Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger

trappeformet løskant

Også kaldet aftrappet løskant

En trappeformet løskant er en zinkløskant, der ikke holder samme højde hele vejen, men trapper sig ned i trin efter murværkets vandrette fuger. Den bruges, hvor en tagflade møder en mur på skrå, for eksempel ved en gavlkam eller en skunkvæg, i modsætning til den lige løskant, der holder samme højde over tagfladen hele vejen og bruges, hvor muren står vandret på tagfladen, som ved et skorstensfrontstykke. Ordet dækker det samme som aftrappet løskant, som er det navn, murerfagets egen anvisning bruger.

Hvor kanten skal trappe

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om inddækning af tegltage nævner kort, at en zinkløskant, der fastholder blyvingen mod muren, kan være lige eller trappeformet, uden at knytte formen til en bestemt geometri. Tegl 36 er mere konkret. Anvisningen viser formen under overskriften skrå inddækning mellem mur og tagflade og skriver, at undertaget føres op ad muren og klæbes på, og at zinkløskanterne for eksempel udføres aftrappede efter skiftegangen. Detaljen gælder både den blyfri inddækning, der monteres på murværket og formes ned over tagstenene, og den murkant, hvor der efterfølgende monteres en zinkløskant. Modsætningen er en vandret murflade, hvor en løskant kan holde samme højde hele vejen, uden at trappe sig efter noget.

Fastgørelsen selv følger den samme fremgangsmåde som den lige udgave. Kanten fastgøres i murværkets vandrette fuger, oversiden bukkes i v-form, bunden af v'et lægges ind i fugen og fastholdes med en indbanket stump bly eller med murhager, hvorefter der fuges med mørtel. Se opslaget om løskant for den fulde beskrivelse af selve opsætningen.

To ord, og en holdning til hvilken der er bedst

Kilderne bruger forskellige ord for det samme og lægger vægten forskelligt. Slots- og Kulturstyrelsen kalder formen trappeformet og skriver samtidig, at den lige løskant, fastholdt med en indbanket stump bly, synsmæssigt klart er at foretrække, og at den teknisk er fuldt så god som den aftrappede. Tegl 36 bruger ordet aftrappet og anbefaler det direkte til den skrå inddækning, uden at nævne den lige udgave som alternativ i den detalje. Landspriskurant for blikkenslagerarbejde bruger et tredje ord, aftrapning, og behandler det som en selvstændig ydelse. Aftrappet løskant, lige løskant og indskud står opstillet som tre forskellige, selvstændige poster i afsnittet om kanter, og i punktet om skorstensinddækning skelnes der i akkordpriserne mellem, hvor der kun anbringes løskant, og hvor der anbringes løskant og aftrapning. Aftrapning er altså en pris oveni, ikke en del af standardydelsen.

Det skal du være opmærksom på

  • Formen er ikke en fast standard. Ingen af kilderne sætter mål på trinhøjden eller antallet af trin. Den aftrappede løskant følger simpelthen den skiftegang, muren allerede har, mens den lige løskant efter Slots- og Kulturstyrelsens anvisning skal stå 4 til 7 cm over tagfladen alt efter forholdene.
  • Tjek, om et tilbud regner aftrapningen med. Landspriskurantens skelnen mellem løskant alene og løskant med aftrapning viser, at aftrapning er en ekstra arbejdsgang, der kan stå som en selvstændig linje i prisen.
  • Bevaringsrådgivning kan pege den anden vej. Hvor murværket tillader det, anbefaler Slots- og Kulturstyrelsen den lige løskant frem for den aftrappede, selv om aftrapningen er den løsning, der oftest passer bedst til en skrå murflade.

Se også

  • løskant. Overbegrebet, som beskriver selve opsætningen i fugen.
  • gavlkam. Et typisk sted, hvor tagfladen møder muren på skrå.
  • skiftegang. De vandrette rækker, den aftrappede kant følger.
  • blyvinge. Det bløde stykke på tagstenene, løskanten fastholder mod muren.
  • skorstensvange. Stedet, hvor en lige løskant oftere bruges, fordi muren står vandret.
  • muret inddækning. Alternativet til metalløskant, hvor tagstenene i stedet mures direkte ind i muren.

Kilder