Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

rødborebille

Også kaldet rådborebille, dødningeur, stivnakke, Hadrobregmus pertinax

Rødborebille er en dagligsprogsform af rådborebille, den bille der lever i nåletræ, som råd eller trænedbrydende svamp allerede har ødelagt. I tagkonstruktioner findes den, hvor der har været vandindtrængning, typisk i tagrem, fodrem og spærender. Den går ikke i sundt træ, og derfor er et fund altid en oplysning om, at der har været fugt i konstruktionen.

Navnet findes ikke i fagkilderne

Formen rødborebille er hørt forkert. Teknologisk Institut skriver rådborebillen i sin artsbeskrivelse af borebiller, og Slots- og Kulturstyrelsen bruger samme form i de faglige retningslinjer for udbedring af råd-, svampe- og insektskader. På arter.dk hedder arten dødningeur, med rådborebille og stivnakke anført som andre danske navne, og med det latinske navn Hadrobregmus pertinax. Ingen af de tre kilder kender ordet rødborebille.

Forvekslingen er let at forstå. Skadedyrsfirmaer og husejere bruger rådborebille i flæng, mens naturfagfolk bruger dødningeur, og de færreste hører forskel på rå og rø, når en håndværker peger op i et tagrum. Sagen er værd at holde rede på, fordi hele pointen ligger i første stavelse. Billen hedder rådborebille, fordi den følger rådet.

Den kommer efter svampen, ikke før

Slots- og Kulturstyrelsen skriver direkte, at borebiller ikke bør forveksles med rådborebillen, som angriber træ, der allerede er angrebet af svampe, for eksempel gul tømmersvamp. Teknologisk Institut nævner samme svamp og peger på bindingsværk og gulvkonstruktioner. Skadedyrsfirmaet Pestium beskriver, at billen kun lever i nåletræ, der er angrebet af råd, men ikke længere er vådt, og at den i bygninger sidder i fodremme, i tagtømmer udsat for vandindtrængning og i bjælker og brædder over fugtige kældre.

Den rækkefølge er hele forskellen på rådborebillen og den almindelige borebille. Den almindelige borebille kan gå i splintved i et koldt, men ellers rask tagrum. Rådborebillen kræver, at nedbrydningen er begyndt først. Finder man den i et spærfag, er skaden på træet altså ikke billens værk alene, og der er en fugtkilde et sted i taget, som skal findes.

Sådan ser angrebet ud

Flyvehullerne er runde og efter Pestiums beskrivelse 2 til 2,5 mm i diameter, med fint boremel i en kakaobrun farve. Til sammenligning oplyser Bolius, at den almindelige borebille laver huller på 1 til 2 mm. Forskellen er lille nok til, at man ikke bør afgøre artsbestemmelsen på hullet alene. Slots- og Kulturstyrelsen bemærker, at husbuk kendes på ovale flyvehuller, og den skelnen er langt sikrere.

Friske bunker af boremel under hullerne er tegnet på, at angrebet er aktivt. Gamle huller i træ, der er tørret ud igen, betyder ikke, at der stadig er liv i konstruktionen.

Hvad der virker

Behandlingen af et rådborebilleangreb er i praksis behandlingen af fugtskaden. Standses vandindtrængningen, og tørrer træet ud, mister billen sit levested. Slots- og Kulturstyrelsen arbejder med sikkerhedsmargener, når nedbrudt træ skæres væk, og opgiver 100 til 200 mm for gul tømmersvamp, den svamp rådborebillen oftest følger. Styrelsen meddeler generelt tilladelse til borehulsvanding med bor i fredede bygninger og stiller som praksis krav om, at der ikke anvendes trykimprægneret tømmer.

Det skal du være opmærksom på

  • Et fund af rådborebille i tagtømmer er et symptom. Sprøjtning eller udskiftning af det synligt angrebne stykke løser ingenting, hvis utætheden i taget står ved magt.
  • Kilderne opgør larvens udvikling forskelligt. Pestium skriver 2 til 3 år, mens Slots- og Kulturstyrelsen generelt om trænedbrydende insekter skriver, at larverne kan leve i træet op til 10 år afhængigt af arten. Tallene måler ikke det samme og bør ikke bruges til at datere et angreb.
  • Bolius omtaler slet ikke arten i sin artikel om borebiller og nævner kun almindelig borebille, husbuk og splintvedbille. De fugtgrænser, husejersider opgiver, gælder derfor den almindelige borebille og kan ikke uden videre overføres.

Se også

  • borebiller. Fællesbetegnelsen, som rådborebillen er en art under.
  • flyvehuller. Hullerne, de voksne biller kommer ud af, og som ofte er det første, man ser.
  • husbuk. Den anden træborende bille i tagværker, med ovale flyvehuller og langt grovere skade.
  • svampeangreb. Det, der skal være sket i træet først, før rådborebillen overhovedet kan leve i det.
  • råd. Nedbrydningen, billen har navn efter.
  • tagrem. Et af de steder i taget, hvor angrebet typisk sidder, fordi fugten samler sig der.

Kilder