Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer

m-formet tag

Også kaldet M-tag

Et M-formet tag er to eller flere saddeltage, der er bygget sammen side om side, så gavlen får et profil som bogstavet M. Hvor de to tage møder hinanden, opstår en rende mellem rygningerne, og den rende skal aflede vandet fra begge de indadvendte tagflader. Formen bruges, hvor bygningen er for dyb til at kunne dækkes af ét saddeltag uden at kippen bliver urimeligt høj.

Ordet står ikke i de danske håndbøger

Betegnelsen findes på oversatte tagtypeoversigter. Skiferproducenten Cupa skriver på sin danske side, at «det M-formede tag er sammensat af to eller flere symmetriske sadeltage, som sammen skaber en M-form». Slår man derimod op i de danske opslagsværker, er ordet ikke der. Videncentret Bolius' gennemgang af tagformer nævner otte former fra saddeltag til tøndetag, men ikke det M-formede tag. Frits Gravesens artikel om tag i Den Store Danske på lex.dk regner ni former op, heller ikke her optræder M-formen, og den ældre lærebog Bygningskonstruktionslære fra Det tekniske Selskabs Skole deler tagene i sadeltage, pulttage, valmtage, telttage, mansardtage, kuppeltage og værkstedstage, altså shedtage.

I dansk fagsprog beskrives formen i stedet ved det, den består af. Erhvervs- og Byggestyrelsens pjece om sneskader taler om «parallelt liggende bygninger med sammenbyggede tage, f.eks. saddeltage og de såkaldte shedtage». Den asymmetriske slægtning er shedtaget, som lærebogen beskriver som et antal sadeltage med ulige store tagflader, hvor den mindste ofte vendes mod nord og forsynes med vinduer. Midterpartiet i et M-tag svarer til et modfaldstag, altså to flader der hælder ind mod hinanden i en V-form. Skal arbejdet beskrives i et udbud eller en tilstandsrapport, er det de ord, håndværkeren og den rådgivende ingeniør genkender, ikke bogstavet M.

Renden er hele tagets afvanding

Al nedbør fra de to indvendige tagflader samles ét sted. I PTM-anvisning 1, Specifikationer, forstås ved skotrender den del af tagfladen, som har fald mindre end 1:40, og anvisningen kræver, at skotrender skal have fald. For kasserender angives et fald på mindst 1:100. Tagdækningen i renden vælges ud fra faldet der og kan derfor skulle være kraftigere end på selve tagfladen. Bygningsreglementet stiller kravet på et overordnet plan. Afløbsinstallationer skal dimensioneres som anvist i DS 432 Afløbsinstallationer, afsnit 6, jævnfør BR18 § 70, stk. 2, og afløb for regnvand skal efter § 77 udføres, så bortledning eller vandansamling ikke medfører risiko for skader på bygninger eller bygningsdele.

Ligger nedløbet inde i bygningen, og det gør det ofte ved denne tagform, har vandet ingen steder at gå hen, hvis det stopper til. Allerede byggebladet om tagrender og nedløbsrør fra 1948 bemærkede, at der kan være fare for isdannelse ved overgangen fra det udvendige til det indvendige nedløbsrør.

Sne samler sig mellem tagryggene

Mellem sammenbyggede tagflader er der læ, uanset hvilken vej vinden blæser, og det giver risiko for både sneophobning og nedglidende sne fra tagfladerne. Pjecen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen skriver, at sneophobning har været behandlet siden 1945 ved egentlige shedtage, men at det ved parallelle bygninger med sammenbyggede sadeltage kan være undladt, især hvis bygningerne ikke er opført samtidig. Det er altså ikke kun vandet, men også vægten, der samler sig i renden.

Det skal du være opmærksom på

  • Renden er tagets eneste afvanding, og den er samtidig det sted, blade, mos og is samler sig. En tilstopning her ender inde i konstruktionen, ikke ned langs facaden.
  • Er den ene halvdel af et M-tag bygget til senere, er det tvivlsomt, om det ældste tagværk er blevet regnet igennem for den ekstra sne, der lægger sig i renden.
  • Siger håndværkeren M-tag, og du søger efter ordet, finder du overvejende udenlandske og oversatte sider. Søg på skotrende og sammenbyggede sadeltage i stedet.

Se også

  • saddeltag. Grundformen, som M-taget er sat sammen af to eller flere af.
  • shedtag. Den asymmetriske slægtning med vinduer i den stejle flade.
  • modfaldstag. To flader der hælder ind mod hinanden, altså midterpartiet i et M-tag.
  • skotrende. Renden mellem de to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles.
  • kehlspær. Spæret under skotrenden, som bærer der hvor tagfladerne skærer hinanden.
  • ophobning af sne. Det, der sker i renden mellem to sammenbyggede tage.

Kilder