Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer Kviste

gavlkvist

Også kaldet gavlkvist i plan med facaden

En gavlkvist er en kvist, hvis front står i plan med facaden i stedet for at være trukket op på tagfladen. Kvisten har som regel sadeltag med rygning vinkelret på husets rygning, og fronten afsluttes foroven af en gavltrekant. Fordi fronten ligger i murflugten, virker gavlkvisten som en del af facadens arkitektur frem for som et element på taget.

Nærbillede af gavlkvist med tegltag, zinktagrende og synlig skorsten på ældre murstensbygning.
Nærbillede af gavlkvist med tegltag, zinktagrende og synlig skorsten på ældre murstensbygning.
Skæv gavlkvist med bræddebeklædning og pudset gavltrekant, fotograferet i skumringslys med en lyskilde i billedet.
Skæv gavlkvist med bræddebeklædning og pudset gavltrekant, fotograferet i skumringslys med en lyskilde i billedet.
Nærbillede af en gavlkvist med sorte tagsten, zinkinddækning og hvidt vindue med et hjerte-klistermærke.
Nærbillede af en gavlkvist med sorte tagsten, zinkinddækning og hvidt vindue med et hjerte-klistermærke.

Foto: Compara

Fronten er facade, ikke tagopbygning

En almindelig kvist står inde på tagfladen og har en front, to flunker og sit eget tag. Ved gavlkvisten er fronten rykket helt ud i facadelinjen, så murværket eller facadebeklædningen fortsætter op forbi tagfoden og ender i en gavltrekant. Slots- og Kulturstyrelsen definerer det sådan, at en heltagskvist, hvis front ligger i plan med facadens murværk, kaldes en gavlkvist. Byggeriets Regler tilføjer, at kvisten afsluttes af et heltag med tagryg vinkelret på husets tagryg, og Lex beskriver den samme kvisttype som en kvist, hvis front flugter bygningens facade.

Konsekvensen for udseendet er, at gavlkvisten hører sammen med facaden. Aabenraa Kommunes vejledning til istandsættelse formulerer det som, at gavlkvisten indgår som arkitektonisk element mere i sammenhæng med facaden end med tagfladen, og at den derfor bør udføres i samme materiale og med samme overfladebehandling som facaden, mens kvisttaget følger hovedtagets materiale.

Gavlkvist, frontkvist og frontispice bruges ikke ens

Her er kilderne uenige, og det er værd at kende, før man taler forbi hinanden. Slots- og Kulturstyrelsen skelner: en gavlkvist bliver først en frontkvist, når den er placeret centralt på bygningen. Aabenraa Kommune skriver derimod «gavlkviste eller frontkviste» som to ord for det samme og har tegningen mærket «gavlkvist/frontkvist». Bygma og Quattros kvistkatalog gør det samme og fører desuden frontkvist og frontespice sammen i ét opslag i stikordsregisteret.

I arkitekturhistorien er en frontispice noget andet, nemlig et gavlagtigt prydmotiv over en bygnings midterparti. Grovt sagt skelner bevaringssiden mellem placeringerne, mens byggevarebranchen bruger ordene i flæng. Bed om en tegning, hvis kommunen, arkitekten og tømreren bruger hvert sit ord.

Det, der bliver anderledes byggeteknisk

Gavlkvisten har ingen flunkeinddækning i facadeplanet, for der er ingen flunke ude ved fronten. Til gengæld møder kvistens to tagflader hovedtagfladen i to skotrender, som skal udføres og ventileres, og murværket over tagfladen skal afdækkes, enten ved at tagstenene mures ind i en gavlkam eller ved en vindskede med inddækning. Er kvisten muret, er det reelt et facadearbejde og ikke kun et tagarbejde.

En bred kvist afbryder desuden luftvejen fra tagfod til kip. Wienerbergers anvisning Tegl 36 kræver mindst 200 cm² fri ventilationsåbning pr. løbende meter ved tagfod og skotrender og nævner, at ventilationen ved kviste og ovenlys for falstagsten kan kræve tudtagsten. Det er en detalje, der ofte glemmes, når kvisten sættes på et eksisterende tag.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet dækker ikke det samme hos alle. Slots- og Kulturstyrelsen skelner mellem gavlkvist og frontkvist efter placeringen, mens kommunale vejledninger og kvistproducenter bruger de to ord synonymt. Få afklaret, hvad der menes, inden der bestilles.
  • En præfabrikeret kvist er tænkt til at stå på tagfladen. Kvistens ABC beskriver skelettet som træ monteret oven på tagkonstruktionen, og skal fronten stå i murflugten, er der tale om et andet indgreb i både facade og tagkonstruktion.
  • På fredede bygninger er Slots- og Kulturstyrelsen som udgangspunkt tilbageholdende med at tillade nye kviste, hvor der ikke oprindeligt har været kviste, og styrelsen giver normalt ikke støtte til nye kviste. På bevaringsværdige huse er det lokalplanen, der bestemmer.

Se også

  • frontkvist. Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen en gavlkvist placeret centralt på bygningen.
  • heltagskvist. Overbegrebet, altså kvisten med sadeltag, som gavlkvisten er en variant af.
  • kvistfront. Kvistens forside, som ved gavlkvisten flugter facaden.
  • gavltrekant. Den trekantede flade, gavlkvistens front afsluttes med foroven.
  • skotrende. Det indadgående hjørne, der opstår, hvor kvisttaget møder hovedtaget.
  • gavlkam. Den murede kant, tagstenene kan indmures i langs kvistens gavl.

Kilder