Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger Solceller på tag

kabelgennemføring

Også kaldet gennemføring til kabel, gennemføring i klimaskærm, taggennemføring

En kabelgennemføring er det sted, hvor et kabel føres ind gennem tagfladen, og den tætning, der holder vand og luft ude omkring det. Ordet bruges i dag mest om solcelleanlæggets jævnstrømskabler på vej ned til inverteren, men det dækker også antennekabler og andre ledninger. Hullet skal lukkes i flere niveauer, både i tagdækningen, på undertaget og i dampspærren indefra.

Ordet betyder to ting

El-faget bruger kabelgennemføring om selve delen, altså kabelniplen eller forskruningen, der klemmer om kablet ved en kapsling. Byggefaget bruger ordet om stedet, hvor kablet bryder klimaskærmen. Teknologisk Institut kalder sit kapitel «Kabelgennemføring i klimaskærm», og det er den betydning, en tagmand mener. Webshoppene blander de to og lægger et engelsk lag ovenpå med ord som strain relief og kabelboks. Fagets egne ord for tætningen er manchet, krave og studs, og på tagpap hedder løsningen en svanehals.

Vejene ind gennem taget

Teknologisk Institut opstiller fem veje. Gennem undertaget, hvor gennemføringer i banevare kun anbefales på fast underlag eller via en undertagsventil af samme fabrikat som undertaget. Gennem en tudsten eller en taghætte, som både Teknologisk Institut og Energihåndbogen peger på, fordi kablet så ikke bliver klemt mellem to tagsten. Gennem et boret hul tætnet med fugemasse, men her skriver rapporten selv, at boring i tegl aldrig kan anbefales, at hullet skal ligge i en bølgetop, og at fugen bør ligge under et panel, fordi mange fugemasser ikke tåler UV. På plade- og eternittage med en kabelmanchet eller en EPDM-lap. Den femte vej er at lade være og gå uden om tagfladen, gennem en gavl eller ind under tagfoden. Dansk Standards vejledning om solcelleanlæg lægger to råd oveni. Gennemføringer bør ligge på tagbelægningens højeste punkt, og leverandørens anviste tætningsmetode skal følges.

Undertagsproducenterne har ikke en kabeldetalje

DUKOs leverandørskema kræver, at producenten dokumenterer detaljer for ventilationsstuds, for lille gennemføring som en faldstammeudluftning og for stor gennemføring som en ventilationskanal, og at der ved banevarer anvises fast underlag omkring gennemføringen. Kabler har ingen egen detalje i skemaet, og det slår igennem i vejledningerne. Icopals arbejdsvejledning for undertage har en formstøbt rørgennemføring til rør op til 150 mm, men beskriver ingen kabelløsning. KliiMA sælger en multimanchet til rør- og kabelgennemføringer til op til fem kabler eller rør på 4 til 28 mm, limet til undertaget med detaljeklæber. Man er altså henvist til den enkelte producents tilbehør, ikke til en fælles anvisning.

Uenigheden om det flade tag

Teknologisk Instituts rapport fraråder at føre kabler gennem tagfladen på flade tagpaptage, både kolde og varme, fordi fugtsikringen bliver for omstændelig, og anbefaler at gå helt uden om. PTM-anvisningen om fastgørelse af solceller på tagpap gør det modsatte og viser, hvordan det gøres, nemlig med en svanehals med inddækket flange med fabrikspåsvejst tagpap og med beskyttelsespap under kabelbæringen. De to kilder er ikke enige, og forskellen er værd at kende, før man beslutter, hvor kablet skal ind.

Det skal du være opmærksom på

  • Hullet er ikke kun et fugtspørgsmål. Bygningsreglementet kræver i § 114, at gennemføringer i brandadskillende bygningsdele udføres, så bygningsdelens brandtekniske egenskaber ikke forringes, og § 263 sætter volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger til højst 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved 50 Pa. Forsikring & Pension går videre i Sikringsguiden og skriver, at kabelgennemføringer mindst skal have en brandmodstandsevne på 1 time. Det er et forsikringsråd, ikke et krav i reglementet, og de to ting bør ikke forveksles.
  • Kablerne er spændingssatte, så snart det er lyst. Sikkerhedsstyrelsen henviser til stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6A, 712.52, og til at ledningerne skal placeres og fikseres, så risikoen for jordfejl og kortslutning minimeres. Hvor der erfaringsmæssigt kan forekomme gnavere, skal kabler beskyttes efter 522.10.1, og kravet gælder også jævnstrømskabler. Et loftrum er et oplagt sted at overveje det.
  • Dansk Standards vejledning er fra 2013 og henviser til BR10. Rådene om placering og tætning holder, men paragrafhenvisningerne gør ikke, for BR18 gælder i dag.

Se også

  • gennemføring. Overbegrebet, hvor de generelle krav til inddækning i to niveauer står.
  • tudsten. Den nemmeste vej ind gennem et tegltag uden at bore.
  • ventilationsstuds. Den detalje, undertagsproducenterne faktisk dokumenterer.
  • manchet. Formstykket, der tætner om kablet i undertag og dampspærre.
  • svanehals. På tagpap er det kabelløsningen, men ordet betyder også noget helt andet på et nedløb.
  • gnaversikret kabel. Kablet, der kan tåle mus og rotter på loftet.

Kilder