Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Inddækninger Metaltag Flade tage Ovenlys og tagvinduer

opbukning

Også kaldet opbukning ved mur, opbukket kant, opbukket pap

Opbukning er selve arbejdet med at bøje en pladekant opad eller føre en bane op ad en lodret flade, så der dannes en kant, vandet ikke kan komme over. Blikkenslageren bruger ordet om zink, kobber og bly, tagpladeproducenterne om den opbukkede kant på en formpresset stålplade, og mureren om det opbukkede paplag i murværket. Resultatet af arbejdet kaldes et opbuk.

Opbukning ved mur er en afregnet arbejdsoperation

Ordet står som selvstændig post i Landspriskurant for blikkenslagerarbejde. Under skotrender findes «Opbukning ved mur» afregnet pr. stk., både i zink og i kobber, og lige ved siden af står «nedbuk i tagrende» som sin egen post. Rygninger og grater har den tilsvarende post «Opbukning af rygning eller grat ved mur», og under sålbænke står «Afslutning med opbukning». Priskuranten tæller endda bukkene, for priserne er beregnet til og med det antal buk, skitserne viser, og ekstra buk ud over fire betales pr. stk. I faget er en opbukning altså et stykke arbejde med et omfang, ikke bare en form.

Ordet er gammelt. Byggebogens blad om tagpap på bræddeunderlag fra 1950 skriver, at der langs gavlen anbringes en vinkelkant af zink med en opbukning, som hindrer tagvandet i at drive ud over gavlen.

Opbukning på tagplader, undertag og pap

På formpressede stålplader er opbukningen en montageinstruks med mål. Metrotiles konstruktionsdetaljer beskriver, at pladerne afkortes og kanten opbukkes ved vindskede, og angiver pladeopbuk på 35 til 40 mm det ene sted og 25 til 30 mm det andet. BMI's vejledning til AeroDek sætter opbukket til 35 mm i bølgetop og 50 mm i bølgebund og kræver, at pladens øverste opbuk skæres af ved kip. Tallene gælder det enkelte fabrikat.

Undertaget opbukkes også, som i Vesterbæk Kvistes detalje, hvor undertaget føres op og afsluttes bag en zinkløskant. I murerfaget er opbukningen paplaget i muren. 3F's vejledende svendepriser for murere har posten «Opbukket pap inkl. klæb» til 35 kr. pr. lm for region Hovedstaden i 2024, og Murerhåndbogen forklarer hvorfor. En halvstens vange på en skorsten er svær at holde tæt mod slagregn, så der skal indlægges et opbukket paplag, helst i første skifte over inddækningen.

Tagpapbranchen siger opkant

Bruger man ordet på et fladt tag, gør anvisningerne det ikke. PTM-anvisning 8 om tagdetaljer bruger ikke ordet opbukning en eneste gang. Den skriver inddækning, opkant og inddækningshøjde, og det er højden målt fra oversiden af tagpapdækningen, der er reguleret. Derbigums tagdækkerhåndbog beskriver murkroneinddækningen med ordet opkant.

Karmen under et ovenlys er en betydning uden belæg

Det påstås, at opbukning betyder den opbyggede karm, der løfter et ovenlys op over et fladt tag. Den betydning kan ikke dokumenteres. Bolius' artikel om tagvinduer til flade tage, som påstanden tilskrives, bruger slet ikke ordet, men taler om ramme, karm, lysning og lysskakt. Videncenter for energibesparelser i bygninger kalder opbygningen en karmtilsætning eller opklodsning og kræver mindst 150 mm inddækning over færdig tagflade, med henvisning til TOR-anvisning nr. 23, der i dag udgives som PTM-anvisning. VELUX sælger tilbehøret som karmforhøjer, og LAMILUX kalder karmen konstruktionens sokkel. Ordet høres på pladsen, fordi tagpappen bukkes op ad karmen, men det er tagdækningen, der bukkes op, ikke karmen.

Det skal du være opmærksom på

  • En opbukning i et tilbud er en kant, ikke en færdig inddækning. Priskurantens post dækker bukningen, mens fastholdelse, klemskinne og løskant er andre poster. Spørg, hvad der er med.
  • Et opbuk er ikke en inddækningshøjde. På tagpap er det målet fra tagfladen op til inddækningens afslutning, der er reguleret, og en opbukket plade alene svarer ikke på det.
  • Får du ordet brugt om et ovenlys på fladt tag, så bed om målet over den færdige tagflade i stedet for om ordet. Karm, sokkel, karmtilsætning, karmforhøjer og opbukning bruges i flæng af folk, der mener hver sin ting.

Se også

  • opbuk. Resultatet af opbukningen, altså selve den opbukkede kant.
  • opkant. Tagpapbranchens ord for den opadgående kant ved tagets afslutning.
  • inddaekningshoejde. Det mål på fladt tag, som anvisningen regulerer.
  • loeskant. Metalkanten, der ofte afdækker en opbukning mod mur.
  • vindskedekapsel. Detaljen, hvor stålpladers opbuk måles i monteringsvejledningen.
  • karmforhoejer. VELUX' ord for det, nogle kalder opbukning ved et ovenlys.

Kilder