Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Skifer

Port Madoc-skifer

Også kaldet Port Maddoc, Portmadoc-skifer

Port Madoc-skifer er den blågrå walisiske tagskifer, som de fleste ældre danske skifertage er lagt med. Navnet er ikke navnet på en sten eller et brud, men på den walisiske udskibningshavn, stenene blev sejlet ud fra. Skiferen er kendt for at være finkornet, plan og ensartet i kløvningen, og den kunne leveres i store formater. I dag bruges ordet mest om de gamle tage og om det udseende, nye sten skal leve op til.

Havnen, der lagde navn til stenen

Havnen blev anlagt af William Alexander Madocks, der inddæmmede Glaslyn-mundingen med dæmningen The Cob og dermed skabte en ny havn, opkaldt efter ham selv som Port Madoc. Byen hedder i dag Porthmadog. Skiferen kom fra brudene og minerne omkring Blaenau Ffestiniog inde i landet, og fra 1830'erne blev den kørt til havnen på Ffestiniog Railway, hvor de læssede vogne løb ned til havnen ved tyngdekraften alene, mens hestene kørte med i særlige vogne. Den sidste skifertransport på banen kørte i 1946. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at den skifer, der herhjemme hovedsageligt anvendes, har fået navn efter udskibningshavnen, og Københavns Kommunes forskrifter for byfornyelsen formulerer det endnu mere præcist. Der var tale om blågrå skifre fra forskellige walisiske brud, der efter udskibningshavnen gik under fællesbetegnelsen Port Madoc. Betegnelsen er dansk. I Wales sælges tagskifer den dag i dag under brudenes navne, ikke havnens, og skiferimportøren Saxo Solution skriver ligeud, at det kun er i Danmark, stenene kaldes Port Madoc-skifre.

Ét brud eller flere, og hvad stenen kan

Her er kilderne uenige, og uenigheden har praktisk betydning. Slots- og Kulturstyrelsen skriver på sin planche om naturskifer, at Port Maddoc-skiferen stammer fra forskellige skiferbrud, og at der derfor også ses forskellige farvevarianter og varierende holdbarhed. Københavns Kommune siger det samme om flere brud. Saxo Solution skriver derimod, at alle skifrene stammer fra ét brud ved Blaenau Ffestiniog. For en tagdækker, der skal reparere et gammelt tag, er den første udlægning den brugbare, for den forklarer, hvorfor sten fra samme tag kan opføre sig forskelligt.

Om selve stenens kvaliteter er kilderne til gengæld enige. Københavns Kommune fremhæver, at skifrene ud over holdbarheden har udmærket sig ved at være finkornede og ensartede i overfladestruktur og tildannelse, så tagene trods nedslidning stadig fremtræder som præcise plane flader. Kommunens forskrifter fra 1999 opgiver de sædvanlige størrelser til 12x24 tommer og 14x24 tommer og de oprindelige tykkelser til 4,5 til 6,0 mm. Slots- og Kulturstyrelsen nævner desuden, at der ud over den almindelige blågrå sten også findes en rødlig.

Ordet i dag

Ordet er gledet fra at være en oprindelsesangivelse til at være en beskrivelse af et udseende. Bolius råder læseren til at spørge efter en ensartet og plan skifer, hvis taget skal ligne de oprindelige Port Madoc-tage, og skiferleverandøren Cupa bruger navnet om de store formater 60x30, 60x35 og 65x40 cm, som ejendommene fra 1880 til 1920 er lagt med. Hovedparten af den skifer, der sælges herhjemme i dag, kommer fra Spanien, som ifølge Bolius står for 75 til 80 procent af verdensproduktionen. En sælger, der tilbyder Port Madoc-skifer, tilbyder derfor sjældent walisisk sten, men et format og et udtryk.

Det skal du være opmærksom på

  • Påstanden om, at walisisk skifer ikke længere produceres, gentages af både Bolius og Saxo Solution, men den holder ikke som generel oplysning. Slots- og Kulturstyrelsen skrev i 2012, at skiferen fra Port Madoc i dag leveres fra åbne brud, hvor man tidligere tog stenene fra miner, og producenten Welsh Slate oplyser selv, at bruddet Cwt-y-Bugail øst for Blaenau Ffestiniog fortsat producerer tagskifer. Det er de gamle miner og selve udskibningen over havnen, der er ophørt, ikke walisisk skiferproduktion.
  • Navnet siger intet om kvaliteten af en ny leverance. Skal en ny sten kunne det samme, er det dokumentationen, der skal ses efter, altså brud, klassifikation efter EN 12326 og de krav til vandabsorption, kalkindhold og svovlkis, som Københavns Kommunes forskrifter opstiller. Saxo Solution skriver selv, at Port Madoc-skiferen teknisk og prøvningsmæssigt ikke er bedre end de gode spanske brud.
  • Når et gammelt Port Madoc-tag skal skiftes, er det sjældent stenene, den er gal med. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at naturskiferen i sig selv kun har begrænset eller ingen nedbrydning, og at omlægning som regel skyldes overrustede søm, sømhuller, der er blevet for store, og defekte inddækninger. Vurder derfor stenene til genbrug, før de køres på containeren.

Se også

  • walisisk skifer. Den bredere betegnelse, Port Madoc-skiferen er en del af.
  • naturskifer. Materialet og de kvalitetsprøver, en sten skal bestå.
  • skiferbrud. Stedet, farve og holdbarhed i sidste ende afhænger af.
  • genbrugsskifer. Sorteringen af de gamle sten, når taget lægges om.
  • spansk skifer. Den skifer, der i dag leveres til langt de fleste danske tage.
  • skifersøm. Fastgørelsen, der som regel svigter før stenen.
  • EN 12326. Standarden, en ny leverance dokumenteres efter.

Kilder