten

Netop fordi pultkvisten ikke når rygningen, er der tagflade over den, og det vand skal ledes uden om kvisten. BYG-ERFAs erfaringsblad om zinkbeklædte kviste, blad (37) 08 06 26, nævner som en af de væsentligste skadesårsager «uhensigtsmæssig bortledning af vand fra hovedtaget, fx på såkaldte taskekviste, hvor hovedtagets nedbør løber ned på kvisten». Bladet skriver videre, at kvistens skotrender og inddækninger kan være kraftigt belastede af vandmængder fra den overliggende tagflade, og at vindtryk kan presse regnvandet opad og ind over for lave inddækninger. For præfabrikerede kviste anbefaler bladet, at inddækningshøjden med løskanter eller tagpap er mindst 150 mm.

Hældningen på kvistens tag afgør materialet

Kvistens tag hælder samme vej som huset, men fladere, og derfor forudsætter både Slots- og Kulturstyrelsen og Bolius et forholdsvis stejlt hustag, hvis der skal blive fald nok tilbage til kvisten. Hvor lavt man må gå, er kilderne ikke enige om. BYG-ERFA skriver, at der på kviste normalt ikke kan anbefales mindre end 15 graders taghældning, og at hældninger mellem 3 og 15 grader kræver et diffusionsåbent undertag med skillelag eller false lukket med et tætningsmiddel fra zinkfabrikanten. Tegl kommer sjældnere i spil, for Randers Tegl angiver mindst 20 grader for Højslev vingetegl i normalformat og kræver undertag under stenene. Derfor bliver pultkvistens tag ofte zink, kobber eller tagpap, også når husets eget tag er tegl. Ventilationen skal med i regnestykket. BYG-ERFA angiver mindst 50 mm ventileret hulrum i kvisttaget med en spalte på mindst 25 mm og mindst 20 mm ventileret spalte i flunken.

Det skal du være opmærksom på

  • Overgangen øverst, hvor kvisttaget møder hovedtagfladen, er pultkvistens svage punkt. Det er den detalje, taskekvisten ved rygningen slipper for, og den er hovedmistænkt, når en kvist af denne type lækker.
  • En kvist øger arealet i tagetagen, og Bolius skriver, at det er nok til, at du skal søge kommunen om byggetilladelse. Tjek også lokalplanen, der kan have bestemmelser om kviste og tagmaterialer.
  • På fredede bygninger er Slots- og Kulturstyrelsen som udgangspunkt tilbageholdende med at bryde en tagflade, der oprindeligt har været ubrudt. Styrelsen kan stille betingelser om, at kvisten placeres mellem ét spærfag uden udveksling eller udskramninger i spærene, og at kvistens samlede højde ikke overstiger højden på de eksisterende hanebåndsspær.

Se også

  • taskekvist. Den nære slægtning, der går helt op til rygningen og deler den med huset.
  • pulttag. Tagformen med kun én tagflade, som kvisten har navn efter.
  • kastelskvist. Samme princip, men spændt over hele tagfladens længde.
  • flunke. Kvistens sidevæg, der skal have ventileret spalte bag beklædningen.
  • skotrende. Renden langs flunken, der tager vandet fra tagfladen ovenfor.
  • fladtagskvist. Kvistfabrikkernes alternativ, når taget skal være endnu fladere.

Kilder