Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

kvistluge

Også kaldet luge, lem

En kvistluge er en luge eller et lem i kvistens front, dér hvor der ellers ville sidde et vindue. Den hører hjemme på de bygninger, hvor tagrummet var lager og arbejdsrum, altså pakhuse, kornmagasiner og landbrugets længer. Lugen skulle lukke gods, korn og luft ind, ikke dagslys, og den er derfor typisk udført som en revleluge af brædder med udvendige hængsler på stabler, i en eller to fløje.

Lugerne blev sorteret efter, hvad de skulle lukke ind

De offentlige fredningsbeskrivelser er den bedste kilde til, hvad lugerne blev brugt til, fordi de beskriver bygningerne åbning for åbning. Om Korntørringsmagasinet i København hedder det, at åbningerne varierer i størrelse efter deres oprindelige funktion, nemlig porte til kørsel med vogne, læsseluger til at laste og mindre luger til ventilation. I Lundeborg Pakhus er en del af vinduerne systematisk erstattet af ældre revleluger, som efter beskrivelsen sandsynligvis har været brugt til at ventilere bygningen. På Havnepladsen 12 i Præstø sidder der ni tofløjede revleluger til hver etage, og øverst i gavltrekanten en enkelt luge. Kvistlugen er den øverste åbning i den række, altså den, der sidder i selve kvisten, og på en hejsekvist står hejsebommen frem over den.

På landet er billedet et andet. Slots- og Kulturstyrelsens kortlægning Landbrugets Bygninger 1850 til 1940 beskriver en stald i Vesterbølle, der har kvistluge over stalddøren, og styrelsens retningslinjer for kviste skriver, at kvistene på landet foruden lys og ventilation gav adgang til loftet udefra, så man gennem kvistene kunne lagre korn og andet. Lugen er altså ikke pynt. Den er den dør, kornet gik ind ad.

Kilderne er uenige om, om en kvist kan have en luge

Den Store Danske definerer en kvist som en udbygning på et tag forsynet med et selvstændigt tag og vindue i front. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i sine faglige retningslinjer, at en kvist består af en front med et vindue, eller en luge eller lem, to sidevægge og et tag. Aabenraa Kommune skriver i sin istandsættelsesvejledning om gavlkvisten og frontkvisten, at den kan have luge, vinduer og variere i bredden. Leksikonets definition udelukker altså det, styrelsen og kommunen udtrykkeligt tager med.

Selve ordet kvistluge er sjældent på skrift. Fredningsbeskrivelserne skriver hellere revleluge, læsseluge eller pakhusåbning og nævner kvisten for sig, og hos kvistleverandørerne findes ordet stort set ikke, fordi standardsortimentet er vinduer. Hvis du hører ordet, kommer det oftest fra en bygningskyndig eller fra en ejer af et hus, hvor lugen stadig sidder.

Fra luge til lys

Næsten alle bevarede kvistluger sidder på bygninger, der har fået en ny anvendelse, og så bliver lugen et problem, den dag rummet bag den skal være beboelse. En luge giver ikke dagslys, og BR18 § 379 kræver, at beboelsesrum har en sådan tilgang af dagslys, at rummene er tilstrækkeligt belyste. Kravet kan efter samme paragraf dokumenteres ved et glasareal uden skyggende forhold på mindst 10 pct. af det relevante gulvareal. Dertil kommer, at brandmæssige enheder til personophold efter BR18 § 97 skal indrettes med redningsåbninger, og at redningsåbninger efter § 98 skal kunne åbnes uden brug af nøgle eller særligt udstyr. Går åbningen helt til gulv, bliver den en fransk altandør, og så gælder kravet om værn i BR18 § 58, hvor bestemmelsen anses for opfyldt ved en værnhøjde på mindst 1,0 m.

Det behøver ikke koste lugen. I Sønderportsgade 3 i Ribe er den tofløjede revleluge bevaret med hejsebommen over sig, mens der i karmen er monteret et nyere glasværn og inderst en helrude. Løsningen er den samme, som kendes fra flere pakhuse. Lugen bliver det yderste lag, og glasset sidder bagved.

Det skal du være opmærksom på

  • En kvistluge er ikke et vindue og kan ikke uden videre regnes som hverken dagslys eller redningsåbning. Skal loftet bruges til beboelse, skal begge dele afklares med kommunen, inden lugen enten suppleres indefra eller udskiftes.
  • Isoleringsspørgsmålet afhænger af, om kvisten indgår i den varme klimaskærm. Ligger der stadig koldt tagrum bag lugen, er den ikke en del af klimaskærmen. Bliver tagetagen taget i brug, gælder mindstekravene i BR18 bilag 2, tabel 3, ved ombygninger, og en gammel revleluge på stabler er hverken isoleret eller tæt.
  • På en fredet bygning er lugen ofte netop det, fredningsværdien hviler på, fordi bygningens tidligere funktion kan aflæses i den. Slots- og Kulturstyrelsen fremhæver gennemgående de funktionsbestemte åbninger i sine beskrivelser af pakhuse, og ændringer ud over almindelig vedligeholdelse kræver tilladelse.

Se også

  • kvistfront. Fronten, som lugen sidder i, og som ellers rummer vinduet.
  • hejsekvist. Pakhusets kvist, hvor lugen sad under en hejsebom.
  • kvistvindue. Det, lugen næsten altid bliver udskiftet med.
  • skalkvist. Kvisten uden brugbart rum bag, hvor fronten kun er facade.
  • fransk-altan. Løsningen, når lugen går til gulv og skal have værn.
  • lem til understrygning. Et andet lem i tagetagen, som havde en praktisk funktion.
  • spidsloft. Rummet, som kvistlugen ofte gav adgang til.

Kilder