Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer

built-up-tag

Også kaldet built up-tag

Et built-up-tag er et fladt tag, hvor tagdækningen er bygget op af flere tynde lag tagpap, der er lagt i varm bitumen og til sidst dækket med et lag sten. Typen blev brugt på parcelhuse og småbyggeri i årtierne efter krigen og udføres stort set ikke længere. I dag lægges tagpap i stedet i to lag, en underpap og en overpap, der svejses eller klæbes sammen.

Ordet dækker både en tagform og en dækningsmetode

Kilderne bruger ordet på to måder. Grundejernes Investeringsfonds kompendium om tag lister built-up-tag som en tagform på linje med saddeltag og valmtag og sætter lighedstegn mellem built-up-tag og fladt tag. Bolius skriver tilsvarende, at built-up-tag er betegnelsen for et fladt tag uden loftrum, hvor tagdækningen typisk udføres med tagpap. Materialesiden bruger ordet snævrere. BMI Icopals nomenklaturliste definerer built-up tagdækning som en tagdækning på flade tage bestående af flere lag tagpap, afsluttet med et lag søsten på 16 til 35 mm eller lignende, altså en bestemt måde at lægge pap på, ikke en tagform. Forskellen betyder noget i praksis, for et fladt tag fra 1975 med ét lag pap er ikke et built-up-tag i materialesidens forstand, selv om en sælger godt kan finde på at kalde det det.

Opbygningen er mange tynde lag frem for få tykke

Phønix Tag Materialers anvisning om renovering af lavhældningstage beskriver dækningen som 3 til 5 tynde tagpaplag med armering af uldfilt, lagt i varm bitumen eller oprindelig i varm tjærebeg, med en samlet tykkelse på 10 til 15 mm. Øverst ligger et lag bitumen, dækbitumen, som stenmaterialet trykkes ned i. Til sammenligning angiver samme anvisning, at nutidens to-lags dækning af underpap og overpap har en samlet tykkelse på 7 til 8 mm. Stenlaget kan ligge løst eller i varmklæber. Ligger det løst i tilstrækkelig mængde, virker det samtidig som ballast, og anvisningen nævner 50 mm sten i fraktionen 16/32 mm som en normal ballastløsning, hvor mekanisk fastgørelse kan udelades.

Hvad stenene ellers gør, er kilderne ikke enige om. Bolius forklarer laget som beskyttelse mod solens stråler, der nedbryder pappen, og som noget der holder på fugten under regn. Grundejernes Investeringsfond skriver, at perlegrusset blev lagt på for at forlænge tagets levetid, men uden at dokumentere det. Ordbogen gengiver ikke levetidstal for built-up-dækninger, og der findes ikke belæg for, at et stenlag i sig selv giver et tag længere liv end vedligeholdelsen og afvandingen tillader.

Ry, fejl og renovering

Både Grundejernes Investeringsfond og Phønix Tag Materialer knytter typens dårlige ry til afvandingen. GI peger på dårlig afvanding og utætheder, mens Phønix skriver, at hovedårsagen var 1970'ernes flade tage helt uden hældning og med tagpaptyper med for ringe egenskaber, altså ikke built-up-tagene selv. Bygningsreglementets vejledning om fugt og vådrum lægger i dag til grund, at vand fra tage normalt kan løbe af på forsvarlig vis, hvis hældningen er større end 1:40, svarende til 2,5 cm pr. meter. Her tager GI's kompendium fejl, når det omregner 1:40 til 1,5 procent. 1:40 er 2,5 procent.

Ved renovering lægges der normalt en ny to-lags dækning, ofte oven på den gamle, og faldet bygges op undervejs. Phønix' anvisning gør opmærksom på, at tage fra 1960'erne og 1970'erne ofte er uden dampspærre eller har en dårligt udført dampspærre, fordi man dengang regnede loftbeklædningen for tæt nok i sig selv.

Det skal du være opmærksom på

  • Det gamle tag kan være farligt affald. Miljøstyrelsen skriver, at der før 1970'erne blev brugt kultjære i tagpap, og at tagpap klassificeres som farligt affald med EAK-kode 17 03 01, hvis farlighedskriterierne for PAH-forbindelser overskrides. Ældre tagpapprodukter kan desuden indeholde asbest, som blev forbudt i 1986, og så bliver koden 17 06 06. Få afklaret klassificeringen, før nedrivningen bestilles.
  • Stenlaget skjuler skaderne. Et lag sten gør det svært at se, hvor pappen er utæt, og BYG-ERFA's erfaringsblad om afvandingsforhold beskriver, at vandansamlinger giver risiko for revner i tagdækningen, gennemsivning og frostskader, og at bestrøning kan rives af under skift mellem frost og tø.
  • Fald måles på det færdige tag. Et built-up-tag er ofte lagt på en slap konstruktion, og lunker opstår, hvor bjælkelaget har sat sig. Hældningen på tegningen siger derfor ikke, om vandet faktisk kommer væk.

Se også

  • built-up tagdækning. Selve dækningen, som materialesiden definerer den.
  • dækbitumen. Det øverste bitumenlag, som stenene lægges ned i.
  • fladt tag. Den brede tagform, ordet ofte bruges synonymt med.
  • tjærepap. Forgængeren med tjære i stedet for bitumen, og grunden til at affaldet skal vurderes.
  • ballast. Stenlaget som modvægt mod vindsug frem for som solbeskyttelse.
  • lunker. Pytterne, der afslører at faldet ikke holder.
  • renovering af lavhældningstag. Den vej de fleste built-up-tage er gået.

Kilder