Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

fronton

Også kaldet frontispice, frontspids, trekantfronton, prydgavl

En fronton er et trekantet eller buet felt, der sidder som en prydgavl over et vindue eller en dør. På en kvist er det feltet mellem vinduets overkant og kvisttagets afslutning, altså den øverste del af kvistfronten. Formen er hentet fra den antikke tempelgavl og er dekorativ. Frontonen bærer ikke taget og holder ikke vand ude i sig selv.

Et lån fra tempelgavlen

Ordet kommer fra fransk, af det middelalderlatinske frontispicium, som ordret betyder det at se forsiden. Lex beskriver formen som en prydgavl i form af en tempelgavl, trekantet, segmentformet eller i variationer over disse former, og skriver, at den siden renæssancen har været brugt som udsmykning over vinduer og døre, ofte fyldt med relieffer. I 1600- og 1700-tallets arkitektur blev den især brugt til at markere en bygnings midterparti, og her var den ofte segmentformet, altså buet som et cirkeludsnit frem for trekantet.

Det er den samme formverden, der går igen på taget. Når frontonen dukker op over et kvistvindue, er den et lille citat af facadens klassiske arkitektur, flyttet op i tagfladen.

Frontonen på kvisten

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver kvisten som en front med et vindue, luge eller lem, to sidevægge, altså flunker, samt et tag, og skriver derefter direkte, at feltet over vinduet kan være udført med en buet eller trekantet fronton eller frontispice. Frontonen er altså ikke en selvstændig bygningsdel, man køber, men en måde at forme kvistfrontens øverste felt på.

Aabenraa Kommunes bevaringsvejledning viser, hvordan formen opstår i praksis. Vejledningen beskriver en heltagskvist, hvor et klassicistisk gesimsfremspring trækker gavltrekanten op som en fronton, og skriver, at en heltagskvist med en velproportioneret, fremhævet trekantfronton passer til et klassicistisk hus, mens en kvist med udhæng passer til et hus i schweizerstil. Frontonen er med andre ord ofte gesimsens forløb hen over kvistfronten, ikke et påsat stykke pynt.

Fronton eller frontispice

Kilderne er ikke enige om, hvorvidt de to ord betyder det samme. Slots- og Kulturstyrelsen sætter dem i parentes som ombyttelige. Lex nævner fronton og frontspids som andre navne for frontispice uden at skelne. Wikipedia gengiver fronton som en lille frontispice, og opslagsværket Indenfor Voldene skriver, at en fronton er det samme som en frontispice, men mindre og over dør eller vindue, mens frontispicen fremhæver hele facadens midterparti.

Uenigheden har ingen praktisk konsekvens på en kvist, hvor feltet under alle omstændigheder er lille. På en facade er den værd at kende, for beder man om en frontispice, kan man få tegnet et helt midterparti frem, hvor man mente et felt over en dør.

Ordet er bevaringssprog, ikke fabrikssprog

Fronton bruges af bevaringsmyndigheder, kommunale bevaringsvejledninger og arkitekter. Kvistproducenterne bruger et andet ord. Kvistfabrikken opdeler kvisten i spejl, flunke og tag, og Alfakvistes monteringsvejledning for vindueskviste nævner flunker, men hverken fronton eller frontispice. Miljøstyrelsens gennemgang af kviste taler om forside og forkant. Spørger man en kvistfabrik om en fronton, kan man derfor blive nødt til at forklare, at man mener spejlet, og at det skal formes som en trekant eller en bue.

Det skal du være opmærksom på

  • En fronton og en frontkvist er ikke det samme. Frontonen er et felt på kvistfronten. En frontkvist er en hel kvist, nemlig en gavlkvist placeret centralt på bygningen, hvor fronten ligger i plan med facadens murværk.
  • Formen løser ingen tæthedsopgave. BYG-ERFA opregner mangelfuld inddækning ved sammenbygningen med hovedtagfladen, utætte samlinger i zinktagdækningen og mangelfuld ventilation af kvisttagkonstruktionen blandt de væsentligste skadesårsager på kviste. Det gælder uanset, hvilken form feltet over vinduet har.
  • På en fredet bygning er kvistens frontform ikke fri. Slots- og Kulturstyrelsen er som udgangspunkt tilbageholdende med at tillade nye kviste, hvor der ikke oprindeligt har været kviste, og styrelsen har ikke praksis for at støtte etablering af nye kviste eller istandsættelse af nyere kviste. Støtte kan gives til istandsættelse eller reetablering af oprindelige kviste.

Se også

  • kvistfront. Selve forsiden, som frontonen udgør den øverste del af.
  • kvistvindue. Vinduet, frontonen sidder over.
  • heltagskvist. Kvisttypen med sadeltag, hvor gavltrekanten oftest formes som fronton.
  • frontkvist. Den centralt placerede gavlkvist, som ordet let forveksles med.
  • kvistgesims. Den profilerede afslutning, der i praksis tegner frontonens kanter.
  • halvbuekvist. Kvist med buet front, altså den buede variant af samme formsprog.

Kilder