Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Renovering

screening

Også kaldet miljøscreening

En screening er den indledende undersøgelse af, om der kan være problematiske stoffer i det, der skal rives ned eller skiftes. På et tag er det typisk asbest, PAH'er fra gammel tjærepap, PCB og klorparaffiner i fuger og tungmetaller i maling. Screeningen skal kun sandsynliggøre en mistanke. Er mistanken der, følger en miljøkortlægning med prøver og analyser. Screeningen er bygherrens ansvar, og bygherren er husejeren, ikke tagfirmaet.

Det er affaldsmængden, der udløser pligten

Kravet står i bekendtgørelse nr. 496 af 21. maj 2024 om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde, der trådte i kraft 1. juli 2024. Efter § 4 skal bygherren, inden arbejdet går i gang, miljøscreene bygningen eller de dele af den, renoveringen berører, og derefter sikre en miljøkortlægning, hvis screeningen giver mistanke om problematiske stoffer. Pligten udløses af definitionen i § 2, nr. 7. Et byggearbejde er nedrivning, renovering eller vedligeholdelse, der frembringer mere end 1 ton affald, eller udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet fra 1. januar 1950 til og med 31. december 1977. Bygningens alder afgør altså ikke længere, om der skal screenes. Bilag 1 kræver, at anmeldelsen til kommunen oplyser navn og dato på den, der har screenet, byggeår og eventuelle renoveringsår, og at screeningen beskrives, herunder det indledende skrivebordsstudie af BBR, tegninger og oplysninger fra ejeren. Bekendtgørelsen stiller ingen uddannelseskrav til den, der screener et almindeligt tagarbejde. Kravet om en uddannet miljø- og ressourcekoordinator i § 19 gælder efter § 9 kun nedrivning, hvor mindst 250 kvadratmeter etageareal fjernes helt.

Arbejdstilsynet kalder det en forundersøgelse

Asbest har sit eget spor, og der bruges et andet ord. Bekendtgørelse nr. 1328 af 19. november 2025 om asbest i arbejdsmiljøet, i kraft 21. december 2025, siger i § 10, at det inden nedrivning, reparation eller vedligeholdelse ved en forundersøgelse skal være fastslået, hvilke materialer der kan formodes at indeholde asbest, om nødvendigt ved prøver. Er der den mindste grund til mistanke, skal arbejdet betragtes som asbestarbejde. Forundersøgelsen har ingen mængdegrænse. En udskiftning af nogle få bølgeplader, der aldrig kommer i nærheden af et ton affald, slipper derfor for affaldsanmeldelse og miljøscreening, men ikke for forundersøgelsen. Miljømyndigheden screener, arbejdsmiljømyndigheden forundersøger.

Hvad der gør et tag svært at screene

Tagpap viser, hvorfor screeningen sjældent kan stå alene. Miljøstyrelsen beskriver i notatet om praksis for klassificering af tagpap fra 24. marts 2025, at kultjære blev brugt som bindemiddel i tagpap før 1970'erne, og at det er indholdet af PAH'er, der afgør, om affaldet klassificeres som farligt med EAK-koden 17 03 01 eller som ikke-farligt med 17 03 02. Indeholder tagpappet asbest, klassificeres det i stedet som asbestholdigt byggemateriale, 17 06 06, og asbest vejer tungere end PAH'erne, hvis begge dele findes. Anvendelse af asbest blev forbudt i 1986. Alderen alene afgør altså ikke sagen, og et lag gammel pap under en nyere tagdækning bliver tit først synligt, når nedrivningen er i gang. Ved selektiv nedrivning skal bygherren desuden lave en ressourcescreening, der efter bilag 3, punkt 8, skal beskrive bygningens genbrugelige materialer og vurdere, om de er forurenet.

Det skal du være opmærksom på

  • Mange kommunale sider og Miljøstyrelsens egen vejledning nr. 9139 af 25. februar 2019 bruger stadig den gamle model, hvor screeningen især handler om PCB i bygninger opført eller renoveret fra 1950 til 1977, og hvor pligten udløses af mere end 10 kvadratmeter eller mere end 1 ton affald. Odsherred Kommune skriver det stadig i 2026. Hverken 10-kvadratmetergrænsen eller aldersbetingelsen står i bekendtgørelsen fra 2024.
  • En screening er ikke i sig selv dokumentation. Giver den mistanke, er det kortlægningsrapporten med analyser af repræsentative prøver, kommunen skal have.
  • Tagfirmaernes gratis tagtjek er ikke en screening i lovens forstand. Det er en tilstandsvurdering med tilbud i den anden ende, og problematiske stoffer indgår typisk slet ikke i den.

Se også

Kilder