Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer

kragtræer

Også kaldet rygningstræer, ryttere, rygtræer, kragetræer

Kragtræer er de sammenkoblede egetræsstykker, der ligger parvis skrævs over rygningen på et stråtag og klemmer mønningsmaterialet fast. De giver tagryggen den takkede silhuet, der kendes fra huse på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Formen uden e er den, Slots- og Kulturstyrelsen og bevaringslitteraturen bruger, mens tækkebranchen som regel skriver rygningstræer.

Hvor navnet kommer fra, og hvem der skriver hvad

Slots- og Kulturstyrelsen forklarer i hæftet om stråtage, at kragtræer kommer af krag i betydningen holde eller vederlag. Ordet har altså intet med en krage at gøre, og formen uden e er den ældste. Styrelsen er ikke konsekvent med sig selv. Hæftet om stråtage sætter overskriften Kragtræer, rygtræer, ryttere over afsnittet, men billedteksten til tegningen af de fire mønningstyper på samme side skriver kragetræer. Hæftet om vedligeholdelse af stråtage bruger udelukkende formen med e. Center for Bygningsbevaring i Raadvad skriver kragtræer hele vejen igennem. Tækkelaugets branchenorm Veludført stråtag bruger rygningstræ i normteksten og kragetræer i billedteksten. Ordet er med andre ord ikke afklaret, heller ikke hos de fagfolk der skriver om det.

Rygningstypen er en egnsforskel, ikke et frit valg

Kragtræer er en tagform og ikke et tilbehør. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at udbredelsen af rygningstræer stort set svarer til udbredelsen af de bundne tage, og Center for Bygningsbevaring lister de egne som Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm, Østfyn, Samsø og Djursland. I resten af landet har man syet tagene og lagt rygningen af lokale materialer som tørv, halm eller lyng. På Lolland-Falster og i Sønderjylland kan der desuden forekomme en variant med påvirkning sydfra, den holstenske eller lollandske rygning. Styrelsen anbefaler direkte, at man ved bestilling af et nyt stråtag lægger vægt på at følge egnstraditionen for mønningstype, og at man spørger på lokalmuseet, hvis man er i tvivl. Kragtræer på et hus i Vestjylland er derfor ikke en detalje, men en fejl i tagets udtryk.

Mål og afstand, hvor kilderne ikke stemmer overens

Slots- og Kulturstyrelsen stiller de mest detaljerede krav. Kragtræerne skal være af eg, cirka 100 til 125 cm lange, omkring 7,5 gange 7,5 cm på siderne og helt fri for splintved. De skal være spejlkløvede, de opadstikkende ender spidses til med økse, og parret samles i toppen med en kraftig trædyvel af egetræ. Afstanden sættes til cirka 30 til 50 cm.

Styrelsens eget hæfte om vedligeholdelse siger noget andet. Her rider træerne med 30 til 40 cm afstand, og teksten skriver, at de traditionelle rygningstræer oprindeligt var af kløvet eg, altså i datid. Bruges der hønsetrådsnet, kan afstanden ifølge samme hæfte øges til cirka en halv meter. Tækkelaugets norm sætter længden til 110 til 130 cm, accepterer både savskåret og kløvet eg og angiver ingen afstand mellem parrene. På en fredet eller bevaringsværdig bygning er det styrelsens krav, der gælder.

Det skal du være opmærksom på

  • Net alene er ikke det samme som kragtræer. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at halmen har tendens til at skride ned ad taget og samle sig i kanten af nettet, især hvor der kun bruges net, og at det er vanskeligt at se nedefra. Mønningen skal efterses oppefra.
  • Kilderne er ikke enige om, hvorvidt man overhovedet kan sætte tal på et rygningstræs holdbarhed. Tækkelaugets norm angiver et tal, som går videre til tækkefirmaernes sider uden henvisning til nogen undersøgelse. Styrelsen skriver, at levetiden ikke kan angives, fordi materiale, udførelse og husets placering i landskabet alle er med til at bestemme den.
  • Ryttere er tvetydigt. Styrelsen bruger ordet om kragtræer, mens et rytterlys i Tækkelaugets norm er et ovenlys midt over rygningen. Få det præciseret, hvis ordet står alene i et tilbud.

Se også

  • kragetræ. Entalsformen med e, hvor samlingen i toppen er beskrevet.
  • mønning. Afdækningen af tagryggen, som kragtræerne holder fast.
  • holstensk mønning. Rygningsvarianten på Lolland-Falster og i Sønderjylland.
  • bundet tag. Tækkemetoden, hvis udbredelse kragtræerne følger.
  • egnstradition. Grunden til, at rygningstypen ikke er et frit valg.
  • trædyvel. Egetappen, styrelsen anviser til at samle parret med.

Kilder