Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

misfarvning

Også kaldet skjolder

Misfarvning er en samlebetegnelse for, at en overflade skifter farve i forhold til det, den var. Ordet beskriver en iagttagelse og ikke en diagnose. Bag den samme brune plet kan der ligge alt fra en utæt inddækning til et søm af almindeligt stål, og bag det samme hvide slør kan der ligge både cement, salt og zink. Farven, mønstret og placeringen er det, der peger videre mod årsagen.

Farven og mønstret peger hver sin vej

Grønt og sort på tagfladen er som regel biologisk. Videncentret Bolius skelner mellem alger, der lever af næring fra luften, mos, der bygger sig op i puder, og lav, som er et samspil mellem en svamp og en alge. Hvidt kan være to helt forskellige ting. Teknologisk Institut skelner på mur-tag.dk mellem kalkudfældninger, som er uhærdnet kalk udvasket af bindemidlet, og saltudblomstringer, hvor salte opløses i vand og udskilles på overfladen, når vandet tørrer. Instituttet beskriver desuden en tredje familie, nemlig misfarvninger fra mangan i teglet, som viser sig som rustlignende pletter, brune fugekanter eller det, faget kalder tigerstriber, når kraftig regn trækker salte ned over flade og fuger.

Rustfarvede striber under et beslag peger på metallet frem for på taget. Træ.dk skriver, at egetræ er surt og korroderer jern med sort misfarvning til følge, og at processen kan gå begge veje, så det enten er træet eller metallet, der misfarves. Hvidt pulver på nyt zink er hverken kalk eller salt. Zinkleverandøren NG Zink beskriver hvidrust som zinkhydroxid, altså et naturligt korrosionsprodukt, der viser sig som hvide pletter, typisk efter forkert opbevaring med fugt mellem pladerne, og som ikke kan føres tilbage igen.

Skjolder inde under taget

Indendørs bruges ordet skjolder om det samme. Bolius definerer en fugtskjold som en svagt misfarvet plet på en væg eller en loftbeklædning og peger på utætheder ved gennembrydninger, løse tagsten, utætheder i rygningen, manglende udluftning og utætte rør som de hyppige kilder. Vandet løber langs det, det møder, før det drypper, så pletten sidder ikke nødvendigvis under hullet. Bolius understreger, at skjolderne kommer igen, hvis årsagen ikke findes, og at de ikke kan vaskes af, men typisk skal dækkes med en forsegler, før der males.

På undersiden af tagunderlaget er misfarvningen oftest skimmel. BYG-ERFA behandler i erfaringsblad (47) 11 07 19 misfarvning efter skimmelvækst på krydsfiner i ventilerede tagrum, ved tagudhæng og på carporttage, og peger på utætte dampspærrer og loftlemme, uhensigtsmæssig ventilation, underafkøling af tagunderlaget, byggefugt og forkert opbevaring af materialerne før montage. På træet selv findes en tredje slags. Teknologisk Institut skriver om blåsplint, at der ikke sker nogen alvorlig nedbrydning af træet, så det mister styrke, men at det er tegn på, at træet ikke har været behandlet ordentligt, og at blåsplint ikke kan fjernes fra træet. BYG-ERFA formulerer det samme i erfaringsblad (29) 04 05 27 med tilføjelsen, at forekomsten er tegn på et så højt fugtindhold, at der er risiko for angreb af trænedbrydende svampe.

Det samme syn har tre navne

Her går ordbrugen fra hinanden. Slots- og Kulturstyrelsen kalder i hæftet om metaltage den grønne ir på kobber og den sølvgrå hinde på bly for patina og beskriver den som beskyttende. Producenterne bruger misfarvning som en ventet egenskab ved varen. Komproment skriver, at der kan forekomme kalkudslag på betontagsten som et hvidt slør, der normalt bliver bortvasket med tiden, og at alger kun udgør et kosmetisk problem og ikke nedsætter levetiden på tagstenene. Tagrensebranchen sælger derimod den samme belægning som begyndende nedbrydning. Bolius' egen ekspert afviser, at rensning giver længere levetid. Når nogen kalder en farveændring en misfarvning, ligger der altså allerede en vurdering i ordet, og den vurdering er ikke altid delt af de andre kilder.

Det skal du være opmærksom på

  • Misfarvning er et symptom, ikke en skade i sig selv. Mal aldrig over en indvendig skjold, før kilden til vandet er fundet. Bolius skriver rent ud, at skjolderne kommer igen, hvis årsagen ikke findes, og en overmalet plet fjerner samtidig det eneste synlige spor, en fagmand kan følge.
  • Nogle misfarvninger kan ikke fjernes. Blåsplint sidder dybt i træet ifølge Teknologisk Institut, og hvidrust på zink beskrives af NG Zink som irreversibel. Kravet om, at overfladen skal se ud som ny igen, er derfor i nogle tilfælde ikke et krav, håndværkeren kan opfylde.
  • Hårdhændet afrensning kan gøre misfarvningen værre. Komproment forbyder udtrykkeligt højtryksrensning af betontagsten, fordi den nedbryder overfladen og derved øger omfanget og risikoen for begroninger betragteligt.

Se også

  • algevaekst. Den hyppigste misfarvning på tagfladen, grøn eller sort og biologisk.
  • kalkudslag. Det hvide slør på nye betontagsten, som stammer fra cementen.
  • saltudblomstring. Salte ført ud til overfladen, som ligner kalk, men har en anden årsag.
  • misfarvning-efter-skimmelvaekst-paa-krydsfinerundertag. Den konkrete skimmelmisfarvning på tagunderlaget.
  • patina. Samme slags farveændring på metal, men her regnet som beskyttende.
  • fugtskade. Det, en indvendig skjold er det første synlige tegn på.

Kilder