Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Fibercement og eternit Renovering Arbejdsmiljø

asbest

Asbest er en fællesbetegnelse for en gruppe mineraler med fiberstruktur, som er klassificeret som kræftfremkaldende. På tage sidder asbesten først og fremmest i bølgeplader og skifereternit af asbestcement, hvor fibrene er bundet i cement. Så længe pladen er hel, bliver fibrene siddende. De bliver farlige, når materialet bores, skæres, knækkes, slibes eller spules, så støvet kommer op i luften.

Seks mineraler, ikke ét stof

Asbestbekendtgørelsen definerer asbest som seks silikater med fiberstruktur, der er klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 1A: actinolit, amosit, anthophyllit, chrysotil, crocidolit og tremolit. I daglig tale hedder de hvid, brun og blå asbest. SBi-anvisning 229, som Arbejdstilsynet har offentliggjort på at.dk, forklarer, at det især er hvid asbest, chrysotil, der er brugt i cementprodukter som eternittagplader, mens brun asbest hører til i pulverformige tekniske isoleringer.

Asbest sidder flere steder på taget end i bølgepladerne

SBi-anvisning 229 er et katalog over kendte asbestholdige byggematerialer fra perioden omkring 1900 til 1990. Under kapitlet om tag står Dansk Eternit Fabriks produkter med ca. 90 procent cement og ca. 10 procent asbest: eternit skifer fra ca. 1930 til 1986, bølgeplader B5, B6 og B9 fra ca. 1930, bølgeplader B7 fra 1967 til 1986 og bølgeplader B12 fra 1968.

Men listen stopper ikke der. Tagpap fra ca. 1965 til 1980 er opført med ca. 3 procent asbest i yderlaget. Klæbeasfalt og tagsmøremidler fra ca. 1930 til 1980 er opført med 2 til 20 procent. Tætningsmidler til tagunderstrygning frem til 1981 er opført med asbestindhold op til 30 procent. Og Robertson Galbestos, en forzinket stålplade belagt med imprægneret asbestfilt, blev importeret fra 1957 til 1968. Den, der river gammel understrygning ned indefra eller skærer op i et gammelt paptag, kan altså være i gang med asbestarbejde uden at have set en eneste bølgeplade.

Årstallet på huset er ikke et svar

Bolius opstiller en tommelfingerregel: kunstskifer- og bølgepladetage produceret før 1984 indeholder næsten altid asbest, plader fra 1984 til 1990 kan indeholde asbest, og plader produceret efter 1990 gør det ikke. Restlagre kunne på dispensation sælges frem til 1990, så lægningsåret siger ikke det samme som produktionsåret. Bolius beskriver også mærkningen: indgår der bogstaver i det indprægede nummer, typisk med endelsen NT, er pladen asbestfri, ottecifrede numre, der begynder med 4 eller 5, er asbestfrie, mens fem- og sekscifrede numre er asbestholdige.

Derfor står der fem forskellige årstal

Slår man efter, møder man 1985, 1986, 1987, 1988 og 1990, og de er alle sammen rigtige. De måler bare hver sin ting, og det er den forklaring, der som regel mangler.

Fabrikkens produktionsår er det tidligste. SBi-anvisning 229 giver hvert profil sit eget slutår, fordi Dansk Eternit Fabrik holdt op med at bruge asbest i profilerne på forskellige tidspunkter. Eternit skifer og B7 står til 1986, hele produktionen af B6 er asbestfri fra 1986 med grå plader undtaget, og for B12 sætter anvisningen slet ikke noget slutår. Slots- og Kulturstyrelsen sætter skiftet endnu tidligere og skriver 1985.

Lovens frister er de næste, og de er trinvise. Bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 gav asbestcement til tag- og facadebeklædning lov til at blive fremstillet til 31. december 1986 og anvendt til 30. juni 1987. Bølgeplader B5 og B9 samt håndgods til tagdækning fik en længere frist og måtte anvendes til 30. juni 1988. Det er derfor, Swisspearl og Bolius kan skrive 1988, uden at det modsiger de kilder, der skriver 1986.

Restlagre og dispensationer er grunden til, at Arbejdstilsynets side til boligejere kort og godt siger 1990. Plader, der allerede var fremstillet, kunne sælges og lægges efter fristerne, og de sidste udendørs dispensationer løber frem til 1990.

Lægningsåret på huset er det eneste, ejeren selv kan se, og det er ikke noget af ovenstående. En plade fremstillet i 1985 kan ligge på et tag, der blev lagt om i 1989.

Derfor frikender intet årstal en plade. Nummeret præget i pladen siger mere end byggeåret, og ved den mindste tvivl er analysen af en prøve svaret, ikke tabellen. De præcise paragraffer og frister står i asbestholdige tagplader.

Reglerne, når der skal arbejdes på taget

Gældende regler står i bekendtgørelse nr. 1328 af 19. november 2025 om asbest i arbejdsmiljøet, der trådte i kraft 21. december 2025 og afløste bekendtgørelse nr. 744 af 18. juni 2024. Efter § 10 skal det ved en forundersøgelse være fastslået, hvilke materialer der kan formodes at indeholde asbest, inden nedrivning, reparation eller vedligeholdelse går i gang, og er der den mindste grund til mistanke, skal arbejdet betragtes som asbestarbejde. Efter § 7 må nedrivning kun udføres af virksomheder, der er autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen, dog med undtagelsen kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter. Arbejdstilsynet oplyser desuden, at grænseværdien skærpes fra 0,003 fibre pr. cm³ til 0,002 fibre pr. cm³ med virkning fra 21. december 2029.

Det skal du være opmærksom på

  • Forbuddet mod højtryksspuling er ikke nyt. Det stod allerede i § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1792 af 18. december 2015, og i dag står det i § 19 i bekendtgørelse nr. 1328 af 19. november 2025. Det nye er, at Arbejdstilsynet ikke længere kan dispensere, og at tidligere meddelte dispensationer bortfaldt 1. juli 2026. Arbejdstilsynet skriver samtidig, at der ikke indføres et forbud mod at rense eller male asbesttage. Bolius anviser blød børste og vandslange.
  • Reglerne gælder også, når du selv står på stigen. Bekendtgørelsen gælder efter § 1, stk. 2, også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver. Som privat boligejer må du derfor ikke tage hele taget ned selv, kun det, der falder ind under kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, for eksempel enkelte plader.
  • Et helt asbesttag er ikke i sig selv en sundhedsfare. Bolius formulerer det sådan, at tagene ikke er sundhedsfarlige, så længe asbesten er sikkert indkapslet i pladerne. Risikoen opstår ved bearbejdning og ved nedslidte, porøse eller knækkede plader. Panik er derfor lige så uhensigtsmæssig som ligegyldighed.

Se også

Kilder