Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Renovering

kortlægning

Også kaldet miljøkortlægning, kortlægningsrapport

Kortlægning er den detaljerede undersøgelse af, hvor de sundhedsskadelige og miljøskadelige stoffer sidder i en bygning, og hvor meget der er af dem. Den bygger på prøver af de faktiske materialer og ender i en rapport, som følger med anmeldelsen til kommunen. På et tag handler den typisk om asbest i eternit eller i gammel tagpap, om PCB i fuger og om tungmetaller i maling og inddækninger.

Screening først, kortlægning bagefter

Reglerne står i bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde, BEK nr. 496 af 21. maj 2024. Den arbejder i to trin. Først en miljøscreening, som bekendtgørelsen kalder en indledende undersøgelse, der skal risikovurdere, om der kan være problematiske stoffer. Screeningen er planlægningsværktøj for selve kortlægningen. Er der mistanke efter screeningen, skal bygherren sikre, at der laves en miljøkortlægning, altså en detaljeret undersøgelse af udbredelse, omfang og placering, som afsluttes med en miljøkortlægningsrapport, jf. § 2, nr. 17 og 18, og § 4.

Bekendtgørelsen bruger ordet kortlægning om to forskellige ting. Miljøkortlægningen leder efter det, der skal ud af byggeriet. Ressourcekortlægningen, § 2, nr. 24, leder efter det, der kan bruges igen, og den udarbejdes med udgangspunkt i miljøkortlægningen. I daglig tale på en tagsag betyder kortlægning næsten altid den første.

Hvad kortlægningen afgør på et tag

Resultatet bestemmer, hvad affaldet er. Miljøstyrelsen skriver i sin guide om klassificering af tagpap, at tagpap uden asbest klassificeres som farligt affald med EAK-koden 17 03 01, hvis farlighedskriterierne for PAH-forbindelser overskrides, og ellers som ikke-farligt affald med 17 03 02. Indeholder tagpappen asbest, klassificeres den som udgangspunkt som 17 06 06, asbestholdige byggematerialer, støvende, og asbesten går forud for PAH, fordi styrelsen vurderer asbest som den største risiko ved håndteringen. Uden prøver kan hverken entreprenør eller modtageanlæg vide, hvilken bunke tagpappen hører til.

Pligten udløses ved byggearbejder, der frembringer mere end 1 ton affald, samt ved udskiftning af termoruder fremstillet fra 1. januar 1950 til og med 31. december 1977, jf. § 2, nr. 7. En hel tagflade når hurtigt derop. Cembrits montagevejledning for bølgeplader oplyser vægten af B7-bølgeplader til cirka 17,9 kg pr. kvadratmeter tag. Reglerne om selektiv nedrivning, som gælder fra 1. juli 2025 ved fuldstændig fjernelse af mindst 250 kvadratmeter etageareal, rammer derimod normalt ikke en tagudskiftning, hvor huset bliver stående.

Ansvaret ligger hos bygherren

Bygherren er den, for hvis regning arbejdet udføres, altså husejeren på et almindeligt tagprojekt. Miljøstyrelsens vejledning om håndtering af bygge- og anlægsaffald siger det direkte. Bygherren kan lade en håndværker, entreprenør eller rådgiver udføre kortlægningen, men kan ikke overdrage ansvaret, og hvis håndværkeren ikke gør det eller ikke gør det godt nok, er det bygherren, der kan politianmeldes. BEK 496 § 40, stk. 1, nr. 2, gør det strafbart med bøde at undlade miljøscreening eller miljøkortlægning.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne modsiger hinanden om, hvornår pligten træder ind. Miljøstyrelsens vejledning VEJ nr. 9139 af 25. februar 2019 står stadig som gældende på Retsinformation og skriver, at pligten gælder ved arbejder på mere end 10 kvadratmeter eller mere end 1 ton affald. Grænsen på 10 kvadratmeter findes ikke i BEK 496 fra 2024, som kun nævner 1 ton og termoruderne. Vejledningen henviser til den gamle affaldsbekendtgørelses kapitel 11 og er ikke opdateret efter 2024.
  • De to kilder er også uenige om, hvor tit der skal kortlægges. Vejledningen fra 2019 skriver, at der altid skal foretages en gennemgang af bygningen inden nedrivning eller renovering. Bekendtgørelsen fra 2024 kræver kun kortlægning, hvis screeningen giver mistanke.
  • Kortlægningen til kommunen erstatter ikke arbejdsmiljøreglerne. Arbejdstilsynet kræver en forundersøgelse for asbest, inden nedrivning, reparation eller vedligeholdelse begynder, og skriver, at er der den mindste grund til mistanke, skal arbejdet udføres efter asbestbekendtgørelsens regler. Det er to pligter i to regelsæt.
  • Ordet bruges også helt anderledes. At en grund er kortlagt betyder efter jordforureningsloven, at regionen har registreret den som muligt eller konstateret forurenet. Det har intet med tagets affald at gøre.

Se også

Kilder