Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer

gavl

Også kaldet endevæg, gavlmur

Gavlen er den korte endevæg på et hus, altså den væg, tagfladerne slutter af imod. På et saddeltag ender gavlen øverst i en trekant mellem de to tagflader, og den del kaldes gavltrekanten. I daglig tale bruges ordet både om hele endevæggen og om trekanten alene. Måden, taget afsluttes på ved gavlen, altså med udhæng og vindskede eller helt uden fremspring, afgør både husets udseende og hvor udsat murværket er for vejret.

Nærbillede af en trekantet gavl i rødstensmur med rundt sprosset vindue og en lodret revne i murværket.
Nærbillede af en trekantet gavl i rødstensmur med rundt sprosset vindue og en lodret revne i murværket.
Nærbillede af gavltrekant med hvide sternbrædder og en hvid nedløbstud, der løber ned ad en muret gavl.
Nærbillede af gavltrekant med hvide sternbrædder og en hvid nedløbstud, der løber ned ad en muret gavl.
Nærbillede nedefra af tagudhæng og gavl på pudset hus med træer i baggrunden.
Nærbillede nedefra af tagudhæng og gavl på pudset hus med træer i baggrunden.

Foto: Compara

Ordet dækker to ting på én gang

Den Store Danske skriver, at gavl er de to korte facader, endevæggene, i et rektangulært hus, men at ordet også bruges om den øverste del, gavltrekanten, i huse med højt tag, og bredere om enhver facade med en gavltrekant, uanset om den er endevæg. BYG-ERFA's byggeordbog siger det samme kortere. Gavl er endemuren på en bygning, og betegnelsen bruges også om gavltrekanten alene. Derfor er det værd at spørge, hvad en håndværker mener, når gavlen skal ordnes. Ord som gavlkvist og frontispice bruger netop gavl om noget, der sidder midt på facaden og ikke er en endevæg. Modsat forsvinder gavltrekanten helt, hvis taget valmes, for så føres tagfladen ned over enden af huset.

Med udhæng eller glat afslutning

Ved gavludhæng krager taglægterne ud forbi det yderste spær og afsluttes med vindskede. Uden udhæng står tagfladen i flugt med muren. Tegl 36 fra Murerfagets Oplysningsråd skriver, at et udhæng er værdifuldt i det danske klima, fordi det beskytter den underliggende del af bygningen, men konstaterer samtidig, at gavle uden udhæng er en populær løsning. Anvisningen stiller så en række krav i stedet. Gavlen bør udføres som dobbeltmur med bagmuren ført helt op til tagdækningen, murkronen bliver færdig på cirka 17 cm eller erstattes af en udkraget gesims, undertaget bukkes om kantlægten, der anvendes topsten uden hjørneafskæringer, og tagstenene skal have et fremspring på 3 cm ud over den underliggende facade. Stenene lægges i mørtel og henmures vådt i vådt. PTM-anvisningen om faste undertage tilføjer, at der klæbes eller svejses en tagpapmembran på undertaget langs gavlen og føres ned til formurens bagside, og at løsningen kun kan bruges ved tunge formure af tegl.

Murerfaget og bevaringsfaget er uenige om fremspringet

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver den modsatte detalje. På huse med muret hovedgesims afsluttes tagfladen ofte uden fremspring ved gavlen, idet den yderste række sten lægges i mørtel, så fuge og sten står glat med gavlen. Hæftet skriver videre, at det ved en tagomlægning vil være forkert at ændre på tagkonstruktionen, for eksempel ved at påsætte vindskeder eller lave tagudhæng, fordi det ændrer husets udseende. De to anvisninger peger altså hver sin vej for det samme snit. Murerfaget vil have vandet til at dryppe fri af muren, bevaringsfaget vil bevare den glatte linje. Er huset fredet eller bevaringsværdigt, er det den eksisterende detalje, der er udgangspunktet.

Gavlen som brandskel

Mellem sammenbyggede huse er gavlen ofte også en brandsektionsvæg. Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 beskriver som præaccepteret løsning, at væggen føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam, udført mindst som bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 og med mindst samme klassifikation som den underliggende brandsektion. Brandkammen skal have en højde på mindst 0,3 m målt vinkelret på tagfladen. Alternativet er en brandkamserstatning i mindst 1,0 m bredde langs begge sider af væggen, eller langs den ene side, hvis den udføres mindst som bygningsdel klasse REI 60. Vejledningen bemærker, at murede brandkamme af hensyn til holdbarheden bedst udføres med vandrette skifter.

Det skal du være opmærksom på

  • Vindsuget er størst netop ved gavlen. BYG-ERFA skriver, at der ved storm ind mod gavlen optræder et særligt stort sug på den del af tagfladen, der er nærmest gavlen. Derfor kræver Tegl 36, at alle tagsten i yderste række ved gavle bindes, ud over at hver anden sten i tagfladen bindes diagonalt.
  • Gavl uden udhæng griber ind i byggeriets rækkefølge. PTM skriver, at den øverste del af formuren først kan færdiggøres, når lægtelag, undertag og afdækning af isoleringen er udført. Det skal aftales med muren, inden stilladset tages ned.
  • Tagsten over gavlmuren kan ikke understryges indefra. Tegl 36 anviser i stedet, at stenene henlægges i mørtel, og at undersiden svummes i forvejen.

Se også

  • gavltrekant. Den trekantede del af gavlen op mod kippen.
  • gavludhæng. Tagets udhæng ved gavlen, båret af lægterne og afsluttet med vindskede.
  • vindskede. Brættet, der lukker udhænget udvendigt langs gavlen.
  • gavlkam. Den murede kam, tagstenene mures ind i på traditionel vis.
  • brandkam. Brandsektionsvæggen ført op over tagfladen mellem to boliger.
  • murkrone. Den afdækkede top af muren, hvor gavlen møder tagdækningen.
  • halvvalm. Egnstraditionen, hvor tagfladen føres delvist ned over gavlen.

Kilder