Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Fibercement og eternit Tagskader Arbejdsmiljø

asbestfibre

Asbestfibre er de mikroskopiske fibre, asbestmineralerne spalter til, når de bearbejdes. Fibrene er så fine, at øjet ikke kan se dem enkeltvis, og de tyndeste når helt ned i lungernes yderste dele, når de indåndes. Kroppen kan ikke bryde dem ned, og det er netop derfor, de kan give varig skade. På et tag sidder fibrene bundet i cementen i bølgeplader og skifereternit, og så længe pladen er hel, forlader de ikke materialet.

Hvad der gør en fiber til en fiber

Ikke ethvert støvkorn fra en asbestplade tæller som en fiber i lovens forstand. Eurofins, der udfører de akkrediterede analyser af luftprøver, opgiver den definition, der ligger til grund for målingerne: partiklen skal være længere end 5 mikrometer, tyndere end 3 mikrometer, og forholdet mellem længde og tykkelse skal være mindst 3 til 1. Det er denne form, nålen, der gør fibrene farlige på en måde, runde støvkorn ikke er. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk er det især de tynde fibre, ned til 0,5 mikrometer i diameter, der når længst ned i luftvejene, mens grovere fibre sætter sig i de øvre luftveje og føres væk igen af luftvejenes fimrehår.

Sygdommene og den lange ventetid

Indåndede asbestfibre kan give tre forskellige sygdomme, som Patienthåndbogen på sundhed.dk beskriver hver for sig. Asbestose er en kronisk lungesygdom, hvor fibrene giver vedvarende irritation af lungevævet og arvævsdannelse, der typisk viser sig 15 til 25 år efter en betydelig udsættelse. Fibrene kan desuden bidrage til lungekræft og til lungehindekræft, mesoteliom, som ifølge Kræftens Bekæmpelse i gennemsnit tager 40 år fra første udsættelse til diagnosen stilles. Bolius skriver samtidig, at man ikke kender den præcise mængde asbestfibre, der skal indåndes, før man bliver syg. Det er grunden til, at reglerne behandler enhver mistanke om asbest som noget, der skal undersøges, uanset hvor lille mængden ser ud til at være.

Grænseværdien måler netop denne fiberform

Den lovbestemte grænseværdi for asbest i luften er, som beskrevet i asbest, et tal i fibre pr. kubikcentimeter, og det er definitionen ovenfor, tallet bygger på. I dag er grænsen 0,003 fibre pr. cm³, og den skærpes til 0,002 fibre pr. cm³ fra 21. december 2029. Skærpelsen hænger sammen med et skifte i målemetode. Den udbredte fasekontrastmikroskopi, PCM, kan ifølge Eurofins hverken skelne asbest fra andre mineralske fibre eller se de allertyndeste fibre, og metoden kan derfor ikke måle ned til den nye, lavere grænse. Elektronmikroskopi, SEM eller TEM, giver et mere præcist billede, fordi metoden også kan bestemme fibrenes kemiske sammensætning og dermed adskille asbest fra uskadelige mineralfibre af samme form.

Det skal du være opmærksom på

  • Der findes ikke en sikker nedre grænse. Bolius understreger, at man ikke ved, hvor få fibre der skal til for at give sygdom, så «lidt støv» fra en gammel plade er ikke det samme som «ufarligt støv».
  • Sygdommene viser sig ikke med det samme. Både asbestose og lungehindekræft har et latenstidsrum på flere årtier, så en person, der har revet et asbesttag ned uden åndedrætsværn, kan ikke se på sit helbred i dag, om det gik godt.
  • Fibrene sidder ikke kun i bølgeplader. Som beskrevet i asbest er de også bundet i gammel tagpap, klæbeasfalt og understrygningsmørtel, og de frigøres på samme måde, når de materialer skæres eller brydes op.

Se også

Kilder