Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Tagtilbehør og sikkerhed

dueværn

Også kaldet duepigge, fugleafviser, duesikring, fuglepigge

Dueværn er en fysisk spærring, der skal forhindre duer i at lande, hvile og bygge rede på tagfladen, på gesimsen, i tagrenden og i hulrummet under solcellepaneler. Det dækker over pigge, spændte stålwirer, net og lukninger langs kanten af et solcelleanlæg. Værnet holder fuglene ude af et sted, det fjerner dem ikke fra ejendommen.

Fire slags værn og en håndfuld metoder, der ikke virker

Ordet bruges bredt, og branchen har ikke ét fast produktnavn. Duepigge, også kaldet fakirer, sælges i meterlængder med tynde spidser. Duepigge.dk oplyser for en tagrendeudgave pigge på 2 mm i rustfrit stål af typen V2A eller 304. Anticimex beskriver desuden spændte fugletråde omkring 9 cm over det sted, fuglene vil sidde, net over hele flader og hætter på skorstene. Bolius nævner grovmaskede net, fjederbelastede stålwirer, fuglepasta af blød polyethylenvoks på gesimser og tagrender, strømførende skinner langs tagrender og skrå flader på fremspring.

Bolius skriver samtidig, hvad der ikke holder. Flagrende foliestrimler, vindmekanismer og skræmmeskrig virker ikke længerevarigt, fordi duerne vænner sig til forstyrrelsen. Anticimex er tilsvarende forbeholden og skriver, at pigge kan være nok, men ikke nødvendigvis er det.

Dueværn skal ikke forveksles med fuglegitteret i ventilationsåbningen ved tagfoden eller med fuglelisten, der lukker bølgen under den nederste tagsten. De holder småfugle og insekter ude af hulrummet under stenene, mens dueværnet sidder oven på det, fuglen kan lande på.

Hulrummet under solcellerne er blevet den store opgave

Mellemrummet mellem panel og tagflade er tørt, lunt og i læ, og er blevet et af de mest efterspurgte steder at lukke. Anticimex beskriver, at rede under panelerne spærrer for luftstrømningen, så panelerne overophedes og yder mindre, at de syreholdige ekskrementer korroderer belægningen, og at reder på ledninger øger risikoen for kortslutning. Løsningen er net eller skørt hele vejen rundt om anlægget, for én åbning ved et hjørne eller en kabelgennemføring er nok til, at duerne kommer ind alligevel.

Fastgørelsen er den, der kan koste tag

Her er kilderne uenige om metoden. Skadedyrshop sælger en neutralhærdende silikonelim, der lægges som et gennemgående bånd på undersiden af skinnen, og oplyser at en patron på 310 ml rækker til cirka 15 meter pigge. Duepigge.dk skriver om sin tagrendeudgave, at den skrues eller popnittes fast. Hver skrue er et hul i den flade, vandet løber på, og en popnitte i en zinkrende sætter et fremmed metal i vandet. Omvendt hæfter lim dårligt på løs kalkmørtel og forvitret puds, og netop kalkfuger og kalkpuds er ifølge Bolius det, duernes urinsyre nedbryder.

Fuglene er fredede, også når de er til besvær

Selve værnet kræver ingen tilladelse efter jagtloven, fordi en spærring ikke er regulering. Men Miljøstyrelsen skriver, at reder, som fuglene genbruger år efter år, som mursejleren gør, er beskyttede året rundt, at man ikke må blokere fuglenes adgang til rederne eller fjerne dem uden særlig tilladelse, og at myndighederne kan standse en renovering med det samme. Styrelsen anbefaler, at bygningen undersøges for reder i yngletiden fra maj til august året før arbejdet. Et net eller en piggerække, der lukker et hul i gesimsen, kan derfor ramme en fredet art, selv om det var duer, man var ude efter.

Om duerne selv er kilderne uenige. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skriver, at al regulering af fugle kræver forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen. Bolius skriver, at tamduen må jages året rundt uden tilladelse, fordi den regnes som husdyr og falder uden for jagt- og vildtforvaltningsloven, mens ringduen kun må jages 1. november til 31. januar, og tyrkerduen blev fredet i 2020. Uenigheden betyder ikke noget for selve værnet, men den afgør, hvad der ellers må gøres.

Det skal du være opmærksom på

  • Duemøg er et arbejdsmiljøproblem, ikke bare snavs. Statens Serum Institut skriver, at ornitose, også kaldet papegøjesyge, oftest smitter ved indånding af forstøvet afføring, at bakterien tåler en del udtørring, at duer er blandt smittekilderne, og at der normalt anmeldes 20 til 30 tilfælde om året i Danmark. Skal møg fjernes, før værnet sættes op, kræver Arbejdstilsynets regler om biologiske agenser en risikovurdering og forebyggelse efter STOP-princippet, hvor åndedrætsværn og handsker bruges, når de øvrige tiltag ikke rækker.
  • På en fredet bygning er piggene en myndighedssag. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at ændringer af bygningens ydre kræver tilladelse efter bygningsfredningslovens § 7a, mens almindelig vedligehold er undtaget. En række pigge limet på gesimsen er en udvendig ændring, og den skal afklares først.
  • Værnet flytter problemet, hvis kun det gode sted lukkes. Sikres kun rygningen, flytter fuglene til gesimsen og tagrenden. Skadedyrsfirmaerne beskriver derfor sikring som en plan for hele bygningen kombineret med rengøring, ikke som ét produkt.

Se også

  • fuglegitter. Spærringen inde i ventilationsåbningen ved tagfoden, som let forveksles med dueværn.
  • fugleliste. Klodsen, der lukker bølgen under den nederste tagsten.
  • reder. Det, lovgivningen beskytter, også når fuglen er uønsket.
  • tagrendenet. Nettet i renden, der holder blade ude og ofte sættes op samtidig.
  • rensning af tagrender. Arbejdet, der bliver besværligt, når der sidder pigge på rendekanten.
  • tilladelse til bygningsarbejde på fredet bygning. Sagsgangen, hvis værnet skal sidde på en fredet ejendom.
  • solcellepanel. Hulrummet under panelet er i dag et af de mest almindelige steder at sikre.

Kilder