Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Renovering Regler og myndigheder

farligt affald

Farligt affald er ikke bare et udtryk for affald, man skal passe på med. Det er en præcis kategori i affaldsbekendtgørelsen, som kun gælder, når affaldet både står opført og markeret på affaldslisten, og samtidig udviser mindst en af et sæt nærmere definerede farlige egenskaber. Fra en tagudskiftning er det typisk asbestholdige materialer, og i visse tilfælde PCB- eller tjæreholdigt tagpap, der havner i kategorien. Farligt affald skal altid udsorteres fra byggeaffaldet, uanset hvor lille mængden er.

To betingelser skal begge være opfyldt

Affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 17, definerer farligt affald som "affald, som er opført på og markeret som farligt affald på listen over affald i bilag 2, og som udviser én eller flere af de farlige egenskaber, som er angivet i bilag 3." Det er altså en to-trins test. EAK-kode beskriver, hvordan bilag 2 markerer de farlige affaldstyper med fed skrift. Bilag 3 lægger det andet trin til, en liste over 15 egenskaber, HP 1 til HP 15, som affaldet skal udvise mindst en af, for eksempel eksplosiv (HP 1), brandnærende (HP 2), brandfarligt (HP 3) eller økotoksisk (HP 14). Bilag 3 fastslår desuden direkte, at affald med indhold af PCB eller dioxiner over bestemte koncentrationsgrænser i EU's forordning om persistente organiske miljøgifte klassificeres som farligt. Det er derfor koncentrationen, ikke bare tilstedeværelsen af et stof, der i sidste ende afgør, om et konkret læs er farligt affald, som beskrevet under bortskaffelse af tagpap for tjæreholdig tagpap.

Fra taget er det oftest asbest, ikke metal

Asbestholdige byggematerialer, bølgeplader, skifereternit og understrygningsmørtel med asbest, er en af de affaldstyper i bilag 2, der er markeret som farligt affald, under koden 17 06 06. Hvornår et gammelt tagmateriale kan mistænkes for asbest, står under asbest og asbestholdige tagplader. Metal er derimod som udgangspunkt ikke farligt affald, selv når det indeholder tungmetaller. Bilag 3 undtager rene metallegeringer i massiv form, som ikke er forurenet med farlige stoffer, fra koncentrationsgrænserne. Gammel blyinddækning fra en skotrende, jævnfør blytækning, falder derfor typisk uden for kategorien som skrotmetal, mens asbesten i understrygningen ved siden af den ikke gør.

Udsorteringspligten har ingen bagatelgrænse

Affaldsbekendtgørelsens § 66, stk. 1, pålægger affaldsproducerende virksomheder altid at udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald, asbestholdigt affald og termoruder fra deres bygge- og anlægsaffald, som beskrevet under byggeaffald. De tre sidste er nævnt ved siden af det første ord i paragraffen, men det gør dem ikke til en anden kategori end farligt affald. Asbestholdige byggematerialer er selv markeret som farligt affald i bilag 2, så opremsningen er formentlig lovgivers måde at gøre pligten umulig at misforstå på, ikke et signal om, at PCB og asbest ligger uden for definitionen i § 3, nr. 17. Undtagelsen i § 66, stk. 5, for byggearbejder under 1 ton gælder desuden kun sorteringen i fraktioner efter stk. 2. Pligten til altid at udsortere farligt affald efter stk. 1 er ikke undtaget, uanset mængden.

Reglerne for den, der håndterer det

Affaldsbekendtgørelsens kapitel 11 stiller særlige krav til virksomheder, der frembringer eller håndterer farligt affald. Efter § 68 må farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andet farligt affald, og heller ikke med ikke-farligt affald, medmindre der er givet tilladelse til det efter miljøbeskyttelsesloven. Efter § 69 skal det farlige affald være forsvarligt emballeret i forhold til sammensætning, mængde, vægt og volumen. For asbestholdigt affald er de konkrete krav til emballering og lukket container beskrevet under affaldscontainer. Kommunen skal desuden efter § 26 etablere en indsamlingsordning for farligt affald fra husholdninger, typisk som en bringeordning til genbrugspladsen, men flere kommuner sætter egne mængdegrænser for, hvor meget asbest en privat kan aflevere der, som beskrevet under deponering.

Det skal du være opmærksom på

  • Der findes ingen mængdegrænse for farligt affald. Modsat de fraktioner, der kan sorteres på et registreret anlæg i stedet for på stedet, hvis mængden er lille, gælder udsorteringspligten for farligt affald uanset hvor lidt der er.
  • Ordet bruges ikke altid i sin juridiske betydning. På en byggeplads kan "farligt affald" i daglig tale dække alt, der kræver ekstra forsigtighed, mens det i affaldsbekendtgørelsen er en snævrere kategori, der afhænger af en konkret klassificering efter bilag 2 og 3.
  • Farligt affald må ikke bare lægges sammen med det øvrige byggeaffald for at spare en container. Det er forbudt at fortynde eller blande det, og en sammenblanding kan gøre et helt læs dyrere at komme af med.

Se også

  • byggeaffald. Den samlede kategori, farligt affald skal udsorteres fra.
  • asbest. Materialet på taget, der oftest udløser klassifikationen.
  • asbestholdige tagplader. De konkrete tagplader, klassifikationen typisk rammer.
  • EAK-kode. Nummeret og den fede skrift, der markerer en affaldstype som farlig.
  • bortskaffelse af tagpap. Hvorfor gammelt tagpap kan ende som farligt affald afhængig af PAH- og asbestindhold.
  • affaldscontainer. De skærpede krav til emballering, når containeren skal rumme farligt affald.

Kilder