Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

kvistvindue

Også kaldet vindue i kvist

Et kvistvindue er vinduet i kvistens front, altså i den lodrette flade mellem kvistens to flunker. Det adskiller sig fra ovenlysvinduet ved at stå lodret, og det behandles derfor som et almindeligt vindue, både når energikravet skal opfyldes, og når kommunen vurderer, om kvisten passer til huset. Størrelsen bestemmes i praksis af facadens vinduer nedenunder.

Nærbillede af tegltag med et halvrundt kvistvindue med hvide karme og tagpapinddækning omkring.
Nærbillede af tegltag med et halvrundt kvistvindue med hvide karme og tagpapinddækning omkring.
Nærbillede af halvrundt kvistvindue i teglhængt tag med synlig inddækning og gerådets zinkkant.
Nærbillede af halvrundt kvistvindue i teglhængt tag med synlig inddækning og gerådets zinkkant.
Indrettet tagrum med træbeklædt skråvæg, kvistvindue og loftlem set indefra.
Indrettet tagrum med træbeklædt skråvæg, kvistvindue og loftlem set indefra.

Foto: Compara

Målet tages på facaden, ikke på taget

Den regel, der går igen hos myndighederne, er, at kvistvinduet skal underordne sig facaden. Slots- og Kulturstyrelsen skriver som eksempel på en betingelse i en tilladelse, at kvistens samlede bredde skal være lige så bred eller smallere end vinduerne i de øvrige etager, at vinduet i kvisten som udgangspunkt ikke må være bredere end vinduerne i facaden, og at højden kun skal være 2/3 af facadevinduets højde. Aabenraa Kommune bruger samme formulering i sin vejledning til istandsættelse og tilføjer, at der højst må være 20 cm mellem kvistvinduets karm og hjørnet på flunkerne. Bornholms vejledningsblad til de bevarende lokalplaner siger det samme og tilføjer, at kvistens ruder ikke bør være større end husets.

Producenten regner anderledes. Quattros håndbog «Kvistens ABCDEFG» tager også udgangspunkt i facadevinduerne, men beholder bredden og reducerer højden med cirka 1/4 for bondehusvinduer og cirka 1/3 for dannebrogsvinduer, så glasstørrelsen bliver den samme i kvist og facade. Myndighederne siger altså 2/3 af højden uanset type, mens producenten lander på 2/3 til 3/4 afhængigt af vinduestypen. Uenigheden lyder lille, men den afgør, om der er plads til en redningsåbning i kvisten.

Når kvistvinduet også skal være redningsåbning

Beboelsesrum og selvstændige køkkener skal have en redningsåbning, jævnfør BR18 § 97 og § 98. De præaccepterede løsninger for enfamiliehuse fastsætter en fri højde på mindst 0,6 m og en fri bredde på mindst 0,5 m, at summen af højde og bredde er mindst 1,5 m, og at højden fra gulv til underkant højst må være 1,2 m. Ligger underkanten mindre end 2,0 m over terræn, må højden være 0,5 m. Er kvistvinduet skåret ned til 2/3 og delt af en fast post, holder det sjældent. Kvistproducenterne løser det med en løs post, også kaldet en brandpost, hvor midterposten sidder på den ene ramme og følger med ud. Aabenraa Kommune peger på den anden løsning og opfordrer til, at redningsåbninger placeres i andre rum ved gavle og gavlkviste.

Energikrav og de huse, der er undtaget

BR18 § 258 stiller to forskellige krav. For vinduer og glasydervægge må energibalancen for referencevinduet ikke være mindre end 0 kWh/m² pr. år, beregnet som Eref = 196,4 x gw minus 90,36 x Uw. For ovenlysvinduer og glastage er kravet mindst 10 kWh/m² pr. år efter en anden formel, hvis referencevindue ligger i en tagflade med 45 graders hældning. Kvistvinduet er ikke nævnt særskilt i reglementet, men det står lodret, og det er vinduesformlen, der passer på det. Kravet gælder også, når et vindue blot skiftes ud, uanset om udskiftningen er rentabel, jævnfør § 277 og § 279.

Netop derfor er undtagelsen vigtig. Fredede bygninger er undtaget fra §§ 274 til 282, hvis energikravene strider mod bygningens værdier, og det samme gælder bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende lokalplan eller lignende udpegning, jævnfør § 278. Det er den hjemmel, kommunerne bygger på, når de beder om enkeltlagsglas, kitfals og koblede rammer eller forsatsruder i stedet for en termorude.

Det skal du være opmærksom på

  • Isoleringen i flunkerne er den hyppigste årsag til, at en ny kvist ser klodset ud. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler at lægge isoleringen i kvistens tag og brystning eller inden for kviststolpernes bredde, og Bornholms vejledningsblad kalder 50 til 75 mm i flunkerne passende. Begge kilder peger på, at varmetabet gennem den lille kvist kan opvejes med mere isolering et andet sted i taget.
  • Inddækningen foran kvisten skal fastgøres i en fals under vinduet og må ikke føres op i vinduesfalsen. Det står som betingelse i Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer, og det er den detalje, der ellers giver fugt i bundkarmen.
  • Quattros håndbog er fra 2016 og gengiver redningsåbningens mål med den ældre formulering. Målene svarer til dem i BR18, men kontroller altid mod den gældende tekst, før et kvistvindue bestilles.

Se også

  • kvistfront. Fladen, kvistvinduet sidder i, og som også kan rumme en luge.
  • brystning. Den lave væg under kvistvinduet, hvor isoleringen ofte placeres.
  • frontinddaekning. Inddækningen under kvistvinduets underkarm.
  • redningsaabning. Kravet, der ofte kolliderer med 2/3-reglen for kvistvinduets højde.
  • ovenlysvindue. Alternativet i tagfladen, som har sit eget og strengere energikrav.
  • kviststolpe. Hjørnestolpen, der sætter grænsen for, hvor tyk flunken må blive.

Kilder