Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Tagskader

skimmelsvamp

Også kaldet skimmel

Skimmelsvamp er en fællesbetegnelse for mikrosvampe, der vokser på overfladen af fugtige materialer. I et tag ses de typisk som grå, sorte eller grønlige belægninger på spærtræ, tagbrædder, undertagets underside og oversiden af loftisoleringen. Skimmel nedbryder ikke træets styrke, sådan som råd og trænedbrydende svampe gør. Væksten er et symptom på fugt, og fjerner man ikke fugtkilden, kommer den igen.

Loftrum med undertag kraftigt angrebet af skimmelsvamp og opbevarede materialer på loftsgulvet.
Loftrum med undertag kraftigt angrebet af skimmelsvamp og opbevarede materialer på loftsgulvet.
Nærbillede af tagkonstruktion på loftrum med kraftig skimmelvækst på spær og el-ledninger liggende løst i isoleringen.
Nærbillede af tagkonstruktion på loftrum med kraftig skimmelvækst på spær og el-ledninger liggende løst i isoleringen.
Nærbillede af tagrum med skimmelbelagt isolering og fugtskjolder på tømmer.
Nærbillede af tagrum med skimmelbelagt isolering og fugtskjolder på tømmer.

Foto: Compara

Fugten er betingelsen

Skimmelsvampe kræver ikke frit vand, kun tilstrækkelig fugt i overfladen. Videnportalen skimmel.dk, der drives i tilknytning til forskningen på området, skriver, at skimmelsvampe vokser under forhold, hvor den relative fugtighed er 75 procent eller mere ved materialets overflade. Derfor kan et tag være helt tæt og alligevel have skimmel. Det afgørende er, om overfladen er kold nok og luften fugtig nok, længe nok.

I tagkonstruktioner er der især tre veje til den fugt. Varm indeluft, der siver op gennem utætheder i loftet og kondenserer på kolde flader. Nedbør, der kommer ind gennem en utæt tagdækning eller et nedbrudt undertag. Og byggefugt fra tømmer eller opfugtede materialer, der er lukket inde. Efterisolering af loftet gør problemet større, ikke mindre, fordi tagrummet bliver koldere, når varmen fra boligen holdes tilbage. Det er baggrunden for, at BYG-ERFA i erfaringsbladet om efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum, id-nummer (37) 21 06 15, kun accepterer, at dampspærren udelades, hvis loftkonstruktionen er tilstrækkelig lufttæt, og tagrummets ventilation er intakt.

Ventilation er branchens svar, men forskningen er ikke entydig

Den gængse anbefaling er, at kolde tagrum, skunke og hanebåndslofter ventileres med udeluft, så fugten føres væk. Bolius gengiver den linje og angiver erfaringstal for åbninger ved tagfod og kip. Et forskningsprojekt fra DTU om nordvendte kolde skunkrum med diffusionsåbent undertag når frem til noget andet. Rapporten fra januar 2019 konkluderer, at installation af ventilationsstudse i undertaget øger risikoen for høj luftfugtighed og skimmelvækst i skunkrummet, og at overholdelse af Bygningsreglement 2018s krav til bygningens lufttæthed ikke i sig selv forhindrer risikoen for skimmelvækst. Rapporten noterer samtidig, at branchens gældende anbefaling er, at kolde skunkrum udføres med ventilation, og at resultaterne fra etape 1 var for få til at drage endelige konklusioner på. Uenigheden er reel, den er ikke afklaret, og resultaterne skulle indgå i en revision af en række BYG-ERFA-blade.

Hvad reglerne kræver, og hvad de ikke siger

Bygningsreglementet nævner skimmel direkte. Efter § 334 skal bygninger projekteres, udføres og vedligeholdes, så vand og fugt ikke medfører risiko for personers sundhed eller skader på bygningen. § 335 kræver, at bygninger sikres mod skadelig akkumulering af fugt fra indeluften, og at kuldebroer ikke må give problemer med kondensdannelse og skimmelvækst. § 336 forbyder, at materialer ved indflytning har et fugtindhold, der medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. Kravene er funktionskrav uden måltal.

Der findes heller ingen officiel grænseværdi. Sundhedsstyrelsen skriver i sine anbefalinger om personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp, at det ud fra den videnskabelige litteratur ikke er muligt at angive grænseværdier for, hvornår fugt og skimmel er sundhedsskadeligt, hverken for art, luftkoncentration eller antal kvadratmeter. Samme publikation skriver, at lette angreb i de yderste lag af klimaskærmen, herunder de yderste lag af tagkonstruktionen, normalt ikke er af sundhedsmæssig betydning, forudsat at sporer ikke kan føres til indeluften med en luftstrøm. Det er værd at holde op mod de tilbud på tagrumssanering, der sælges på sundhedsargumentet alene.

Sprogligt bruger husejere og saneringsfirmaer ordet skimmelsvamp om selve belægningen. Fagfolk og anvisninger skriver skimmelsvampevækst eller skimmelvækst om fænomenet, blandt andet i SBi-anvisning 274 fra 2020 om undersøgelse og vurdering og i SBi-anvisning 281 om renovering og forebyggelse, der udkom elektronisk i oktober 2024.

Det skal du være opmærksom på

  • Afrensning uden at fugtkilden er fundet er spildt arbejde. Sundhedsstyrelsen bemærker omvendt, at der byggeteknisk er erfaring for, at manglende afrensning af tørre skimmelsvampe i lukkede konstruktioner normalt ikke generer brugerne, men at der ikke er sundhedsfaglig dokumentation for det, og at væksten kan starte igen, hvis fugten vender tilbage.
  • Selve arbejdet frigiver sporer. Sundhedsstyrelsen skriver, at der ved renovering kan ske en øget frigivelse af svampedele til indeklimaet, og at kun de personer, der er beskæftiget med arbejdet, må opholde sig i lokalerne imens.
  • Skimmel på undersiden af et undertag eller på tagunderlag er ikke i sig selv tegn på, at konstruktionen er svækket. Vurder først om loftet er lufttæt, og om fugten kommer fra boligen.

Se også

Kilder