Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Undertag

fodplade

Også kaldet skråstillet fodplade, tagfodsplade, krydsfinerplade ved tagfod

Fodpladen er den krydsfinerplade, der ligger yderst i tagfladen ved tagfoden. Den er stillet skråt, så undertaget knækker nedad og afleverer vandet i tagrenden i stedet for at løbe bag om den. Oven på fodpladen sidder fodblikket, som undertaget klæbes eller svejses til. Fodpladen bruges også, når resten af undertaget er en banevare.

Hvad pladen består af, og hvad der sidder på den

DAFA, KliiMA og CBI Danmark foreskriver alle en fodplade af mindst 18 mm vandfast krydsfiner, og Icopal bruger samme tykkelse til det, firmaet kalder tagfodspladen. PTM-anvisningen om faste undertage giver begrundelsen. Skal der nedfræses rendejern i pladerne, må der normalt kun anvendes plader på mindst 18 mm. Oven på pladen monteres fodblikket, hos DAFA i zink eller alu og mindst 100 mm bredt, og undertaget klæbes til blikket med butyltape eller undertagsklæb. Tegl 36 lægger et skillelag mellem fodblik og plade.

Fald og placering, hvor kilderne ikke siger det samme

DAFA skriver, at fodpladen aldrig må udføres med en hældning under 5 grader, og Würth stiller samme krav og omregner det til cirka 3 cm stigning pr. 30 cm vandret. CBI Danmark kræver også mindst 5 graders fald mod tagrenden. Icopal skriver derimod om det faste undertag kun, at tagfodspladen monteres uden bagfald, mens samme vejledning anbefaler mindst 5 grader ved fritspændende banevarer.

Afstanden ned til spærryggen opgives også forskelligt. DAFA vil have mindst 40 mm mellem pladekant og spærryg målt parallelt, KliiMA det samme mål fra overkant af spær til bagkant fodplade, mens Icopal fører krydsfineren 30 mm under spærhovedet for at undgå, at undertaget danner sæk. PTM beskriver to måder at skabe faldet på. Ved tagfod med udhæng udføres underlaget med en skråstillet fodplade, og ved tagfod uden udhæng samles underlag og fodplade på en 38 mm lægte, hvor skråtskårne klodser hæver fodpladen. Tegl 36 opklodser fodpladen med kiler af en anden grund, nemlig så den nederste tagstensrække får samme fald som resten af tagfladen.

Ordet bruges om to forskellige ting

Fodplade er anvisningernes ord for træpladen. PTM bruger det konsekvent, og DAFA, KliiMA og CBI Danmark følger trop. Icopal skriver tagfodsplade, Tegl 36 nøjes med at kalde den en krydsfinerplade, og BYG-ERFA's detaljetegninger på Membran-ERFA viser hele opbygningen uden at bruge ordet. I byggemarkedet betyder det noget andet. Biltema sælger en fodplade i to meters længder i afdelingen for tagrender, og det er et metalprofil, altså den del, anvisningerne kalder fodblik. Spørg derfor, om en tilbudspost er træpladen eller blikket.

Det skal du være opmærksom på

  • Rendejern skal have plads. DAFA kræver, at de nedsænkes, så fladen under undertaget er plan, KliiMA fræser dem ned og taper hen over dem, og Icopal fræser dem ned i tagfodspladen. Et rendejern lagt oven på pladen giver et knæk i undertaget lige der, hvor vandet skal væk.
  • Uden bagfald er ikke det samme som fald. To vejledninger til samme tag kan derfor ende med to forskellige tagfødder, og en plade, der kun lige er vandret, opfylder ikke DAFA's og Würths krav om mindst 5 grader.
  • Fodpladen kan ikke efterses. Den ligger under fodblik, lægter og tagsten, så fejl i fald, tykkelse eller placering opdages først, når vandet står bag tagrenden.

Se også

  • fodblik. Metalprofilet, der monteres oven på fodpladen.
  • tagfod. Stedet på taget, hvor fodpladen sidder.
  • fast-undertag. Undertagstypen, fodpladen er en lokal udgave af ved tagfoden.
  • rendejern. Beslaget, der normalt fræses ned i fodpladen.
  • butylbaand. Det bånd, undertaget ofte klæbes til fodblikket med.
  • opskalkning. Den opklodsning, der giver tagfoden dens knæk.

Kilder