Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Tagskader Fugt og ventilation Undertag

fygesne

Også kaldet fygesne i tagrum, indblæst sne

Fygesne er tør, let sne, som blæsten bærer med sig og presser ind gennem åbninger, samlinger og utætheder i tagfladen. Inde i tagrummet lægger den sig som et fint lag på isoleringen, på undertaget eller på loftets brædder. Så længe det er sne, sker der ingenting. Skaden opstår, når sneen smelter, og vandet siver ned i isolering, loftplader og træværk.

Hvor sneen finder vej ind

Fygesne kommer sjældent ind ét sted, men mange steder på én gang, fordi det er vindtrykket og ikke tyngdekraften, der driver den. De typiske veje er ventilationsåbningerne ved tagfod og kip, ventilationshætter og studse, samlinger ved gennemføringer, åbne overlæg i bølgeplader og huller i undertaget. På ældre tegltage uden undertag går sneen ind mellem stenene, hvor understrygningen er faldet ud. Bygningsbevaring.dk skriver om tegltage, at samlingerne skal lukkes med mørtel for at tætne tagene mod fygesne og stærk slagregn, enten indefra som understrygning eller udefra som forskelling.

Bygningsreglementet nævner ikke fygesne. BR18 § 338 kræver, at klimaskærmen projekteres, udføres og vedligeholdes, så der er tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand. Fygesne bliver netop smeltevand, når den ligger på et loft, der varmes op nedefra, og derfor er det § 338 og ikke en særlig sneregel, sagen skal måles på.

Ventilation og tæthed trækker i hver sin retning

Et tagrum skal ventileres, og de åbninger, ventilationen kræver, er de samme åbninger, sneen kommer ind ad. BYG-ERFA skriver i sin ordbog, at ventilationsåbninger i tagkonstruktioner altid skal forsynes med net for at hindre indtrængning af insekter, fugle og fygesne. Prisen for nettet er ventilationsareal. PTM-anvisning 4 Fugt skriver, at nettoarealerne normalt skal fordobles, hvis der bruges insektnet i spalter og studse, og Bolius gengiver SBi-anvisning 273 for det skrå tag, hvor åbningen ved tagfod skal være 30 mm høj med insektnet mod 15 mm uden.

Producenterne løser det på hver sin måde. Swisspearl anbefaler i sin montagevejledning for bølgeplader, at der altid etableres vindstop mellem spærene, som beskytter isoleringen mod vind og indtrængen af fygesne, og tilbyder en snesikring til rygningen ved udsat beliggenhed eller utilgængeligt loftsrum. Men snesikringen reducerer elementets ventilationsevne, og vejledningen skriver derfor, at løsningen ikke bruges til bygningsbredder større end 12 m uden at supplere med ventilationshætter i tagfladen. Fygesne er også en dimensioneringsstørrelse på flade tage. PTM sætter inddækningshøjden ved tagterrasser til 150 mm, men tillader 100 mm ved indeliggende tagterrasser og altaner, netop fordi belastningen fra fygesne og slagregn er væsentlig mindre der.

Uenigheden om, hvor alvorligt det er

Kilderne vurderer risikoen meget forskelligt. Slots- og Kulturstyrelsen skriver om luftspalten ved rygningen på tegltage, at der under meget ugunstige forhold kan trænge fygesne ind, men at den mængde ikke er større, end at den fordamper uden at give vandgennemtrængen. Swisspearl skriver omvendt, at der er risiko for indtrængning af fygesne alle steder, hvor tagfladen er brudt, og at det ikke betragtes som berettiget reklamationsgrundlag. Bolius behandler fygesne som en skadesårsag og skriver, at en almindelig husforsikring sædvanligvis ikke dækker fugtskader på grund af fygesne, der er trængt ind via utætheder eller udluftningskanaler, og at husejeren selv har ansvaret. De tre kilder taler om samme fænomen, men den ene kalder det harmløst, den anden en forudsigelig følge af konstruktionen og den tredje et vedligeholdelsesansvar.

Det skal du være opmærksom på

  • Forsikringen dækker ikke automatisk. LB Forsikrings husvilkår dækker fygesne på loftet under tilkøbsdækningen Udvidet vand, og kun når skaden sker på steder, hvor loftet ikke umiddelbart kan besigtiges på grund af bygningskonstruktionen. Vilkårene har desuden en hjælpeordning til at fjerne synligt fygesne, hvor sneen skal kunne fjernes uden at flytte tag eller foretage destruktive indgreb. Kan man selv se sneen, er det altså ens eget arbejde at få den ud.
  • Luk ikke ventilationen for at holde sneen ude. Åbningerne er der af fugttekniske grunde, og lukkes de, flytter problemet sig fra nogle dages smeltevand til et vedvarende fugtproblem i konstruktionen. Vælges der net eller snesikring, skal ventilationsarealet efter PTM og Swisspearl øges tilsvarende.
  • Sne på loftet er et symptom. Ligger der fygesne på isoleringen efter en snestorm, fortæller det, hvor tagfladen eller undertaget er utæt, og det er den utæthed, der også lukker slagregn ind resten af året.

Se også

  • fygesnenet. Nettet i ventilationsspalten, der skal holde sneen ude.
  • insektnet. Samme net set fra insektsiden, med samme krav om dobbelt åbningsareal.
  • undertag. Det lag, der skal opfange den sne og det vand, tagdækningen slipper igennem.
  • understrygning. Den traditionelle tætning indefra på tegltage uden undertag.
  • ventileret rygning. Åbningen ved kip, som både ventilerer og lukker fygesne ind.
  • udsat beliggenhed. Den situation, hvor både vindtryk og fygesne skærper kravene.

Kilder