Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

miljøprøve

Også kaldet materialeprøve, prøve for problematiske stoffer, asbestprøve

En miljøprøve er en lille stump byggemateriale, der tages ud af en bygning og sendes til laboratorium for at få målt, om materialet indeholder problematiske stoffer som asbest, PCB, PAH'er eller tungmetaller. Prøverne er grundlaget for miljøkortlægning og dermed for, hvordan taget skal saneres, og hvordan affaldet må bortskaffes. På et tag er det typisk eternitplader, tagpap, understrygning, inddækninger og maling på tagværket, der prøvetages.

Ordet står ikke i reglerne

Bekendtgørelse nr. 496 af 21. maj 2024 om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde bruger ikke ordet miljøprøve. Bilag 1 taler om "analyser af repræsentative prøver" og om "materialeprøver", og Arbejdstilsynet skriver ligeledes materialeprøver. Miljøprøve er rådgivernes og laboratoriernes paraplyord for de prøver, der tages under en miljøkortlægning, uanset hvilket stof der ledes efter. Prøvetagningen udløses af, at bygherren efter § 4 skal miljøscreene inden et byggearbejde, og at der skal miljøkortlægges, hvis screeningen giver mistanke om problematiske stoffer. Et byggearbejde er efter § 2, nr. 7, arbejde, der frembringer mere end 1 ton affald, samt udskiftning af termoruder fremstillet fra 1. januar 1950 til og med 31. december 1977. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2024, og de sidste bestemmelser 1. juli 2025.

Hvad der prøvetages på et tag

Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 2269 fra maj 2024 indeholder et bygningsatlas, hvis afsnit om tagkonstruktion farvekoder femten tagmaterialer pr. tidsperiode, blandt andet tagpap, skifereternit, bølgepladeeternit, tagfolier, membraner, understrygning, inddækninger, tagrender og metaltagplader. Mørkeblå betyder, at der altid bør tages prøve, og at materialet ellers skal betragtes som forurenet med stoffet svarende til farligt affald. Lyseblå betyder, at der bør tages prøve for at afgøre, om affaldet er rent, forurenet eller farligt. For skifereternit og bølgepladeeternit er asbest mørkeblå frem til 1986 og lyseblå derefter. Tagpap fra 1950 til 1977 er mørkeblå for asbest, mens PAH'er og kulbrinter er mørkeblå i tagpap i alle perioder, også efter 1987. Bly er mørkeblå i inddækninger og tagrender frem til 1986, og understrygning er lyseblå for asbest i hele perioden fra 1920.

Sådan tages prøven

Samme rapport beskriver metoderne. Afhugning med stemmejern bruges til asbest i hårde materialer, skrabeprøve til maling og lak, afskæring med kniv til bløde materialer som membraner, og kerneboring eller boremelsmetoden, når det skal måles, hvor dybt PCB eller kviksølv er vandret ind i et underlag. Værktøjet tørres af med sprit mellem hver prøve, ellers krydsforurenes prøverne. Hver prøve pakkes i sølvpapir og lufttæt pose med entydigt nummer, materialetype og de stoffer, der skal måles for, og placeringen fotograferes og markeres på en tegning med samme nummer. VCØB fraråder generelt samleprøver, hvor flere delprøver analyseres under ét, fordi koncentrationerne fortyndes, og fordi et positivt svar ikke fortæller, hvilken delprøve der var forurenet.

To regelsæt med hver sin logik

Affaldsreglerne og arbejdsmiljøreglerne stiller ikke samme krav til den, der tager prøven. VCØB skriver, at der ikke er begrænsninger for, hvem der må foretage screening og kortlægning, og bekendtgørelse nr. 496 nævner hverken uddannelse eller akkrediteret laboratorium. Arbejdstilsynet skriver derimod, at prøvetagning i sig selv er asbestarbejde, og at den, der tager materialeprøver, skal have gennemgået en arbejdsmiljøfaglig uddannelse. Arbejdstilsynet lægger grænsen for forundersøgelsespligten ved bygninger opført før 1990, mens VCØB angiver, at asbest blev anvendt frem til cirka 1986. De to årstal beskriver ikke det samme. Arbejdstilsynets 1990 er en undersøgelsespligt med sikkerhedsmargin, ikke en oplysning om, hvornår asbest sidst blev brugt.

Det skal du være opmærksom på

  • Der findes ikke nationale grænseværdier for samtlige stoffer. Miljøstyrelsens rapport fastslår, at kommunerne afgør klassificeringen af byggeaffald, og gengiver som eksempel de sjællandske kommuners forvaltningsgrundlag, hvor bly under 40 mg/kg regnes for ikke forurenet, 40 til 2.500 mg/kg for forurenet og over 2.500 mg/kg for farligt affald. Samme analysesvar kan derfor føre til forskellig klassificering i to kommuner.
  • Alternativet til en prøve er ikke frihed, men den dyre antagelse. Springer man prøven over på et materiale, der bør prøvetages, skal materialet håndteres som forurenet, og for asbest gælder efter Arbejdstilsynet, at den mindste grund til mistanke udløser asbestbekendtgørelsens regler.
  • Vejledningerne halter efter reglerne. VCØB's rådgiverside henviser stadig til affaldsbekendtgørelsens kapitel 11 og bilag 7, mens kravene til anmeldelsens indhold siden 1. juli 2024 står i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 496.

Se også

Kilder