Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

løse tagsten

Også kaldet forskudte tagsten, forskubbede tagsten

Løse tagsten er sten, der har forskubbet sig i tagfladen, eller som kan løftes fri, uden at noget holder igen. Det er et husejer- og skadeord, ikke et fagudtryk fra oplægningsvejledningerne, og det dækker over flere forskellige tilstande. Nogle af dem er en skade, andre er den måde, taget er lagt på.

Hvorfor en løs sten ikke altid er en skade

Et tegltag er ikke skruet fast sten for sten. Stenene bindes i et diagonalt mønster, hvor de ubundne sten holdes på plads af de bundne omkring dem, se binding-af-tagsten. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver det som, at et fastlagt antal sten fastgøres med en tagstensbinder, og at de ikke-bundne tagsten fastholdes på tagværket af de bundne sten. Mur & Tag, der drives af Teknologisk Institut, skriver, at mindst hver tredje sten skal bindes, og at alle sten bindes ved tagrende, gavl, skotrender, ovenlys og gennembrydninger. Resten ligger altså ubundne og hviler på nakken over lægten.

Bolius skriver derfor også, at en tagsten godt kan sidde en smule løs, uden at det er tegn på, at taget er skadet. Det er den vigtigste sondring i hele opslaget. Spørgsmålet er ikke, om en enkelt sten kan bevæge sig, men om stenen ligger skævt i forhold til rækken, om den kan løftes helt af, og om de sten, der skulle have været bundet, faktisk er det.

Det, der får stenene til at slippe

De danske kilder peger på fire forskellige årsager, og de kræver hver sin udbedring. Bolius nævner, at tagsten tidligere ofte blev bundet med ståltråd, og at ståltråden med tiden kan ruste helt bort, så stenene skal bindes fast igen. På ældre understrøgne tegltage er det oftere mørtlen. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at understrygningen over tid bliver løs og falder af på grund af tagets naturlige bevægelser, og Bolius beskriver, at tagstenene bliver løse, når understrygningen falder ned i klumper, se oedelagt-understrygning. Den tredje årsag er vejret. BYG-ERFA's erfaringsblad om stormskader på tagdækninger forklarer, at skaderne skyldes opadrettede vindkræfter, altså sug på tagets overside og tryk på undersiden, og at skaderne opstår ved tagfladernes kanter, hvor kræfterne er størst, se vindsug. Bladet noterer om det konkrete skadetilfælde, at nogle sten var fastgjort med ståltrådsbøjler, men ikke i tilstrækkeligt omfang. Endelig kan lægter, der har sat sig eller er rådne, give lunker, som stenene ikke længere ligger plant i.

Hvem der bruger ordet, og hvad man må gøre ved det

Ordet står ikke i de tekniske vejledninger. Hverken TEGL 36 eller Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer for tegltage bruger udtrykket løse tagsten. De skriver i stedet om binding, understrygning og udsat beliggenhed. Ordet hører hjemme i eftersyns- og forsikringssproget, hvor Bolius bruger både løse, skæve og sidder meget løst om det samme forhold. I huseftersynsordningen findes det nærmeste modstykke i Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige, hvor utilstrækkelig eller manglende fastgørelse af tagbeklædning står på listen over kritiske skader, når det vurderes at have betydning for konstruktionen, se k3.

Bolius' råd om selve arbejdet trækker i to retninger i samme hus. Ét sted står, at man skal fastgøre løse tagsten og eternitplader og udskifte en knækket sten med det samme. Et andet sted står lige så tydeligt, at man ikke skal gå rundt på taget, og at man skal bruge rygningsstige eller fagfolk. Det er ikke en modsigelse i teorien, men i praksis er det svært at binde en sten fra en stige.

Det skal du være opmærksom på

  • Et par sten, der kan bevæges lidt, er ikke bevis for en skade. Kig efter sten, der ligger skævt i forhold til rækken, og efter kanterne af tagfladen, hvor alle sten skulle have været bundet.
  • Forsikringen skelner skarpt. Skaden skal være sket pludseligt, og storm regnes i forsikringssammenhæng fra en vindhastighed på 17,2 meter i sekundet, oplyser Bolius. Sten, der har ligget løse længe, kan blive afvist som manglende vedligeholdelse, og selskabet kan kræve, at du selv begrænser skaden, for eksempel med presenning, se skadesbegraensning.
  • Har taget skumunderstrygning, skal en løs sten tages alvorligt af en anden grund. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at PUR-skum viste sig for stift, så tagsten eller understrygning revnede, og at metoden blev opgivet efter mange dårlige erfaringer.

Se også

  • binding-af-tagsten. Mønstret, der forklarer hvorfor nogle sten med vilje ikke er fastgjort.
  • tagstensbinder. Beslaget, der holder stenen til lægten, og som kan ruste bort på gamle tage.
  • oedelagt-understrygning. Den hyppigste årsag til løse sten på ældre understrøgne tegltage.
  • vindsug. Kraften, der løfter stenene ved tagfladens kanter under storm.
  • stormskade. Forsikringsbegrebet, der afgør, om skaden bliver dækket.
  • k3. Karakteren i den gamle tilstandsrapport, som manglende fastgørelse kunne udløse.

Kilder